Embedded Files
Politik og viden i det postfaktuelle samfund
Lektie:
Formål:
Kort opgave:
Som det nævnes i bogen, har konspirationsteorier og politik et forhold, der går mange år tilbage i tiden. Dette forhold er dog i senere tid blevet mere intens og mudret, og det er efterhånden svært at se, hvor grænsen mellem beskidt politik og konspirationsteorier går.
Den amerikanske præsident Donald Trump kan siges at eksemplificere denne udvikling. Både i sin valgkamp og sin senere udøvelse af sit embede har konspirationsteorier spillet en fast rolle.
Se nedenstående YouTube-film:
Besvar løbende disse spørgsmål:
Hvilke konspirationsteorier nævnes i klippene?
Undersøg hvilke andre konspirationsteorier, Donald Trump har støttet, og diskutér, hvilken betydning det har for amerikansk politik.
Inddrag f.eks. teoriteksterne 10, 11, 12, 13, 15 eller 16 fra Hvem stod bag?
Hvilke træk har Donald Trump til fælles med højreorienterede konspirationsteoretikere?
Brug skemaet på s. 44 i bogen.
Overvej ud fra teoritekst 12 (Maria Brockhoff: Konflikter og konspirationer – s. 89) hvilke mulige konflikter, de forskellige udtalelser i klippene dækker over.
ABC News:
CNN:
AP:
MSNBC:
I foråret 2020 fylder Covid 19-pandemien det meste af hverdagen og mediebilledet for alle. Derfor er der selvfølgelig også opstået konspirationsteorier om denne. Selvom om der også er opstået helt nye konspirationsteorier, er pandemien for andre blot blevet gjort en del af allerede eksisterende teorier.
David Icke er kandidat til at være verdens førende konspirationsteoretiker og han har også fået Covid-19 til at passe ind i sine teorier.
Herhjemme har stifteren af partiet JFK21, Mads Palsvig, også udtalt sig om, hvordan pandemien er opstået, og hvilken rolle den spiller i verdens gang. Se Mads Palsvigs video om coronaloven fra marts 2020:
Mads Palsvig, JFK21 og Corona:
Anvend skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41 i Hvem stod bag?) til at analysere Mads Palsvigs argumenter.
Overvej ud fra skemaet på s. 44, om Mads Palsvig kan klassificeres som en højre- eller venstreorienteret konspirationsteoretiker.
Foretag en vurdering af Mads Palsvigs påstande ud fra Shermers skala (s. 47).
Lav en liste over de selvkonstruerede ord, som Mads Palsvig anvender, og overvej, hvad de siger om hans verdenssyn.
Analyser Mads Palsvigs video med inddragelse af én eller flere relevante teoretitekster, fx 5, 8, 14, 16 eller 20, i Hvem stod bag?
Josef Hanji - en fredsaktivist?
Brug skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41 i bogen Hvem stod bag?) til at analysere Josef Hanjis argumenter.
Anvend Shermers skala (s. 47-48) på Josef Hanjis udtalelser, og vurdér, om der er tale om en konspirationsteori.
Find en video om 5G-telenetværket:
Hvilke farer mener konspirationsteoretikere, at indførelsen af 5G-telenetværk kan medføre?
Prøv at undersøge de forskellige påstande, som der fremsættes i forskellige videoer, gennem internetsøgninger (fx biologisk fare for mennesker, fugledød i Haag, tingenes-internet, penges digitalisering osv.).
Overvej hvilke af samfundsforhold beskrevet i teoriteksterne 2-4 (fra bogen Hvem stod bag?), der kan medvirke til at forstå, hvorfor videoernes påstande i dag er at finde mange steder på internettet.
Undersøg Facebook-gruppen 'Vi Siger Nej til 5G i Danmark <3', og find forskellige eksempler på argumentation for, at 5G udgør en fare.
Diskuter på baggrund af skemaet om konspirationsteoretisk argumentation (s. 41) og Shermers skala (s. 37-38), hvorvidt der er tale om konspirationsteorier.
Inddrag teoritekst 21 (Skip Willman: Konspirationsteorier vs. kontingensteorier – s. 118) og diskutér, hvilke forhold der kunne understøtte påstandene om 5G's farlighed og hvorvidt afvisningen skal ses som en kontingensteori.
Illustrationen her kan findes i mange versioner rundt om på internettet. Hvad forsøger den at formidle?
Se/hør nedenstående podcast fra 'The Portal':
Undersøg, hvem Eric Weinstein er.
Analyser Eric Weinsteins påstande ud fra teoritekst 12, 17 og 21 (i bogen Hvem stod bag?).
Overvej, hvorvidt Eric Weinstien lever op til sit eget ideal som »ansvarlig konspirationsteoritiker«.
Buffer:
Som det nævnes i bogen, har konspirationsteorier og politik et forhold, der går mange år tilbage i tiden. Dette forhold er dog i senere tid blevet mere intens og mudret, og det er efterhånden svært at se, hvor grænsen mellem beskidt politik og konspirationsteorier går.
Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump kan siges at eksemplificere denne udvikling. Både i sin valgkamp og sin senere udøvelse af sit embede har konspirationsteorier spillet en fast rolle. Særligt har QAnon-teorien undergået en række udviklinger og tilføjelser, og spiller fortsat i efteråret 2020 en stor rolle i amerikansk debat. DR har lavet en fin podcast om fænomenet, der fx kan bruges til at introducere QAnon-komplekset.
Opsamling:
Lektie:
Page updated
Report abuse