Den eviggyldige humanistiske lærestreg
Det er pudsigt som borgerkrige og humanitære katastrofer, som i bl.a. Somalia, Uganda og senest Sudan, ofte kaldes "glemte konflikter". Glemt? Lige som vasketøjet, elregningen eller et par vanter i vinterkulden? Når sandheden skal frem, blev disse konflikter vel i højere grad ignoreret og negligeret end glemt, i højere grad bevidst ignoreret end skødesløst glemt?
Det er i hvert fald pointen i Hotel Rwanda - eller rettere sagt: Én af dem. Side om side med kritikken af Vestens Blinde Øje står nemlig lovprisningen af én mand, Paul Rusesabagina, der som 'Afrikas Oskar Schindler' (fra Schindlers Liste) satsede sit liv for at redde andre. En naiv forretningsmand, der blev en opofrende folkehelt. En følsom filantrop og heroisk humanist i én af historiens største massakrer.
Copyright:
Angel/Scanbox
En million lydløse stemmer
For 20 år siden, i sommeren 1994, så Rwanda endelig ud til at være på rette vej. Det umenneskelige skel mellem overklassen, tutsierne, og underklassen, hutuerne, som kolonimagten Belgien i sin tid havde indført, var så småt ved at forsvinde i den brede befolkning. Et større, forenende FN-møde var planlagt: Der skulle begraves stridsøkser, bygges bro, skabes fred. Men sådan gik det – som bekendt – ikke. De radikale hutuer, der, efter flere års underdanighed, ikke ønskede at dele magten med tutsierne, begyndte en udrensning af tutsierne, der på blot tre måneder førte til over 800.000 henrettelser. Hjerteløse og systematiske drab af kvinder, børn, ældre, kort sagt, alle. Var man tutsi, var man dødsdømt.Hotel Rwanda skildrer hotelbestyreren Paul Rusesabaginas kamp for at redde så mange tutsier som muligt og mægle mellem parterne. Dels via bestikkelser, dels via påtaget underdanighed og dels via fantastisk mod lykkedes det Rusesabagina at redde over 1200 tutsier fra de blodtørstige hutu-ekstremister. Og det endda nærmest på egen hånd. For mens hutuen Rusesabagina forsøgte at redde sin tutsi-kone Tatiana, sine børn, sine tutsi-naboer og alle andre under hans hotels tag, vendte det internationale samfund ryggen til. Verdenspressen, stormagterne og FN – i filmen symboliseret ved den splittede, skamfulde indsatsleder – trak sine folk ud og vendte det afrikanske land ryggen.