Krigen i Indokina tog en ny drejning da det kommunistiske Nordkorea angreb det kapitalistiske Sydkorea den 25. Juni 1950. Dagen efter angrebet besluttede den amerikanske præsident Truman at støtte Sydkorea. Senere samme dag, 26. Juni, fremlagde USA en resolution i FN’s sikkerhedsråd, der opfordrede FN’s medlemslande til at støtte Sydkorea. Den officielle erklæring om USA’s indgriben i Koreakrigen blev først givet den 27. Juni. I samme erklæring redegjorde Truman for sit syn på situationen i Asien
Angrebet på Korea gør det, med al ønskelig tydelighed, klart, at kommunismen er gået videre end til brugen af undergravende virksomhed, for at erobre uafhængige nationer, og den vil nu bruge væbnet invasion og krig. Den har trodset FN’s sikkerhedsråds ordrer, som er udstedt for at opretholde den internationale fred og sikkerhed. Under disse omstændigheder vil en kommunistisk besættelse af Taiwan være en direkte trussel mod sikkerheden i Stillehavsområdet og for de amerikanske styrker, som i dette område udfører deres lovlige og nødvendige funktioner (…).
Jeg har ligeledes beordret en fremskyndelse af forsyningen af militær bistand til Frankrig og de med Frankrig allierede stater i Indokina, samt udsendelsen af en militær mission, som skal skabe et tæt samarbejde med disse styrker.
Jeg ved, at alle FN’s medlemmer nøje vil overveje konsekvenserne af denne seneste aggression i Korea, som har trodset FN-pagten. En tilbagevenden til magtens herredømme i internationale anliggender ville få vidtrækkende konsekvenser. De Forenede Stater vil fortsætte med at opretholde lovens herredømme.