Slavehandelen i eftertiden

Europæernes overførsel af millioner af afrikanere til Vestindien, Syd- og Nordamerika, medførte store forandringer, og følgerne er stadig meget mærkbare. Slavetransporterne fik enorm indflydelse på befolkningssammensætningen i hele Amerika, som vi kender det i dag. Blandt slaveriets eftervirkninger var en udbredt racisme, som ramte slavernes efterkommere og medførte dårligere levevilkår og forringede muligheder for at vælge både uddannelse og arbejde. I USA er der i dag otte gange større risiko for at ende i fængsel, hvis man er sort, end hvis man er hvid. På Jamaica har århundreders undertrykkelse medført en modreaktion hos de sorte, og flere organisationer og religioner på Jamaica hævder, at folk med afrikanske rødder udgør en særlig udvalgt herskerrace og nærer derfor had til hvide.

Samtidig har de møder mellem forskellige kulturer, som slavehandlen har skabt, resulteret i mange nye fænomener. Hvis ikke slavehandlen havde flyttet afrikanere til Amerika, havde jazzmusikken så eksisteret? Og hvordan med hiphop, gospel og reggae? Også andre dele af kulturen i Amerika er påvirket. Eksempelvis har mange af religionerne, især i Vestindien og Sydamerika, tydelige træk fra afrikanske religioner. Et kendt tilfælde er voodoo-religionen fra Haiti, men også i Brasilien bærer flere af de største religioner tydelige tegn på, at de afrikanske guder, ritualer og forestillinger tog turen over Atlanten sammen med slaverne.

For mange af slavernes efterkommere, er bevidstheden om slavehandelen og den forfærdelige behandling, slaverne blev udsat for, en del af deres identitet. Nogle kalder sig African-Americans, andre Blacks, og understreger gennem særlige måder at tale til hinanden på og specielle former for musik, kunst m.m., at de udgør en gruppe. På den måde er trekanthandelen et levende element i mange menneskers tilværelse i Amerika.

Også i Afrika er trekanthandelen stadig aktuel. Hvert år rejser millioner af amerikanske efterkommere af slaver til forskellige lande i Afrika, for at se "hvor de kom fra". Flere af de tidligere slaveforter er i dag museer, hvor man kan se de forfærdelige forhold, som slaverne levede under. Det vigtigste af disse gamle slaveforter er Elmina, som i dag er på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. På Elmina blev der indrettet en restaurant oven på en af de gamle slavekældre, hvor slaverne blev holdt indespærret, indtil de blev afskibet. Det fik mange af de besøgende amerikanere til at klage. Stedet havde været rammen om tusindvis af menneskers lidelser, her skulle man ikke fornøje sig med en god frokost. Men skal de gamle slaveforter kun være steder, hvor man i sorg skal mindes de forfærdelige ting, som slaverne blev udsat for? Skal der lugte ligeså slemt som dengang, hvor hundredvis blev stuvet sammen i små kælderrum uden toiletfaciliteter?

Men hvad med dem, der stod for slavehandlen, hvordan tænker slavehandlernes efterkommere på slavehandel? Formentlig har de fleste i Danmark hørt om slavehandelen, og måske også hørt, at Danmark tog aktivt del i denne handel. Men skammer danskerne sig over det?

Fra: Christian Vollmond: ”Sukker, slaver og skæbner”, Nationalmuseet 2007, s. 32-33