Slavehandel - introduktion og optakt
Lektie:
Afrika – fortid og fremtid, kap. 5 ”Afrika under kolonitiden”, s. 40-50 (ligger på Canvas).
Besvar følgende spørgsmål:
Redegør for de faktorer, der medførte, at Afrika blev mål for europæisk og arabisk slavehandel
Hvad var den økonomiske årsag til slavehandelen?
Hvad skulle slaverne bruges til?
Hvilke varer blev brugt i forbindelse med slavehandelen?
Hvornår og hvorfor blev eksporten af slaver fra Afrika forbudt
Hvilken rolle spillede Danmark i handelen med slaver?
Formål:
Danne os et overblik over forløbets indhold, opnå indsigt i betydningen af Christoffer Columbus' opdagelse af Amerika for den følgende trekantshandel og undersøge mere om slaveriets historie
Kort opgave:
Undersøg individuelt begrebet 'slave'.
Hvordan defineres det?
Er der forskel på begrebet på tværs af historien?
Hvordan opfattes begrebet i dag?
Jeres besvarelser sammenlignes med teksten 'Hvad er en slave'.
Mindmap:
I mindre grupper á tre personer skal I oprette et dokument i programmet mind42, mindmeister.com eller bubbl.us (alternativt kan docs bruges), og lave et fælles mindmap over jeres viden om slavehandel
Vær specifikke og formuler jeres svar som hele sætninger
The Atlantic Slave Trade:
Vi ser sammen følgende korte klip om den atlantiske slavehandel
Varighed ca. 10 min
Skriv korte noter om klippets indhold
Slaveriets historie:
Læs individuelt teksten 'Slaveriets historie'
Marker op til fem begreber eller andet, som du vil undersøge mere om
Hvad er tekstens hovedpunkter?
Hvilken ny viden overrasker dig mest? Hvorfor?
Efterfølgende skal I gennemlæse jeres mindmap igen
Har I fået ny viden?
Tilføj denne med en anden tekstfarve, så det nye er tydeligt
Lektie:
Besvar følgende arbejdsspørgsmål:
Hvad var hovedformålet i den merkantilistiske tankegang
Hvordan adskiller merkantilismen sig fra kapitalismen?
Hvad menes der med begrebet ’nulsumsspil’, og hvorfor er det relevant i denne sammenhæng?
Hvorfor er det en forkert antagelse, at ”et lands velstand afhænger af statens guldbeholdning”
Hvorfor begyndte Danmark at føre en merkantilistisk politik i 1600-tallet?
Hvordan ville man opnå en god handelsbalance?
Hvorfor var dét at få kolonier en god løsning på den skarpe konkurrence imellem vestens stater?
Hvad går trekantshandelen ud på?
Hvilke midler brugte man for at øge handelsbalancen?
Opsamling:
Hvad har vi lært i dag?
Buffer - Liberia og Sierra Leone:
I lektien til i dag fortælles, at britiske krigsskibe landsatte afrikanske slaver fra opbragte skibe i Liberia. En del blev også landsat i Sierra Leone.
De to lande har en ganske særlig historie, der ikke ligner andre afrikanske landes.
Undersøg nærmere om Liberias og Sierra Leones særlige historie.
Beskriv kort det særlige ved deres historie
Buffer - Breaking News:
I mindre grupper á tre personer skal I forberede og filme ét (eller flere) breaking news indslag, der har sin oprindelse i dagens lektie
Hvad kunne reelt fungere som et breaking news-element?
Én er nyhedsvært, en anden er ekspert og en tredje filmer
Der skal, udover breaking news-elementet, også være en opsamling fra nyhedsværten, der sætter det i en større historisk kontekst
Udvalgte grupper viser deres film i plenum i næste lektion