Om situationen i Egypten før parlamentsvalget (udtalelse fra Udenrigsministeriets hjemmeside, 19.12. 2011)
”Jeg tager på det skarpeste afstand fra de helt uacceptable overgreb mod demonstranter, som vi har været vidner til i Kairos gader de sidste par dage. Det giver meget ubehagelige mindelser om situationen umiddelbart før Mubaraks fald, og det risikerer at underminere den demokratiske vej, som Egypten har valgt at tage. Jeg opfordrer den egyptiske regering til at sikre, at disse episoder ikke gentager sig og til, at valgprocessen fortsætter som planlagt."
Om præsidentvalget i Egypten (udtalelse fra Udenrigsministeriets hjemmeside, 25.5. 2012)
”For mange af os er billederne af de dramatiske dage på Tahrir pladsen hele indbegrebet af det arabiske forår. Derfor har vi også med særlig spænding ventet på det egyptiske præsidentvalg. Og i går og i forgårs har egypterne for første gang haft en reel mulighed for frit at vælge deres egen kandidat.
Det er derfor med oprigtig glæde på det egyptiske folks vegne, at jeg har kunnet konstatere, at afviklingen af valget tilsyneladende er foregået under rolige forhold – og at masser af både egyptiske mænd og kvinder har givet deres mening til kende.
Det arabiske forår er en lang rejse. Men denne uge var en vigtig og glædelig etape.”
Om udviklingen af demokrati i Nordafrika og Mellemøsten (uddrag af tale på Københavns Universitet, 9.3. 2013)
”Arabiske ledere er efter årtiers negligering vågnet brat op til en uafviselig erkendelse af, at deres befolkning vil høres.
De kan ikke længere holde til at ignorere ”manden på gaden”. Derfor ser vi også for første gang, at arabiske lande i samlet flok reagerer aktivt overfor menneskerettighedskrænkelser i et arabisk naboland.
At den Arabiske Liga har påtaget sig en aktiv og positiv rolle i forhold til først Libyen og nu Syrien er en historisk nyskabelse, som vi bør lægge mærke til.
Der er ikke længere en uendelig tolerance overfor undertrykkelse af egen befolkning, men reel vilje til at indgå i et konstruktivt internationalt samarbejde, når menneskerettigheder undertrykkes groft.
Vi kan så også se, at de nye demokratier fører til valg af religiøst baserede aktører – politikere, som vi ikke tidligere har forholdt os til, og som vi nu for første gang skal forsøge at samarbejde med.
Og lad os være ærlige: Der er vist ingenting i nyere arabisk historie, som tyder på at sekulære politikere er bedre til det der med demokrati end de religiøse er. Det er den benhårde erfaring befolkningerne i regionen har gjort sig gennem årtier.
Så der er i udgangspunktet ingen grund til at hidse sig op over islamisterne har vundet valgene. Synes jeg det er fantastisk? Nej.
Men vi må selvfølgelig se på dem, som vi ser på alle andre politikere: Har de respekt for demokratiets spilleregler? Beskytter de menneskerettigheder – også kvinders rettigheder? Forvalter de statens penge ordentligt? Gennemfører de den retsstat og den beskyttelse af den enkelte borger, som befolkningerne så eftertrykkeligt har efterspurgt? Det er det, som betyder noget i vores vurdering af de nye regeringer – ikke hvad de kalder sig eller hvordan de går klædt.
(…)
Så lad os ikke bare bevare håbet om et arabisk forår. Lad os gøre, hvad vi kan fra europæisk hold for at gøre håbet til virkelighed – uden at glemme at det til syvende og sidst må og skal slå rødder og vokse sig stærkt i regionen. Det er min udgangsreplik her i dag.”
Om situationen i Egypten efter militærkuppet mod Mursi (udtalelse fra Udenrigsministeriets hjemmeside, 4.7. 2013)
”Vi har i går været vidne til endnu et dramatisk døgn i Egyptens snørklede vej mod demokrati. Det er meget beklageligt, at det ikke er lykkedes at finde en demokratisk løsning på landets store politiske, økonomiske og sociale problemer. Det havde vi foretrukket. Militære løsninger må aldrig blive det foretrukne svar.
Men nu må vi se fremad. Og her bliver det afgørende hurtigst muligt at få det spæde egyptiske demokrati tilbage på sporet. Militæret og den kommende teknokrat regering må holdes fast på løfterne om snarest muligt igen at få indsat en folkevalgt regering og præsident.
De skal sikre retssikkerhed for alle og respekt for grundlæggende rettigheder og friheder, herunder ytrings- og pressefriheden. Og så skal der være plads til alle politiske grupper i den nye politiske proces - det gælder også det muslimske broderskab.
Nu må alle parter arbejde for en fredelig, fælles løsning. Kun gennem samarbejde på tværs af alle politiske skel kan vi gøre os håb om, at Egypten igen finder tilbage på det demokratiske spor, som det egyptiske folk så stærkt ønsker."
(Fra: Det Danske Udenrigsministeriums hjemmeside: http://um.dk/)