- Tryk på "Arkiv" og "Opret nyt projekt". Du kan vælge navn til dit projekt.
- Til at begynde med skal du sørge for at dine filmfiler er omformateret, så de kan lægges ind i iMovie.
- Så skal du importere dine film til iMovie. Det gør du ved at trykke på "Arkiv" og derefter "Importer film". Så skal du vælge, hvilken film du vil importere og trykke på "Importer"
- Dine filmklip ligger nu i nederste del af programmets skærmflade. Du kan trække dem op i øverste del i den rækkefølge, du gerne vil have dem. Det gør du ved at markere dem og "hive" i dem. Du markerer ved at trykke der, hvor du vil starte markeringen og hive musen til, hvor du vil stoppe. På den måde kan du "klippe" noget fra i dine filmklip.
- Når du har sat filmklippene samme, som du gerne vil have dem, kan du vælge at lægge noget tekst ind. Det gør du ved at trykke på "T"-knappen i højre side af skærmen. Du skal nu vælge en tekst-type, og trække den op i dine færdige filmfiler. Så kan du skrive teksten. Du kan vælge, hvor meget din tekstdel skal fylde ved at markere den og hive i den på samme måde som med dine filmfiler.
- Du kan også vælge at lægge lyd på. Det gør du ved at trykke på noden i højre side af billedet. Du kan nu vælge mellem de lyd/musikfiler, som du har rettighederne til, hvis dit produkt skal lægges på internettet. Når du har valgt dit musik, hiver du det op på samme måde, som du gjorde med teksten.
- Nu skal du eksportere din færdige film. Det gør du ved at trykke på "Del" og "Eksporter med QuickTime". Vælg derefetr hvor du vil gemme din film og tryk "Arkiver".