Armadillo
I dette psykologiske drama følger vi en flok danske soldater i krig. Vi går helt tæt på de to unge soldater Mads og Daniel, som drager i krig for første gang. Daniel er den sarkastiske vovehals og Mads den følsomme idealist. I seks måneder står de ansigt til ansigt med fjenden. Angsten for den pludselige død og den stigende mistro til afghanerne gør dem mere og mere isolerede i det land og blandt de mennesker, de er sendt afsted for at hjælpe. Filmen går helt tæt på de menneskelige konsekvenser, når man som ungt meneske sendes i krig og idealerne møder virkeligheden.
Armadillo - en dokumentar:
Filmen 'Armadillo' er historien om to unge mænd, Mads og Daniel, der mister deres uskyld i krigen i Afghanistan.
Eventyrlystne og med åbent sind tager de fra Danmark på deres første udstationering. Filmen er en rejse ind i de unge soldaters sind og en undersøgelse af, hvad det vil sige at være i krig.
Politik møder praksis når det internationale samfunds intentioner om demokratisering og udvikling støder sammen med krigen på mikroniveau.
'Armadillo' er et karakterdrevet, dokumentaristisk drama, der undersøger den komplekse og ekstreme situation i Afghanistan.
Før I ser dokumentaren:
I skal udfylde dette skema som optakt til dokumentaren
Se dokumentaren:
I skal nu se Armadillo i fællesskab på klassen og derefter arbejde med en analyse af Armadillo.
I finder den ved at klikke på dette link:
Efter dokumentaren:
Nedskriv jeres umiddelbare oplevelse af dokumentaren og jeres reaktioner på den
Dokumentaren som helhed og forløb
Hvilken dokumentartype er der tale om?
Hvorfor? Er der noget, der ikke passer?
Hvordan er, og hvordan skabes dramaturgien i dokumentaren?
Læs mere her for at besvare spørgsmålet
I skal udfærdige en første skitse til personkarakteristikker af de vigtigste personer i filmen (Mads-Mini, Daniel Ølby, Kim, Rasmus) og beskrive deres udvikling igennem filmen, så godt I kan.
Læs mere her for at besvare spørgsmålet
Prøv at fremstille nogle personkarakteristikker af de Afghanere (evt. som gruppe), der er med i filmen.
Er der nogle særlige motiver bag udvælgelsen af netop disse klip med afghanere? Hvad fortæller de? Hvordan fremstilles de?
Beskriv de forskellige ækvivalenskæder til nodalpunkter som fx afghanere, talebanere, soldater, danskere i Danmark, militærpolitiet og krig, som I umiddelbart er stødt på. I må gerne tilføje eller finde andre nodalpunkter.
Hvilke diskurser er der?
Finder I opdelinger i 'dem og os'? I så fald, hvilke opdelinger?
Hvem er en soldat? Og hvad er en soldat?
Kan soldaten være fredsskaber og kriger?
Hvordan skabes soldatens handlinger?
Kendetegn ved de udsendte soldater
Diskuter (og nedskriv hovedpunkterne fra jeres diskussion) om I oplever lignende rollekonflikter og baggrunde for handlinger, samt persontyper i filmen, som beskrevet i bogen?