VOLLEYBALLSMASH - BEVÆGELSESANALYSE
Elevtid: 2 timer.
Lav en bevægelsesanalyse af et volleyballsmash som I ser det på ovenstående tegning.
Det er VIGTIGT, at jeres bevægelsesanalyse beskriver, hvad der sker imellem tegningerne, altså hvordan kommer volleyballspilleren fra position 1 til position 2 og fra position 2 til position 3?
Forklar for hver fase hvilke led der bevæges, og på hvilken måde de bevæges. Er der tale om bøjning, strækning. Indadføring, udadføring eller rotation?
Forklar for hver ledbevægelse, hvilke muskler der arbejder, samt hvordan de de arbejder. Arbejder de koncentrisk, excentrisk eller statisk?
I må arbejde sammen i par eller individuelt. Arbejder i som et par, afleveres der kun én aflevering samlet for jer begge.
God fornøjelse J
/JEEE
Eksempel på bevægelsesanalyse af et baggerslag:
Analyse af bevægelser i led
Fase 1, ledbevægelser i ben:
• bøjning i hofteled
• bøjning i knæled
• bøjning i ankelled
• bøjning i skulderled
• indadføring i skulderled
• strækning i albueled
• strækning i håndled
Fase 2:
• strækning i hofteled
• strækning i knæled
• strækning i ankelled
• bøjning i skulderled
Muskel-aktivitet under bevægelsen
Fase 1, Ben:
• Udgangsstillingen holdes ved statisk arbejde i sædemuskler, firhovede knæstrækker, lægmuskler og flyndermuskler
• Bøjning i hofteled, knæled og ankelled er alle bevægelser der fremkommer ved at musklerne slapper af.
• Det er tyngdekraften der sørger for alle bøjningerne i hofte-, knæ- og ankelled i denne fase.
• Bevægelserne bremses op ved ekscentrisk kontraktion i benmusklerne
Fase 1, Arme:
• Bøjning i skulderleddet laves ved en koncentrisk kontraktion i deltamusklen
• Indadføring i skulderled laves ved koncentrisk kontraktion i den store brystmuskel
• Strækning i albueled laves ved konc. kontraktion i triceps
• Strækning i håndled skyldes konc. kontraktion i underarmens muskler (på oversiden)
Fase 2, ben:
• Strækning i hofteled: konc. kontraktion af sædemuskler og hasemuskler
• Strækning af knæled: konc. kontraktion af den firhovede knæstrækker
• Strækning af fodled: konc kontraktion i lægmuskel og flyndermuskel
Fase 2, arme:
• Bøjning i skulderled laves ved konc. kontraktion i deltamusklen.