Embedded Files
Den hemmelige krig
I begyndelsen af 2002 blev danske specialstyrker sendt til Afghanistan for at deltage i krigen mod terror. En ny og aktiv linje blev dermed lagt i dansk udenrigspolitik. "Den hemmelige krig" undersøger, hvad de danske soldater foretog sig i Afghanistan, og på hvilket politisk grundlag. Filmens centrale spørgsmål er, hvorvidt danske soldater tog afghanere i fangenskab for efterfølgende at udlevere dem til amerikanerne på et tidspunkt, hvor den danske regering vidste, at amerikanerne ikke nødvendigvis overholdt Genève-konventionen?
Den hemmelige krig - en dokumentar:
I skal se Christoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig fra 2006. Dokumentaren er som Armadillo en film om krigen i Afghanistan, men den følger de politiske forhold omkring Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan frem for det enkelte menneskes deltagelse i krigen. Omdrejningspunktet er, hvorvidt Genevekonventionerne blev overholdt i krigen og om den danske regering dækkede over brud på konventionerne, da et brud ville problematisere Danmarks deltagelse i krigen. Filmen har været meget omdiskuteret og kritiseret i medierne, af den daværende statsminister og forsvarsministeriet, forsvaret af en universitetsrapport, som igen er blevet kritiseret. Kritikken af filmen går bl.a. på, om instruktøren med sin holdning i høj grad har manipuleret med de filmiske virkemidler for at styrke sin argumentation, så dokumentaren mister sin troværdighed og argumentationen ikke er holdbar. I filmen ønsker instruktøren at argumentere for, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vidste, at afghanske krigsfanger kunne risikere tortur, når de blev udleveret til det Amerikanske militær. Instruktøren bygger sine påstande på dokumenter, billeder og interviews.
Genevekonventionerne:
Hentet fra Røde Kors hjemmeside
Genève-konventionerne er en del af den humanitære folkeret. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder som de stridende parter må bruge.
Den første Genève-konvention blev vedtaget i 1864 og handler om beskyttelsen af syge og sårede soldater.
Den anden Genève-konvention blev vedtaget i 1906. Den handler om beskyttelsen af skibbrudne, syge og sårede til søs.
Den tredje Genève-konvention blev vedtaget i 1929. Den handler om behandlingen af krigsfanger.
Den fjerde Genève-konvention blev vedtaget i 1949 og omhandler beskyttelsen af civile i krig.
Samtidig med nedfældningen af den fjerde Genève-konvention kort efter anden verdenskrig, opdaterede man de tre eksisterende konventioner. Derfor taler man nu om de fire Genève-konventionerne fra 1949.
Se filmen:
Filmen finder I ved at klikke på dette link.
Arbejdsopgaver til filmen:
En dokumentarfilminstruktør benytter mange forskellige indstillinger - også fra helt andre kontekster - til at skabe sammenhæng i sin dokumentar. Det er et stort puslespil af brikker, der lægges, så det bedst viser den problematik, som instruktøren ønsker at vise. Og det kan skabe kritik - både etisk, moralsk samt, hvorvidt det er historisk korrekt gengivet.
I Den hemmelige krig kommer kritikken fx til at handle om, hvem der har retten til at definere, hvad ordene “krigsfange”, “fange” og “tilbageholdt” indeholder. Den almindelige dansker bider måske ikke mærke i forskellene, men i en militær sammenhæng, er de tre ord ikke identiske, så en dokumentarfilms troværdighed, kan også komme til at afhænge af, hvilket indhold ordene dækker. Samtidig kommer det i fokus, om man må anvende illustrerende billeder/optagelser, som stammer fra andre sammenhænge, der klippes sammen med optagelser, der er forskudt i tid og geografi. Så hvor går grænsen?
I skal individuelt eller i mindre grupper svare på følgende spørgsmål:
Overordnet:
Hvilken dokumentartype er der tale om denne gang? Begrund svar med argumenter
Hvilke konsekvenser har denne type for filmen? Sammenlign med Armadillo
I filmen skabes der opdelinger i 'dem og os'. Men ikke på samme måde, som I Armadillo.
Hvilke opdelinger i et 'dem og os' finder I?
Der er flere opdelinger. Der er faktisk tale om forskellige diskurser
Referer scener, hvor opdelingen ses og forklar, hvordan man ser opdelingen i 'dem og os'.
Hvilken sammenhæng er der mellem pressen som den 4. statsmagt og 'dem og os'?
Det er især de filmiske virkemidler, der er i fokus i kritikken af filmen.
I skal nu analysere følgende sekvenser i dokumentaren:
00.00-5.00
27.16-28.50
43.30-46.08
54.09-57.09
I skal undersøge:
Hvordan benytter Christoffer Guldbrandsen de filmiske virkemidler til at understøtte sine holdninger i filmen (se hovedpåstandene i rapporten) i scenerne?
Hvordan underbygger virkemidlerne et 'dem og os' i scenerne?
Diskuter i gruppen:
Armadillo har ikke en åbenlys påstand, som den vil undersøge eller vise. Dens holdninger rekonstruerer vi alene ved at være skarpe til at analysere de filmiske virkemidler. I Den hemmelige krig er påstanden helt åbenlys, og de filmiske virkemidler benyttes meget flittigt.
Hvilken film oplever I som mest troværdig? Hvorfor?
Spiller brugen af fakta og fiktionskoder ind på jeres vurdering?
På hvilken måde har filmene påvirket jeres opfattelse af krigen i Afghanistan og jeres opfattelse af grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen?
Hvilke diskurser finder I om krigen i Afghanistan i de to film? Er der tale om diskurser, I genfinder i jeres dagligdag?
Der kan være flere forskellige opfattelser af, hvad en dokumentarfilms rolle er. Diskuter, hvad I synes kravene til en dokumentar er:
Skal den vise sandheden?
Skal den vise dele af sandheden?
Skal den først og fremmest blot problematisere?
Er det nok, at den lever op til forventningerne til standarderne for korrekt dokumentation, frem for at den har ret i sine hovedpåstande?
Find selv på flere spørgsmål...
Komparativ analyse af de to dokumentarfilm, Armadillo og Den hemmelige krig:
Page updated
Report abuse