5. modul

Lektie til i dag:

http://danmark.systime.dk/?id=p512

http://danmark.systime.dk/?id=p159

http://danmark.systime.dk/?id=p529

http://danmark.systime.dk/?id=p530

+ svar på arbejdsspørgsmål

Formål:

Få et indblik i hvem der besad magten i det danske samfund; herunder hvilke partier der eksisterede, og hvem de repræsenterede

Kort opgave:

• Find viden om- og lav en kort beskrivelse af Arbejderbevægelsen og organisationens grundlægger, Louis Pio (1841-1894)
• Hvem var J. B. S. Estrup, og hvilken rolle spillede han i dansk politik?
• Hvem var O. Lehmann, og hvilken rolle spillede han i dansk politik?

Arbejdsspørgsmål:

• Klassen opdeles i 4 eller 8 mindre grupper, som besvarer spørgsmålene til hver sin nedenstående overskrift

1866-grundloven og Forfatningskampen

• Hvorfor måtte der indføres en ny grundlov efter 1864?
• Hvorfor havde de nationalliberale tabt begejstringen for den almindelige valgret?
• Forklar den grundtanke, der ligger bag Estrups krav om, at den besiddende del af befolkningen skal have flertallet i Landstinget
• På hvilke områder vil man efter moderne opfattelse anse 1866-grundloven for udemokratisk?

Hvem havde magten?

• Hvilke samfundsgrupper ønskede enevælden afskaffet?
• Vurder stænderforsamlingernes betydning. Indebar de en reel indskrænkelse af kongens enevældige magt?
• Hvilken demokratiopfattelse ligger der bag grundloven af 1866?

Partier – magtens nye organer

• Hvorfor ledte grundlovens indførelse i 1849 til dannelsen af organiserede partier?
• Hvorfor blev det samfundsklasserne, der blev grundlag for dannelsen af partier?
• Hvilke af de tre nævnte partier fik størst indflydelse på statens styre op til 1900 – og hvorfor?

Magten lokalt

• Hvem havde magten i lokalsamfundene på land og i by før 1849?
• Hvordan kan det være, at gårdejere overtog magten i landbosamfundene
• Hvordan kunne arbejderne i byerne gøre deres indflydelse gældende lokalt?

Opsamling på arbejdsspørgsmål:

• Hver gruppe splittes op, og der dannes nye grupper, hvor hver 'overskrift' er repræsenteret
• Hver person fremlægger sin 'overskrift' for resten af gruppen

Vælg én af nedenstående to opgaver. Den første er af redegørende karakter, mens den anden inddrager flere taksonomiske niveauer.

1) Kildearbejde: Debat om valgretten, 1864-65 Mellem taksonomisk niveau

• Redegør for Estrup og Lehmanns position i forhold til valgretten
• Hvad er de uenige om?
• Hvorfor opstår denne uenighed?

2) Tidslinje: Højt taksonomisk niveau

• Lav en tidslinje (4-5 punkter) med de vigtigste begivenheder fra 1848-1866
• Forklar begreberne nationalisme og demokrati og deres betydning i forhold til hinanden
• Forklar hvordan den danske og tyske nationalisme lignede hinanden
• Hvorfor kunne parterne ikke blive enige om Slesvig?
• Hvorfor endte krigen i 1864 så katastrofalt for Danmark?
• Hvilken betydning havde krigens resultat på Forfatningen af 1866?
• Hvordan blev krigen siden opfattet i Danmark?

Opsamling:

Lektie:

https://danmark.systime.dk/index.php?id=514

http://danmark.systime.dk/?id=p166

http://danmark.systime.dk/?id=p582

Arbejdsspørgsmål:

Kampen om parlamentarismen

• Hvilke politiske våben kunne Venstre bruge for at gennemtvinge parlamentarismen?
• Hvilke midler benyttede regeringen og Højre for at fastholde regeringsmagten?
• Hvorfor endte konflikten med parlamentarismens indførelse som statsskik?

Hvem havde magten? – Et industrisamfund på vej

• Hvilke grupper var repræsenteret i henholdsvis Folketinget og Landstinget?
• Hvorfor bestod regeringer i perioden 1866-1901 af personer fra godsejer-eliten?
• Hvilke partier eksisterede der i 1866-1901, og hvem repræsenterede de?
• Hvad var de vigtigste elementer i grundlovsrevisionen i 1915?
• Hvordan vil du forklare Socialdemokratiets opstigen til regeringsmagten?
• Hvilke begrænsninger lå der på Socialdemokratiets politiske magt, efter at det var blevet regeringsparti?
• Forklar udviklingen i kongens politiske rolle. Hvad skete der med hans indflydelse i løbet af perioden?

Den uformelle magt

• Hvilke grupper bestod Danmarks økonomiske elite af i 1910’erne og 1920’erne?
• Hvad kaldte man denne økonomiske elite, og hvorfor?
• Hvorfor havde samfundets økonomiske elite, en lille kreds af ledende erhvervs- og finansfolk, stor politisk indflydelse?
• Hvordan søgte samfundets økonomiske elite at udøve deres politiske indflydelse?
• Hvad førte til, at ’det tredje ting’ – samfundets økonomiske elite, i 1920’erne mistede magt?
• Hvorfor havde erhvervsorganisationerne politisk indflydelse – og hvordan forsøgte de at udøve den?
• I 1930’erne fik erhvervsorganisationerne sat store aftryk i politiske beslutninger. Nævn et eksempel.