Propaganda og moral

I de krigsførende lande blev der efter krigsudbruddet hurtigt etableret institutioner, der skulle tage sig af information og propaganda. Der blev indført pressecensur og generelt etableret kontrol med de informationer fra krigszonerne, der blev formidlet i både tekst og billedform til borgerne.

Generelt var det dog ved krigens udbrud ikke nødvendigt for nogle af de krigsførende lande, at indlede nogen stor hvervekampagne for at skabe folkelig opbakning - det var der nemlig mange andre, der gjorde. I krigens første fase kappedes intellektuelle over hele Europa om at fortælle, hvorfor krigen var nødvendig og retfærdig.

Den tyske forfatter Thomas Mann hyldede fx i "Gedanken im Kriege" fra 1914 den tyske kulturs overlegenhed i sammenligning med fransk og britisk dekadence, mens historikere ved Oxford University i bogen "Why We Are at War" forklarede nødvendigheden af en krig. Desuden støttede langt de fleste aviser krigen.

Det var dog ikke kun ordets mænd og kvinder, der havde travlt med at agitere for en krig. I Wien fremstilledes patriotiske halssmykker med portrætmedaljoner af statsoverhovederne i Østrig-Ungarn, Bulgarien og Osmannerriget. I Frankrig kunne man købe tallerkener med portrætter af de allierede ledere, mens man i Tyskland producerede spillekort med portrætter af kejser, kansler og hærførere.

TEKSTANALYSE: Gedanken im Kriege - Thomas Mann

BILLEDANALYSE: Ærens Vej", s. 231

DIGTANALYSE: "Hassgesang gegen England" - Ernst Lissauer, s. 226