Embedded Files
Introduktion
Lektie:
Læs s. 24-25, 28-32, 34-37 i 'Hvem stod bag'
Arbejdsspørgsmål:
Hvad er en konspirationsteori?
Hvorfor opstår konspirationsteorier?
Hvordan kan man afklare om noget er en konspirationsteori?
Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? Det mener konspirationsteoretikere, der forsøger at skabe alternative forklaringer på voldsomme begivenheder, mystiske hændelser og tilfældige sammentræf.
Det kan være om, at Prinsesse Diana i virkeligheden blev dræbt af den engelske efterretningstjeneste. At de egentlige bagmænd bag 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad. At det demokratiske parti i USA går ind for slavehandel og fik Lincoln myrdet. Eller at vi alle bliver overvåget af rumvæsener og af Echelon.
Konspirationsteorier viser sig nogle sjældne gange at have hold i virkeligheden, men oftest er de fiktive. De fascinerer og tiltrækker, fordi de tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken i forskellige dele af verden.
I 2016 mente flere politiske eksperter eksempelvis, at florerende konspirationsteorier om Hillary Clinton var med til at koste hende præsidentvalget, og at konspirationsteorier, falske nyheder og andre produkter af det postfaktuelle samfund er med til at øge polariseringen i samfundet og undergrave sammenhængskraften. I 2020 voksede konspirationsnetværket QAnon sig stort i løbet af coronapandemien og præsident Donald Trumps valgkamp, hvilket fik flere sociale medier til at fjerne netværket fra deres platforme.
Grundbogen i forløbet er 'Hvem stod bag?' af forlaget Frydenlund
Introduktion til forløbet:
Hvordan opstår konspirationsteorier, hvorfor tror nogle mennesker på konspirationsteorier, og hvordan har de udviklet sig gennem tiden?
Vi bliver bombarderet med falske påstande og alternative forklaringer på nutidens problemer. Noget der kan føre til, at vi træffer valg på et forkert grundlag. Dette forløb skal hjælpe os med at skelne sande nyheder fra falske konspirationsteorier.
Falske nyheder og konspirationsteorier fylder mere og mere i mediebilledet. De kan opildne til had og polarisering mellem befolkningsgrupper nationalt og internationalt.
I dette forløb får I redskaber til at genkende og afvise en konspirationsteori. For vil man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. I får i desuden indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion.
Gennem et udvalg af teoretiske tekster og konkrete eksempler bliver I præsenteret for en række værktøjer, der gør det muligt for jer at analysere og forstå, om noget er en konspirationsteori, og hvad baggrunden for den alternative forklaring kan være.
Hvorfor er konspirationsteorier så tiltalende? (00:00-05:05)
Hvad er klippets hovedpointer?
???
???
???
Nedskriv dem du finder mest interessante
Fælles opsamling på tavlen
Konspirationsteorier er populære som aldrig før. Populærkulturen og internettet bliver oversvømmet med teorier om, hvem der i virkeligheden stod bag 9/11, at vacciner medfører autisme, og at muslimer vil omdanne Europa til et kalifat.
Men hvordan opstår konspirationsteorier, og hvorfor er det vigtigt at beskæftige sig med dem? Konspirationsteorier udgiver sig for at være sandheden, og de anvender de idealer om videnskabelighed, kritisk stillingtagen og argumentation, som vi som uddannelsesinstitution gerne vil have, at I skal lære. Men videnskabeligheden og kritikken bruges ofte til at dække over motiver, der kan være svære at gennemskue. Et forløb om konspirationsteorier kan således opøve jeres evner til at genkende, analysere og forholde jer kildekritisk til politisk propaganda og til at få forståelse for mekanismerne bag mere generelle manipulationer online.
Arbejdet med en konspirationsteori er ikke et spørgsmål om at søge at modbevise den, men at identificere den som en konspirationsteori, som er opstået på et bestemt tidspunkt i historien. En konspirationsteori kan ikke anvendes som en kilde til en hændelse eller til at beskrive en historisk udvikling. Den siger derimod noget om, hvordan nogle grupper tolker nogle bestemte begivenheder eller samfundsudviklinger.
Hvilke konspirationsteorier skal vi arbejde i dybden med i dette forløb?
Jødekonspirationen
Eurabia - et islamisk Europa
Politik og viden i det postfaktuelle samfund (fake news)
Hemmelige selskaber
Formål:
Få en forståelse af, hvad der kendetegner en konspirationsteori
Opnå viden om, hvorfor konspirationsteorier opstår
Kort opgave:
Undersøg og beskriv kort, hvad begrebet 'konspirationsteori' betyder
Opsamling på lektie:
Kort opsamling på arbejdsspørgsmål:
Hvad er en konspirationsteori?
Hvorfor opstår konspirationsteorier?
Hvordan kan man afklare om noget er en konspirationsteori?
Hvad er en konspirationsteori?
Læs og sammenlign de i bogen beskrevne definitioner på konspirationsteorier (s. 25-26)
Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de tre defintioner?
Hvilke forskellige fag eller fagområder bruges til at forklare konspirationsteorier?
Gå sammen 2 og 2 og tal sammen om definitionerne
Opsamling i plenum
Konspiration - en undersøgelse:
Gå sammen 2 og 2 og undersøg nogle af de nævnte episoder på side 29-30 i 'Hvem stod bag' nærmere:
Søg fx på 'CIA+fangeprogram' eller 'Snowden+NSA' på internettet.
Hvad kan I finde?
Hvilke tanker gør I jer om de informationer?
Diskutér forskellen på konspirationer og beskidt politik
Hvordan kan man se forskel? Kan man overhovedet det?
Hvorfor opstår sådanne konspirationer?
Konspirations-teoretisk argumentation:
Gå sammen 2 og 2 og find en konspirationsteori, som I enten finder spændende eller overbevisende
Med udgangspunkt i skemaet om konspirations-teoretisk argumentation (s. 41), skal I prøve at finde eksempler på tilhængere af denne teori, der bruger argumenter som vist
Hvor mange typiske former for konspirationsteoretisk argumentation benyttes?
Find eksempler på forskellige former
Skriv disse eksempler ned, så I kan fremføre dem for andre
Gå sammen med en anden gruppe og fremlæg kort for hinanden
Konspirationer på højre-venstre-skalaen:
Undersøg de alternative forklaringer på begivenhederne d. 11. september 2001, som de fremstilles på følgende sider:
Diskutér på baggrund heraf, om der er tale om en venstre- eller højreorienteret konspirationsteori
Se skema (s. 44)
Opsamling:
Hvad har vi lært?
Har vi:
Fået en forståelse af, hvad der kendetegner en konspirationsteori?
Opnået viden om, hvorfor konspirationsteorier opstår?
Lektie:
Læs følgende links:
https://folkedrab.dk/artikler/hvilket-formaal-har-konspirationsteorier
Arbejdsspørgsmål:
Hvor opstår konspirationsteorier oftest? Hvorfor?
Nævn tre mulige årsager til, at konspirationsteorier er blevet mere udbredte
Hvilke træk har Holocaust-benægtelse til fælles med andre konspirationsteorier?
Diskutér, om det er muligt at forebygge, at konspirationsteorier bliver spredt? Er det ønskeligt?
Page updated
Report abuse