"Nej, I må ikke bruge Wikipedia som kilde! Den side er utroværdig, og I kan ikke bruge den!" Det lyder måske som noget du selv har sagt til dine elever, hvis de har brugt eller ville bruge den brugergenerede encyklopædi. Måske var dine forbehold stærkere førhen end de er nu, for det virker som om, at den kraftige modstand som hjemmesiden mødte tidligere, er ved at fortage sig. Publikationer og encyklopædier som tidligere blev indkøbt i dyre domme forventer vi nu stillet gratis til rådighed på internettet.
Som lærer kan man enten ærgrer sig over, at redigeret og velfunderet viden ikke længere vægter højest, eller man kan se det som en styrke, at produktion af viden ikke kun er forbeholdt en lille elite at forskere, forfattere mv., men i højere grad er afhængig af den almene borger.
Og der virker til at være en enorm produktionslyst, hvis man skal dømme efter Wikipedia-opslag. Hjemmesiden er genstand for konstant udvidelse år efter år - noget de færreste måske havde forudset, da hjemmesiden så dagens lys. Selv den danske udgave er brugbar, omend den engelske stadig er langt mere udviklet ift. antallet af fyldige og veldokumenterede opslag. De fleste er dog stadig bekendte med de forbehold, som man som bruger skal tage sig ift. tendens og manglen på objektivitet i de enkelte opslag, når redigeringen i lagt i hænderne på brugeren selv. Dette er selvfølgelig en forståelig problemstilling, som er værd er overveje, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.
Jeg mener, at Wikipedia op dets opslag; de såkaldte Wiki's, er oplagt til brug i undervisningen, da de giver mulighed for stor grad af elevinddragelse og elevgenereret indhold. En Wiki er en 'hjemmeside', hvor indholdet kontinuerligt kan redigeres af brugerne. Det kræver ofte ingen registrering at få adgang til redigering, men indholdet løbende kontrolleres og godkendes af én eller flere redaktører. Denne praksis er medvirkende til at give brugerne en reel oplevelse af udvikling af viden samt vidensdeling - til trods for at deres input er genstand for konstant redigering. Det er muligvis denne dynamiske vidensudvikling, som er så interessant - og medvirker til en øget drivkraft hos den enkelte elev. Det er denne drivkraft som er så essentiel ift. at skabe motivation til læring.
Grundlæggende kan man pege på en række karakteristika for en Wiki:
Hvad kan man så bruge sådan en Wiki til? Der er som hovedregel ikke nogen grænse for, hvilke emner/projekter, som man kan arbejde med ifm. udarbejdelse af en Wiki. Programmet Wikispaces muliggør oprettelsen af sin personlige Wiki. Jeg har fundet det mest fordelagtigt at fordele forskellige emner til fx par eller mindre grupper, som herefter arbejder med hver deres Wiki i løbet af et forløb. En stor fordel ved en Wiki er dens redigerbare design, der fordrer konstant udvikling. Den kan således også fungerer som en platform for noter i et bestemt forløb. Derudover kan der tilføjes et 'kommentar-felt' til de enkelte opslag, som fungerer som en form for diskussionsforum, hvor kildehenvisninger, objektivitet, tendens mv. diskuteres. Man kan med fordel gøre det til et krav til eleverne, at de skal give hinanden feedback i disse fora.
(INDSÆT VIDEOFIL - HVORDAN OPRETTER MAN EN WIKISPACE?)
(INDSÆT VIDEOFIL - HVORDAN LAVER MAN EN FODNOTE?)
Konkrete undervisningsidéer: