Embedded Files
Skrevet af: Malene Steen Nielsen Flagga
Som børn kan vi blive vaccineret mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, kopper, mæslinger og meget andet. Rejser vi sydpå, kan vi få et stik mod leverbetændelse, gul feber og japansk hjernebetændelse.
Det hænder, at børn må lægge sig syge med røde hunde eller fåresyge og voksne med influenza. Men sygdomme som kopper og difteri lyder som noget fra en 1700-tals roman, de er sjældne for mennesker i Vesten - og det kan vi takke vaccinationer for.
Edward Jenner er en engelsk landlæge i 1700-tallets England. Han bemærker, at patienter, som arbejder med køer og har haft ko-kopper, aldrig bliver syge med kopper, da en epidemi hærger hans hjemegn Gloucestershire i det vestlige England i 1788.
Han indsprøjter døde ko-koppe-bakterier eller deres giftstoffer i forsøgspersoner, og kan i 1796 slå fast, at det beskytter mod de smitsomme og dræbende kopper.
Metoden virker måske simpel, men Jenners erkendelse hjalp med at udrydde kopper og skaffede beskyttelse mod byldepest, skoldkopper, kolera, difteri, influenza, mæslinger, fåresyge, hundegalskab, tyfus, stivkrampe og en lang række andre sygdomme.
Før vaccination var der inokulation
"Ordet vaccination stammer fra 'vacca', kommer fra latin og betyder ko," fortæller Lars Ole An-dersen, ekstern lektor ved Medicinsk Museion i København." Det hele starter med vaccination mod kopper.
Edward Jenner brugte ko-kopper til at vaccinere mod kopper. I virkeligheden kommer det fra gammel folkemedicin. Man var klar over, at havde man haft kopper én gang, så kunne man ikke få det igen. Så man solgte kopper, på markedspladserne kunne man købe puds fra nogen der havde haft kopper, så man kunne putte det ind i et sår på sig selv - man kunne inokulere sig, som det hedder. Det vil sige, at man overførte svækket virus. Og det virkede - for hvis 50 % var døde af folkemedicinen, så havde man nok ikke brugt det. Kun 2-3% døde, men det var langt bedre end pludselige epidemier hvor halvdelen af en befolkning døde.
Inokulation blev indført i 1700-tallet mange steder, også i Danmark, men lægerne diskuterede om det var godt eller dårligt."
Folkemedicinen inspirerede Jenner
Jenner fik ikke sin idé til at bruge ko-kopper og vaccinere ud af den blå luft. Han kendte til folkemedicinen og inokulation, og udførte forsøg med det, han havde hørt om.
"Han kan have hørt, at det var en god idé at gifte sig med en malkekone, for hun får ikke kopper," fortæller Lars Ole Andersen, "hendes hud bliver ikke kop-arret og hun dør heller ikke af kopper."
Det var denne viden Jenner eksperimenterede med, da han overførte ko-sygdommen til voksne og børn.
"Han lavede nogle eksperimenter, som nok ikke var blevet tilladt idag," bemærker Lars Ole Andersen. Vaccination adskilte sig fra inokulation ved, at man ikke inficerede folk med den virus, de skulle beskyttes mod, men en relateret sygdom som f.eks. ko-kopper.
"De små ar nogen af os stadig har på skulderen fra børnevaccinationerne, det er ko-kopper," fortæller Lars Ole Andersen. "I dag bruger vi ordet vaccination eller immunisering om indsprøjtning af svækkede eller døde vira eller proteiner."
Én af de største indvirkninger på verdens helbred
De to helbreds-"opfindelser" som har haft de største indvirkninger på verdens sundhed, er rent vand og vacciner. Takket være Jenners arbejde for 200 år siden forhindrer vacciner hvert år sygdom og død i at ramme millioner af mennesker. Lægevidenskaben bragte ni større sygdomme under større eller mindre kontrol, og adskillige andre vacciner er blevet brugt af folk, som har risiko for at få hundegalskab, influenza og pest.
Årstal for banebrydende vaccinationer til mennesker:
1798 Kopper
1885 Hundegalskab
1897 Pest
1923 Difteri
1926 Kighoste
1927 Tuberkulose (BCG)
1927 Stivkrampe
1935 Gul feber
1955 Indsprøjtet poliovaccine (IPV)
1962 Oral poliovaccine (OPV)
1964 Mæslinger
1967 Fåresyge
1970 Røde hunde
1981 Hepatitis B (Leverbetændelse).
Kilde:
Plotkin, SA & Mortimer EA (Eds). "Vaccines." Philadelphia WB Saunders, 1994.
Page updated
Report abuse