Tuberkulose
Fransk plakat fra 1917 udført af Auguste Roll.
Periode:
Industrialiseringen
Lektie:
Formål:
Opnå indsigt i hvordan man forsøgte at bekæmpe tuberkulose
Kort opgave:
Se fælles klippet "Tuberkulose på Skovboskolen".
Besvar individuelt følgende spørgsmål:
Hvad er tuberkulose?
Hvorfor har skolen gjort så meget for at kontakte elever og forældre for at fortælle om den smittede elev?
Hvordan kan folk i Danmark være smittet med tuberkulose, når sygdommen egentlig er udryddet i landet?
Kort opsummering af tuberkulose (00:00-05:17)
Hvilke nye oplysninger kommer der frem?
Kampen mod tuberkulose
Undersøg, hvordan man forsøgte at bekæmpe tuberkulose i Danmark i 1900-tallet.
I begyndelsen af 1900-tallet blev skilte med teksten ”Spyt ikke paa fortorvet” hængt op i de byer, hvor der var flest smittede. Formålet med dem var at oplyse folk om sygdommen, så de ikke smittede hinanden.
©Lungeforeningen.
Baggrund
I 1800-tallet var tuberkulose en almindelig og meget farlig sygdom, og i 1850 skyldtes hvert femte dødsfald tuberkulose. I slutningen af 1800-tallet fandt man ud af, hvordan tuberkulose smittede, og herefter begyndte kampen mod sygdommen for alvor. Omkring år 1900 var det ca. hvert syvende dødsfald, der skyldtes tuberkulose, og i dag er der kun meget få tilfælde af sygdommen i Danmark.
En af årsagerne til, at man fik så godt styr på sygdommen, er blandt andet, at man fik større fokus på renlighed og bedre forhold på fx skoler og i folks boliger. En anden grund er, at man også testede en stor del af befolkningen for sygdommen. På den måde kunne man finde og behandle dem, der var syge, så de ikke smittede andre.
Opgave 1: Undersøgelse af bekæmpelse af tuberkulose i Danmark
Gå sammen i par, og undersøg spørgsmålet: "Hvordan forsøgte man at bekæmpe tuberkulose i Danmark?"
Brug de tre kilder herunder, og svar på spørgsmålene til hver kilde.
Kilder:
Videoklip: Kilde 1: Skolen skulle bekæmpe sygdom
Videoklip: Kilde 2: TB-kampagnen startes. 1950
Lydklip: Kilde 3: Med TB-vognen i Salling
Samlet varighed på ca. 7 minutter
Kilde 1:
Hvordan kunne skolen hjælpe med at undgå, at børnene blev syge?
Hvad hører vi om tuberkulose i klippet?
Kilde 2 + 3:
Hvad lærer man om tuberkulose-kampagnen fra 1950 ved at se og høre de to klip?
Hvor mange danskere skal undersøges?
Hvordan sørger man for, at danskere i hele landet bliver undersøgt?
Hvordan foregår undersøgelsen?
Hvad gør man med dem, der ikke har ”modstof” mod tuberkulose?
Opgave 2: Kildearbejde om kunstens beskrivelse af tuberkulose
Udfra nedenstående kilder (Soranus' beskrivelse af tuberkulose, Cristóbal Rojas' maleri Elendighed og sangen 'I en sal på hospitalet') skal I i mindre grupper lave en sammenfatning af sygdommen tuberkulose, og deri bl.a. komme ind på følgende sprøgsmål:
Hvordan bliver sygdommen beskrevet/portrætteret?
Hvorfor var det en særlig slem sygdom?
Hvordan påvirkede den befolkningen?
Hvilket indtryk af sygdommen sidder I tilbage med, når I har arbejdet med alle kilder?
Soranus' beskrivelse af tuberkulose:
Soranus fra Ephesus var en læge, der levede i Romerriget omkring år 100.
”Der er vedvarende feber. Det begynder sidst på dagen og tager af hen på morgenen.
Der er en latent feber, der generelt begynder mod slutningen af dagen og lettes med den nye dags komme. Med feberen følger voldsom hoste, der tager til og (patienten) spytter slim. Slimen er først lyserødt. Så bliver det mudret. Derefter blåligt eller grønligt og til sidst hvidt og fyldt med puds med en sødlig eller salt smag.
Stemmen er enten hæs eller skinger. Patienten døjer med at trække vejret. Huden er askegrå. I nogle tilfælde er der en susende lyd eller vejrtrækning i brystet. Efterhånden som sygdommen spreder sig, er der sved i de øvre dele af kroppen ned ad brystet. Patienten mister appetitten. Nogle gange er der en følelse af tyngde i den raserede lunge, og patienten spytter fibre fra den. Undertiden er der en knivsmerter på grund af mavesår i brystet. Pulsen er svag og tyk, Spidsen af fingrene bliver tykke. Neglene bliver krogede. Fødderne svulmer op.”
(Kilde: Caelius Aurelianus: On acute and chronic diseases. 1950)
Cristóbal Rojas' maleri 'Elendighed'
I 1886 malede Cristóbal Rojas dette billede La miseria (Elendighed) af en kvinde, der ligger syg i sengen af tuberkulose. Han var født på Cuba, men levede det meste af sit korte liv (han blev 32 år) i Europa. Wikimedia Commons.
Sangen 'I en sal på hospitalet'
”I en sal på hospitalet” er en vise fra omkring år 1900. Man ved ikke, hvem der har skrevet den. En teori er, at den er skrevet af en sygeplejerske på Blegdamshospitalets tuberkulose-afdeling i 1903. Hun oplevede, at en af hendes patienter døde.
Flere har indspillet sangen. Gruppen Four Sailors i 1938
Evaluering
Gå sammen med en, du ikke arbejdede sammen med.
Spil sten-saks-papir, og lad vinderen stille spørgsmålet: "Hvordan forsøgte man at bekæmpe tuberkulose i Danmark?"
Lad den anden svare så godt, han/hun kan.
Tal efterfølgende om følgende spørgsmål i klassen:
Hvorfor tror I, at den danske stat lavede sådan en stor indsats imod tuberkulose?
Hvad gør den danske stat for danskernes sundhed i dag?
Er det vigtigt, at staten sørger for danskernes sundhed?