Reaktioner på Foghs tale

D. 29. august 2003 holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen en tale på Søværnets Officerskole i anledning af 60-årsdagen for den danske regerings fratræden og dermed - officielt - samarbejdspolitikkens ophør.

I talen kaldte statsministeren den tilpasningspolitik, der blev ført under besættelsen, for "...et moralsk svigt", og en "...farlig tankegang. Hvis alle havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler med stor sandsynlighed have vundet krigen, og Europa var blevet nazistisk... ...I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. Man må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Det er på dette punkt, at den aktive tilpasningspolitik udgjorde et politisk og moralsk svigt."

Der var mange, der reagerede på statsministerens fortolkning af besættelsestiden og for hans brug af den til at begrunde den danske deltagelse i Irak-krigen.

• • Nogle mente, at det var godt, at det endelig fra højeste politiske sted blev markeret, at politikerne var gået alt for langt i eftergivenhed over for nazismen og havde ladet andre kæmpe for befrielsen af Danmark. Man kunne heraf lære, at landet skulle føre en mere aktiv udenrigspolitik og ikke kun lade andre handle mod uretten.

  • Andre - journalister, faghistorikere, læserbrevsskriventer - mente, at statsministeren, på trods af hvad han selv sagde, ikke tog hensyn til situationen, som den måtte tegne sig for politikerne i begyndelsen af besættelsestiden. Historikeren Hans Kirchhoff har kaldt talen for "...en kulmination på nymoralismens korsstog". Foghs opfattelse er i dag, ifølge ham, alt for let at komme med, når man ikke, som politikerne i 1940, står med det direkte ansvar. Kirchhoff peger på, at alle besatte lande på nogle områder samarbejdede med besætterne, og at man var nødt til det, hvis store katastrofer for befolkningerne skulle undgås. Han understreger, at der var stor forskel på situationen i 1940-41 og i 1942-43, hvor tyskerne begyndte at komme i vanskeligheder. Han stiller spørgsmålet, om det ikke var ligeså moralsk rigtigt, at "...beskytte demokratiske institutioner mod nazificering - eller at ville forsvare økonomien mod udplyndring - eller beskytte befolkningen mod sult og deportationer?"

  • Atter andre anførte, at det er meget tvivlsomt, om man kan gøre sig til dommer over begivenheder, der ligger 60 år tilbage, og bruge dommen til at retfærdiggøre omfattende politiske beslutninger som krigsførelse