Med NATO i Afghanistan
Den NATO-ledede internationale sikkerheds- og stabiliseringsstyrke i Afghanistan, ISAF, blev i 2003 etableret med det formål at bistå de afghanske myndigheder med at varetage og udbrede sikkerheden i landet samt medvirke til at træne de afghanske sikkerhedsstyrker. Danmark deltog aktivt med styrkebidrag til ISAF og havde op mod 750 soldater udstationeret i Afghanistan, primært i den sydlige provins Helmand.
Lektie:
Læs kapitel 6 i: 'I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011', s. 76-84 (ligger på Canvas)
Arbejdsspørgsmål
Redegør kort for NATO og FN’s involvering i optakten til krig i Afghanistan (s. 76-77)
Redegør kort for Danmarks deltagelse og involvering i krigen i Afghanistan (s. 77-81)
Ud fra dine svar i de første spørgsmål, vil du så mene, at der sker nogle vigtige skift i krigen i Afghanistan? Dette både for USA’s, Danmarks og NATO’s side.
Redegør kort for, hvorfor Afghanistan er svær at stabilisere, således at krigen kan afsluttes (s. 81-84)
Formål:
Få et indblik i NATO og FN's rolle i krigen i Afghanistan
Hvilken politisk diskussion havde man i Danmark i forhold til dansk krigsdeltagelse?
Både politisk og i den offentlige debat
Kort opgave:
Undersøg kort nærmere om Mads Silberg og Marcus Knuth, som vi møder i dagens modul. Hvem er de?
Gruppearbejde med tekst:
Læs individuelt kapitel 6 i: 'I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011', s. 88-94 (ligger på Canvas)
Gå sammen 2 og 2 og besvar følgende arbejdsspørgsmål:
Hvordan forklarer Mie Harder og Henrik Gade Jensen, Afghanistan-krigens betydning for den danske befolkning?
Sammenhold ovenståendes argumenter med de danske soldaters begrundelser for at deltage i krigen (bl.a. fra filmen Armadillo)?
Hvordan forklarer bogen, at Danmarks hjælp til hjemvendte veteraner, har været mangelfuld?
Hvad er argumenterne for, at VK-regeringen kunne have gjort Danmark til en kriger-nation?
Hvilke argumenter taler imod dette synspunkt?
Hvornår vil Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan ifølge NATO være afsluttet?
Hvilke forhold har gjort, at man fra vestlig side har ment, man kunne nå en forhandlingsløsning med Taleban?
Har vi tabt krigen i Afghanistan?
Mads Silberg og Marcus Knuth i 'Vi ses hos Clement', 10. oktober, 2018
Vi ser sammen følgende korte klip:
Hvilke holdninger har Mads Silberg og Marcus Knuth?
Når du hører de to debattører...
Hvilke argumenter har de to?
Hvilken betydning mener de, at NATO og FN har haft på Afghanistan?
Hvordan ser du Afghanistans fremtid?
Den politiske diskussion - en undersøgelse:
Gruppearbejde om politisk holdning til Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen
Grupper opdeles til at undersøge forskellige partier - vælg en af følgende opgaver:
Vælg ét af de partier, der var medlem af Folketinget under Afghanistankrigen
Vælg to partier, som er politisk uenige, og som var medlem af Folketinget under Afghanistankrigen
Undersøg partiernes holdninger til Danmarks deltagelse før, under og efter krigen
Lav en grundig analyse af deres holdninger
Inddrag eksempler fra citater, artikler, debatter og lignende
Gennemgang af partiernes holdninger i plenum fra venstre mod højre
Hvad mener det danske folketing?
Satiretegning fra Kristeligt Dagblad
Satiretegning fra Berlingske Tidende
Satiretegninger - et vigtigt redskab i den offentlige diskussion:
Opstart på arbejde med satiretegninger - og historiebrugen der ses i disse
Dette er noget, som vi skal arbejde mere i dybden med i næste modul
Til venstre ses satiretegninger fra henholdsvis Kristeligt Dagblad og Berlingske
Overskrifterne lyder 'Danmark kan ikke føre krig for en regering, der slår folk ihjel, fordi de bliver kristne' (KD) og 'Isenkram alene vinder ingen krige' (B)
Spørgsmål:
Hvilken holdning ligger der bag disse overskrifter, og hvordan er tegningerne med til at underbygge dette?
Lav en kort billedanalyse, hvor du kommenterer symbolik og betydning i tegningen
Kom herunder ind på, hvorvidt man kan aflæse afsenderen (avisen) i billedet
Lektie:
Læs debatindlægget 'Derfor er krigen så svær at kritisere' af Mads Silberg
Hvad er Mads Silbergs pointer?
Se kort nærmere på to satiretegninger og den erindringshistoriske model