Kilde: Hassan al-Banna om fundamentalismens grundsætning

Den følgende tekst beskriver de grundlæggende mål for Det muslimske Broderskab, en islamisk bevægelse stiftet i 1928 af Hassan al-Banna. Målet var en stat, styret med islam som ideologi (islamisme) og grundlag (fundamentalisme). Det var fra starten i konflikt med det egyptiske styre, først kongedømmet og siden revolutionen 1952 med det nye regimes stærke mand: Nasser (1952-1970), Sadat (1970-1981) og Mubarak (1981-2011). De ville legitimere den egyptiske stat først med arabisk nationalisme (pan-arabisme) og socialisme, siden med egyptisk nationalisme. I perioden 1948-2011 var Broderskabet forbudt, men har under andre navne stillet op til valg og var det eneste reelle alternativ til de siddende magthavere.

Brødre, husk altid på, at I har de to grundlæggende mål:

1) at det islamiske fædreland skal befries fra al udenlandsk dominans; for dette er ethvert menneskeligt væsens naturlige ret, hvilket kun den uretfærdige undertrykker og den erobrende udnytter benægter;

2) at en fri islamisk stat skal opstå i dette frie fædreland, der er organiseret efter islams forskrifter, som virkeliggør dens regler for samfundslivet, forkynder dens sunde principper og spreder dens vise mission til hele menneskeheden. For så længe denne stat ikke oprettes, synder samtlige muslimer og er ansvarlige over for Gud, den Ophøjede, den Store, for deres mislykkede forsøg på at oprette den og deres forsømmelighed, når det drejer sig om at arbejde for den…

Vi ønsker at oprette disse to mål i Nil-dalen og i arabernes områder og i hvert land, som Gud har velsignet med den islamiske tro, én religion, én nationalitet og én trosbekendelse, hvilket forener alle muslimer!

Ud over de to ovennævnte hovedmål har vi et antal specielle mål, uden hvis virkeliggørelse vort samfund ikke kan blive fuldkommen islamisk. Brødre, husk på, at mere end 60 procent af egypterne lever på et undermenneske-niveau, at de kun ved et meget hårdt slid får nok at spise, og at Ægypten bestandigt trues af en ødelæggende hungersnød og står over for alle mulige økonomiske problemer, hvis løsning kun kendes af Gud. Husk også på, at der findes over 320 udenlandske virksomheder i Ægypten, som har monopoliseret alle offentlige og alle vigtige faciliteter overalt i landet, at styringen af handel, industri og alle økonomiske institutioner ligger i hænderne på udbyttende udlændinge, og at vore rigdomme i form af jord med lynets hast, overføres fra vores landsmænds eje til de fremmedes.

Husk også på, at Ægypten er det land i hele den civiliserede verden, som er mest ramt af sygdomme og epidemier, at over 90 procent af den egyptiske befolkning trues af fysiske defekter, tab af et eller andet sanseorgan og utallige lidelser og svagheder, og at Ægypten stadig væk er tilbagestående. Kun en femtedel af befolkningen har en uddannelse, og af disse er mere end 100.000 aldrig nået længere end til grundskoleniveau.

Husk på, at kriminaliteten er fordoblet i Egypten, og at den stiger med en foruroligende fart, således at fængslerne snart opdrager flere end skolerne, at den dag i dag har Egypten ikke været i stand til at udruste én eneste armédivision med det fulde materiel, og at disse symptomer og forhold kan iagttages i et hvilken som helst islamisk land.

Blandt jeres mål skal være at arbejde for at reformere undervisningen, føre krig mod fattigdom, uvidenhed, sygdom og kriminalitet og at skabe et forbilledligt samfund, som kan fortjene at blive forbundet med den Hellige Islamiske Lov…

Fremgangsmåden, som skal bruges ved alle store missioner, er uforanderlig og kan sammenfattes til følgende tre punkter: 1) Inderlig tro; 2) stærk organisering; 3) uafbrudt arbejde. Dette er vejen frem, brødre, så tro på jeres ideologi, slut op omkring den, arbejd på dens vegne og stå uden vaklen bag den…

Vi har fået en opgave fra Gud, hvilket er den ædleste af alle opgaver. Vi forkynder islamisk ideologi, som er det stærkeste ide-system der findes. Og vi tilbyder menneskeheden Koranens hellige lov, som er den mest retfærdige af alle åbenbarede love. Hvem kan give bedre mening end Gud. Og vi er hans tjenere (Sura 2, 138). Las os alle huske på, at hele verden har brug for dette budskab, og at vi, Gud være lovet, er fri for personlige ambitioner og det ikke søger personlige fordele.

Vi søger intet andet end Guds nærhed og det bedste for menneskeheden, og vi arbejder ihærdigt udelukkende for at få hans godkendelse. Vi ser frem til at Guds støtte og Hans hjælp for den, som Gud hjælper, kan ikke blive besejret. Sådan er det, fordi Gud er de troende Beskytter, og fordi de vantro ingen beskytter har (Sura 47,11). Styrken i vores mission, verdens behov for den, det ædle i vores mål og Guds støtte til os er, hvad der garanterer vores succes, som intet kan hindre: Gud fører Sin befaling sejrrigt igennem, men de fleste mennesker ved det ikke (Sura 12,21)…

Jens Forman: Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia, Systime 2006, s.124-125