Pia er 18 år og går i 3.g. Da hun var yngre gik hun til rytmisk gymnastik og springgymnastik, men har ikke dyrket nogle former for sport regelmæssigt, siden hun gik på idrætsefterskole i 10. klasse.
Pias manglende aktivitetsniveau kan efterhånden ses på hendes fysiske tilstand. Hun er 175 cm høj og vejer 73 kg, hvilket er 8 kg mere end for to år siden. Hendes ekstra kg sidder ifølge Pia lidt over det hele og så er hun ikke vild med, at hendes mave buler mere ud end normalt. Derudover føler Pia sig ofte træt og uoplagt. Det vil hun gerne lave om på.
I år har Pia derfor valgt idræt på B-niveau for at komme i gang med noget fysisk aktivitet igen. Hun skal i den forbindelse lave en dansekoreografi med Mads fra klassen, som de skal fremføre til en fælles idrætsdag for alle elever med idræt på B-niveau. Pia er lidt spændt på det og hun og Mads vil gerne lave en koreografi, som er varieret og fanger publikums interesse. De har haft teori og praksis om Labans bevægelseslære og tænker, at denne teori er et godt sted at starte.
Pia og Mads har ligeledes besluttet, at de i jive-delen af deres koreografi gerne vil have nogle kast med. Problemet er imidlertid, at Pia ikke er stærk nok til at spænde kroppen optimalt, hvilket gør det svært for Mads at bære hende.
Set i lyset af danseproblemerne og Pias utilfredshed med sin krop, har hun valgt at begynde med en for hende ny idrætsgren, styrketræning. Hun håber den vej igennem at blive stærkere og få en krop, der ser mere spændstig ud.
1. Hvad skal Pia og Mads tage med i deres overvejelser, når de laver deres dansekoreografi?
2. Hvordan vil du anbefale Pia at styrketræne og hvad skal hun tage højde for, hvis hun skal nå sine mål?
3. Hvilke træningsadaptationer formoder du, der vil ske i løbet af de første tre måneder?
(De vedhæftede bilag bør inddrages i det omfang, du finder dem relevante).
BILAG 1
UKENDT BILAG
KILDE: ”MED KROPPEN SOM MATERIALE – OM DANS I PRAKSIS” AF SUSANNE RAVN, 2001, ODENSE UNIVERSITETSFORLAG
BILAG 2
UKENDT BILAG
KILDE: http://www.dgigymnastikuddannelse.dk/basis/musikanalyse/
BILAG 3
KENDT BILAG
KILDE: ”IDRÆT B – IDRÆTSTEORI” AF FRANCH, ISAKSEN, JØRGENSEN OG VOGENSEN.
BILAG 4
UKENDT BILAG
KILDE: ”B FOR BEDRE IDRÆT” AF TROELS WOLF OG JØRN HANSEN, 2012, GYLDENDAL
BILAG 5
KENDT BILAG
KILDE: ”IDRÆT B – IDRÆTSTEORI” AF FRANCH, ISAKSEN, JØRGENSEN OG VOGENSEN.