Folkedrabet på Bantikka

Om Bantikka:

Frem til 1860: Tidlig historie

Bantikkas befolkning består af to etniske grupper, sanesere (ca. 80%) og minolere (20%). Saneserne er traditionelt agerdyrkere, mens minolerne traditionelt er omrejsende handlende eller lokale ledere. På trods af mindre konflikter om landbrugsjord lever de to grupper fredeligt sammen og handler og gifter sig indbyrdes. I 1860 bliver Bantikka en fransk koloni.

1860 til 1960: Koloni

Den franske kolonimagt vælger at bruge minolerne til at styre landet, fordi minolerne ofte har ledelsen i de små lokalsamfund. Flertallet saneserne derimod bliver set som uegnede til at være ledere og bliver sat til at arbejde i den stort anlagte frugtproduktion. Kolonistyret skaber på den måde en lille, minolsk overklasse med adgang til uddannelse og gode jobs. Saneserne bliver derimod efterhånden en stor, nedgjort underklasse. I 1950’erne begynder det store sanesiske flertal at gøre oprør mod kolonistyrets indretning. De kræver mere indflydelse og demokrati.

1960: Selvstændighed

I 1960 får Bantikka selvstændighed og flertalsstyre, og saneserne får magten ved et demokratisk valg. Minolerne får næsten ingen indflydelse under det nye system, men beholder deres jobs i administration og service, mens saneserne fortsat mest arbejder med landbrug og frugtdyrkning.

1980’erne: Borgerkrig

Op gennem 1970’erne og 1980’erne sidder saneserne tungt på magten. Men i midten af 1980’erne begynder minolerne at kræve indflydelse og selvbestemmelse; de er trods alt en femtedel af befolkningen. Det fører til en væbnet kamp mellem minolske oprørere og Bantikkas hær, der mest består af sanesere. Efter to års borgerkrig bliver der indgået en våbenhvile mellem oprørerne og de sanesiske magthavere om større lighed mellem minolere og sanesere. FN indsætter en observationsstyrke til at overvåge, at fredsaftalen bliver gennemført. Styrken bliver med tiden reduceret, men har fortsat sin tilstedeværelse i landet med 1000 mand heraf 50 danske FN-soldater.

1990’erne: Vejen til folkedrab

I slutningen af 1990’erne begynder det at gå skidt for Bantikka. Lave verdenspriser på frugt og dårlig høst flere år i træk kaster landet ud i en økonomisk krise. Selvom det påvirker alle på Bantikka, er saneserne de mest udsatte. Det er saneserne, der bliver fyret i tusindvis, fordi der ikke mere arbejde at få i frugtindustrien. Landets præsident Damaro Sutok, der er kendt for sine yderliggående holdninger, skyder skylden for landets problemer på minolerne. Ifølge præsident Sutok har minolerne siden uafhængigheden haft planer om at overtage magten i landet og gøre saneserne til deres slaver. Præsident Sutoks løsning er at fjerne minolerne fra Bantikka. Helt fjerne dem.