Denne side indeholder en samling af aktiverende undervisningsformer, som jeg har gjort mig erfaringer med som lærer på Fredericia Gymnasium og Tietgen Handelsgymnasium. Øvelserne er udviklet med henblik på, at øge elevernes aktive deltagelse i undervisningen, og dermed også deres læringsudbytte. De kommer således til at stå som en række anerledes ”opskrifter”, der kan hjælpe lærere til at etablere en god relation med eleverne i faglige rammer. Målet med at inddrage aktiverende undervisningsformer er desuden, at:
· Øge elevernes aktive deltagelse i undervisningen
· Forbedre undervisningsmiljøet
· Fastholde opmærksomhed og fremme kritisk tænkning
· Højne motivationen hos den enkelte
· Øge glæden ved læring
Traditionel tavleundervisning, hvor læreren ofte får en rolle som forelæser, giver ofte det ringeste læringsudbytte hos eleverne. Denne form tager ikke udgangspunkt i elevernes situation, og medvirker desuden ikke til at styrke de kompetencer og læringsmål, som testes ved eksamen.
Gennem brug af aktiverende undervisningsformer åbner man op for en højere grad af elevdeltagelse og aktiv læring. Dette kompendium er et forsøg på, at samle ideerne som et egentligt idékatalog, hvor man kan vælge enkelte eller flere øvelser til afveksling af sin undervisning. Disse kan varieres og kombineres i enkelte moduler eller i længere og sammenhængende forløb. Nogle fungerer bedst som optakt til undervisningen, mens andre er gode til bearbejdelse og opsamling af det lærte. Det er således ikke målet, at læreren skal føle sig forpligtet til at bruge samtlige ideer, men derimod udvælge dem, som man kan drage særligt nytte af i sin egen praksis.
De aktiverende undervisningsformer, som jeg har arbejdet med, har en række forskellige aktionsområder, der alle er essentielle i forbindelse med udvikling af et godt læringsmiljø og forbedring af den enkelte elevs studiekompetencer. Det indebærer bl.a.:
· Noteteknik
· Klasseledelse
· Samarbejde
· Ny skriftlighed
De enkelte aktiverende undervisningsformer er beskrevet med formål, aktivitet og refleksioner, ligesom de indeholder primære formål, hvilket ikke udelukker opfyldelse af andre. Ideerne er udviklet i forbindelse med undervisning i historie, men kan udvikles og tilpasses til at gælde andre fag.
Problemet med ”traditionel” undervisning som fx lærerspørgsmål, åben dialog og/eller fælles analyse er, at det ofte er nogle få stærke elever, som er aktive, mens de fleste nøjes med at lytte. Kombinerer man derimod disse traditionelle undervisningsmetoder med de aktiverende, så inddrager man en langt større gruppe af elever i den aktive fremfor den passive undervisning.
De aktiverende undervisningsformer skal øge elevernes aktive deltagelse og fremme deres læring. Formen på disse øvelser gør, at der er en konstruktiv og specifik feedback, hvilket medvirker til at skabe bedre relationer både eleverne imellem, men også mellem lærer og elev. Det er desuden et mål at skabe øget motivation ved, at eleverne oplever en praksis relevant undervisning, som er nytænkende og som kan finde sted uden for klasserummets kendte rammer.
Undervisningen bliver herved en platform, hvor eleverne inspireres og udvikler kompetencer i et andet undervisningsrum.