Kilde: Otto Mahler's testamente

I et brev til sin hustru, skrev Otto Mahler, få måneder før sin død, om de problemer for fremtiden som han spekulerede på.

"Jeg vil nu, kære Line, give dig et råd med hen i livets fremtid, som jeg før har sagt, hvis jeg skulle være så uheldig at blive revet med, og det værste skulle passere, at jeg ikke skulle komme hjem igen, så synes jeg at det bedste for dig er, at du foreløbig ser til, at du får dig en ældre, solid karl, som kan bestyre det (...) at du foreløbig lægger det hele ud i græs, og så lejer det ud til en af børnene bliver så store, at de kan overtage det, men først og fremmest sørge for, at de kommer ud blandt andre folk.

Trøst og forskræk dem aldrig for rigelig med penge, vend dem til sparsommelighed, ærlighed, ædruelighed, men vær derved ikke hård imod dem, velsign dem fra mig, send dem ud med gode kundskaber, hvis det er muligt for dig at bibringe dem det ved at holde dem i skole, og hvis du har midlerne dertil ved lidt privat i et årstid, når de når 12-årsalderen, (...)

Jeg vil jo nødig have, at 'Rolighedsdal' skulle komme på andre hænder, men hvis det ikke er dig muligt at føre det alt sammen igennem, så du mærker det sætter tilbage, så sælg det hellere, og så kan du jo bo med børnene i bedstefaders hus. Det har jeg kun skrevet i tilfælde af, at det værste skulle passere nu."

Et brev som Otto Mahlers var forholdsvist sjældent. Det kan forekomme mærkeligt, da netop en fremtid uden manden var særskilt problematisk i et landbrugssamfund som det nordslesvigske. Når breve til de efterladte er ret sjældent, skyldes det sandsynligvis, at sådanne forhold i reglen blev ordnet mellem ægtefællerne, inden manden drog i felten.