Slaveriets historie

Slaveriets historie

- Af Rune Engelbrecht Larsen. Et uddrag

- Kilde: http://www.humanisme.dk/artikler/art06998.php

(…)

Slaveriets oprindelse

I Oldtidens nærorient opstod (…) en ny, lille og særlig lav stand, der om sjældent var ligefrem retsløs, så dog altid i en eller anden forstand havde en sekundær retsstilling, og som tilmed blev betragtet som andre menneskers ejendom - slaverne.

Blandt samlere og jægere har slaveriet sandsynligvis været et ukendt fænomen. Men med agerbrugets fremmarch og de store kulturdannelser i Nærorienten bliver en større systematisering af arbejdsindsatsen såvel som store krigstogter på hver sin måde de afgørende faktorer i konverteringen af krigsfanger til ny, praktisk arbejdskraft, der efterhånden institutionaliserer slaven som kategori og stand. Slaven betragtes som ejendom, og slaveejeren kan mange steder behandle ham stort set, som han lyster - »det er jo hans egne penge

I Ægypten tilhørte slaverne først faraoen og blev f.eks. udskrevet til arbejde i templerne eller til offentlige byggerier. Generelt havnede flere og flere slaver dog som regel på private hænder, hvorfor en del husholdninger efterhånden havde en enkelt eller et begrænset antal slaver i familien; men de enorme kontingenter af slaver som f.eks. hos rige jordejere i Grækenland og Romerriget eller blandt USAs sydstaters plantageejere fandtes stort set ikke i Oldtiden.

(…)

Slaveriet i Grækenland og Rom

Allerede i de homeriske digte Iliaden og Odysseen, som blev udfærdiget omkring det 8.-7. århundrede f.v.t., men sandsynligvis trækker på begivenheder og fortællinger, der er århundreder ældre, finder vi vidnesbyrd om slaveri i Grækenland. Krigsfanger bliver hjembragt som slaver eller solgt, hvis de da ikke som i tilfældet med Andromaches moder bliver udleveret mod udbetaling af en løsesum, som Andromache beretter det til sin mand, Hektor, om Achilleus’ handel: »Derpå min moder, en dronning tilforn ved det skovrige Plakos, / førte som fange han hid med alt det øvrige bytte; / fri han gav hende dog, en umådelig løsesum fik han …« (Iliaden, VI, 425ff).

(…)

Kristent og muslimsk slaveri

Kristningen af Romerriget havde ikke nogen påfaldende andel i, at omfanget af slaveriet indskrænkedes. Det Nye Testamente bebuder da heller ikke sociale forandringer af nogen art, men handler om, hvorledes man skal gebærde sig før Kristi genkomst og eskatologiske verdensdom, som de første kristne regnede med var umiddelbart forestående.

Kristus omtaler ifølge evangelierne ikke slaveriet med ét ord, og i Paulus’ breve understreges det tilmed, at slaverne bør forblive slaver i deres jordiske tilværelse: »Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den.« (1. Kor. 7, 21).

(…)

Islams profet, Muhammad (ca. 570-632) fordømte heller ikke slaveriet, men som »true piety« opregner Koranen bl.a. »to ransom the slave« (2, 173), og det indskærpes at bestige »the steep«, som læres ved at vise barmhjertighed, f.eks. ved »the freeing of a slave« (90, 13).

Islam ekspanderede voldsomt i løbet af få generationer, og erobringskrige i Asien, Nordafrika, Øst- og Sydeuropa førte til store kontingenter af krigsfanger, der ofte solgtes som slaver. Slaveriet i de muslimske lande var imidlertid usammenligneligt med masse-slaveholdene i Romerriget såvel som i det senere europæiserede Syd- og Nordamerika.

(…)

Da de kristne i det 15. århundrede generobrede Spanien og Portugal fra muslimsk dominans, blev muslimerne atter nyt »naturligt« råstof til slavemarkedet her. Større frigivelser fandt dog også ind imellem sted, og slaveriet i den kristne såvel som muslimske verden nåede foreløbig ikke samme omfang som i Romerriget.

Den 8. august 1444 hjembragte et portugisisk skib imidlertid den første last med det, der over de næste fire århundreder skulle udvikle sig til en helt ny og indbringende international handelsvare: Afrikanske slaver.

235 slaver landede i nærheden af Lagos. En samtidig historiker, Gomes Eannes de Zurara skrev: »What heart could be so hard as not to be pierced by piteous feeling to see that company? For some kept their heads low, and their faces bathed in tears, looking one upon another (…) others struck their faces with the palms of their hands, throwing themselves at full length upon the ground …« (The Slave Trade, s. 21).

Og hermed lød startskuddet til verdenshistoriens største tvungne folkevandring.