Formål:
· Spillets grundidé er at bringe nogle vanskelige og komplekse problemstillinger vedrørende folkedrab ind i en kontekst, hvor det giver mening for en almindelig borger at tage personligt stilling til dem.
· Som dilemmaspil præsenterer ”Folkedrabet på Bantikka” nogle af de situationer, der kan opstå, når et land og en verden står overfor et folkedrab.
· Gennem spillets fire runder konfronteres man med dilemmaer af vekslende sværhedsgrad og kompleksitet indenfor områder som politik og økonomi, men man bliver også udfordret med spørgsmål af social og humanitær karakter.
· Spillet afspejler den kompleksitet, der er til stede i konflikter i virkelighedens verden – og det sandsynliggøres, hvorfor det ikke altid er ligetil at standse en sådan konflikt.
· Dilemmaerne i spillet spænder fra umiddelbart lette valg, til vanskelige, næsten umulige valg og anskueliggør problemstillinger, som virkelighedens befolkninger og magthavere står overfor i konfliktsituationer.
· Idéen er at give en forståelse for årsagerne til, at det ikke altid er ligetil at forhindre eller stoppe et folkedrab, men at der omvendt dog eksisterer muligheder for at gribe ind.