- Pest
Periode:
Renæssancen
Lektie:
'Pesten – Den sorte død’ (scarer til 7,8 normalsider)
Lån og lyt til podcasten ’Den sorte død – København 1711’ (00:00-23:30)
Den kan også findes i Apples Podcast-app samt på Spotify (se billede)
Kort opgave:
Skriv hver især en kort opsamling på podcast – hvad er hovedpointerne?
Opsamling fælles
Formål:
Opnå indsigt i at der sker en kvalificering og nuancering af sygdomsopfattelsen i middelalderens Europa
Forstå at der på trods af stadig ”overtro” sker et brud, hvor man begynder at observere og dermed udlede reaktioner (videnskabelighed)
Vide at troen fortsat bruges som forklaring på sygdom på trods af renæssancens øgede videnskabelighed
Introduktion
I årene 1347-52 blev næsten hele Europa, inkl. Danmark, samt store dele af Middelhavsregionen ramt af pest-epidemien Den Sorte Død, der menes at have dræbt mere end 1/3 af Europas beboere.
Pesten skyldtes en bacille, der normalt blev overført til mennesker via rotter og lopper. Dette resulterede i byldepest, hvor 50-80 % af de smittede døde. Ved en anden variant, lungepest, hvor bacillen blev overført direkte fra menneske til menneske, menes dødelighedsprocenten at have været 100.
Den Sorte Død blev efterfulgt af en lang række pestepidemier frem til omkring 1700 (for Sydøsteuropas vedkommende ca. 1840). De fleste af disse havde en begrænset udbredelse, men i de hårdest ramte byer og landsogne kunne dødeligheden være meget høj.
Det var bl.a. tilfældet for mange østdanske sogne i 1650’erne og 1711. I 1659 trækker polske lejesoldater op gennem Jylland. De er hyret som soldater af Frederik 3. og skal hjælpe ham i kampen mod svenskerne. Undervejs slår de lejr, og kommer i kontakt med lokalbefolkningen med katastrofale konsekvenser til følge.
Da der blev indført kirkebøger ved lov i 1645, er det muligt at følge pestens udvikling på nært hold i nogle af disse kilder – bl.a. i Sørbymagle ved Slagelse. og Oksenvad i Sønderjylland, hvor begge præster lavede små levnedsbeskrivelser af de døde. Dem kigger vi nærmere på i næste modul.
Pest i Firenze i 1348. Den første europæiske pestepidemi startede i Italien i 1347 og spredte sig til hele Europa. 2014. Wikimedia Commons.
Læs teksten 'Pesten'
Læs teksten 'Pesten'. Når I har læst teksten, skal I kunne svare på følgende spørgsmål:
Hvilken del af Europa var den første, der blev ramt af pesten?
Hvor stor en del af Europas befolkning mener man døde ved den første pestepidemi?
Hvornår var det første og det sidste pestangreb i Danmark?
Hvad skete der, når pesten ramte en by?
Var der nogen positive konsekvenser ved pesten?
Opsamling i plenum
Opgave: Pesten kommer - virkelighed og fantasi
Pesten kom til det sydlige Italien i 1347. I løbet af få år havde den spredt sig til hele Europa. FiP, 2016. Wikimedia Commons.
Baggrund
Den første epidemi af pest ramte Europa i år 1347. I løbet af de næste ca. 400 år var der flere store pestepidemier, og hver gang døde store dele af Europas befolkning. I begyndelsen kunne man intet stille op mod sygdommen, men langsomt fandt man metoder til at begrænse smitten.
I de store byer lavede man regler, der skulle holde pesten uden for bymurene, men også planer for, hvad man gjorde, når den alligevel slap ind.
Vælg én af to nedenstående opgaver, og træd ind i enten virkelighedens- eller fantasiens verden. Hvordan udvikler pesten sig? Hvad gør man for at inddæmme smitten?
Gå sammen i grupper med tre i hver.
Forestil jer, at det er år 1720. Det er jer, der bestemmer i byen, og I har hørt, at der er en pestepidemi på vej.
I skal om lidt lave en plan, der kan forhindre eller begrænse et pestangreb i jeres by. For at kunne lave jeres plan skal vi først se en dokumentar om pesten i Europa. Filmen skal I bruge til at finde ud af, hvad man vidste om pesten i starten af 1700-tallet.
Se dokumentaren Pest over Europa - De sidste angreb. Tag noter i gruppen, som I kan bruge, når I skal lave jeres plan. Hold fx øje med disse punkter:
Hvor i Europa tog man først kampen op mod pesten?
Hvordan mente man, at pesten smittede?
Find eksempler på, hvad man gjorde for at bekæmpe og begrænse pesten. Skriv gerne, hvad der gik godt eller dårligt, og hvorfor det gik sådan. Brug disse spørgsmål:
Hvad gjorde man for at undgå, at pesten kom ind i byen?
Hvad gjorde man for at begrænse smitten, når først byen var ramt af pest?
Hvad gjorde man for at undgå, at pesten kom ud af byen og smittede videre i andre områder?
Planen
Lav en plan for, hvordan I vil forhindre eller begrænse pesten i jeres by.
Sørg for, at jeres plan indeholder svar på følgende spørgsmål:
Hvilke tiltag sætter vi i gang for at begrænse pesten i vores by?
Hvilke regler eller love indfører vi, som befolkningen skal overholde?
Hvad sker der med dem, der ikke overholder de regler og love, der er indført?
Hvorfor laver vi de forskellige love og tiltag?
Gå sammen i makkerpar og download spillet 'Plague Inc' i AppStore. Det koster 9 kr.
Can you infect the world? Plague Inc. is a unique mix of high strategy and terrifyingly realistic simulation.
Your pathogen has just infected 'Patient Zero'. Now you must bring about the end of human history by evolving a deadly, global Plague whilst adapting against everything humanity can do to defend itself.
I skal vælge et gameplay, der ligger så tæt op ad virkelige hændelser som muligt.
Efterhånden som I spiller, skal I skrive noter, hvor I beskriver koblingen mellem hændelserne i jeres spil med virkelighedens pest.
Hvilke ligheder og hvilke forskelle møder I i sygdommens spredning?
Evaluering
Opsamling på gruppernes planer og GamePlay
Planen: Er der noget som skiller sig ud? Gode og/eller dårlige ideer?
GamePlay: Er det nogle ligheder og forskelle til virkelighedens verden? Hvilke?
Lektie:
Supplerende tekst (ikke lektie, men god at læse):