Den amerikanske borgerkrig varede fra 1861 til 1865 og blev udkæmpet mellem Unionen, hvis præsident var Abraham Lincoln, og Konføderationen, som bestod af de oprørske Sydstater. Ved Gettysburg i Pennsylvania udkæmpedes fra den 1. til den 3. juli 1863 et slag, som endte med en sejr til Unionens tropper anført af general Meade over Sydstatstropperne anført af general Lee. Slaget ved Gettysburg var et vendepunkt i Den amerikanske Borgerkrig. Den 19. november samme år holdt præsident Lincoln sin berømte Gettysburgtale ved indvielsen af kirkegården for de faldne i slaget ved Gettysburg. Den amerikanske Borgerkrig endte med Sydstaternes nederlag i 1865, og USA fortsatte med at bestå som en samlet nation.
For fire snese og syv år siden frembragte vore fædre et nyt land på dette kontinent, undfanget i frihed og viet til den tanke, at alle mennesker er skabt lige.
Nu er vi optaget af en stor borgerkrig, som afprøver om denne nation, eller en hvilken som helst nation, således undfanget og således viet kan holde ud. Vi er mødtes på en stor slagmark i denne krig. Vi er kommet for at indvie en del af denne mark som et endeligt hvilested for dem, som her gav deres liv, for at denne nation kan leve. Det er en helt igennem passende og rigtig ting, at vi gør dette.
Men i en større sammenhæng kan vi ikke dedikere – kan vi ikke indvie - kan vi ikke helliggøre denne jord. De tapre mænd, levende og døde, som kæmpede her, har indviet den, langt mere end vores beskedne styrke kan gøre til eller fra. Verden vil ikke lægge mærke til eller huske, hvad vi siger her, men den kan aldrig glemme, hvad de gjorde her. Det er op til os, de levende, at være viet her til den store opgave, som fortsat står foran os – at disse ærede døde bibringer os en større hengivenhed for den sag, som de ofrede det sidste fulde mål – så vi her højtideligt beslutter, at disse døde ikke skal være døde forgæves – at denne nation, under Gud, skal have en frihedens genfødsel – og at regering af folket, ved folket og for folket ikke skal visne bort fra jorden.