Kilde: Danmark kan ikke undskylde for slavehandel

Græsrodsbevægelse øger presset for, at Danmark undskylder for slavehandel på de tidligere Dansk Vestindiske øer op mod 100-året for vores salg af øerne. Men hvis Danmark vil bevare et godt forhold til USA, kan vi ikke undskylde for slavehandel, forklarer dansk ph.d.

Ar hos en pisket slave, Peter fra Louisiana i USA – ikke fra Jomfruøerne. Men slavereglementet fra Dansk Vestindien viser, at pisk og afskæring af lemmer var mulige straffe, hvis slaverne løb væk eller gjorde oprør. (Foto: National Archives and Records Administration)

I 1998 sad gymnasieeleven Astrid Nonbo Andersen i sofaen og så fjernsyn. Der var et indslag fra Jomfruøerne – de tidligere Dansk Vestindiske øer – i anledning af 150 året for slavernes befrielse.

Men midt i fejringen opstod der tumult.

En lokal politiker stillede krav om en undskyldning fra den danske stat og andre tidligere slavehandlernationer.

»Danmark må forstå, at ingen dansker er min ven... før et statsoverhoved undskylder for at have gjort det afrikanske folk til slaver, « sagde den lokale politiker Adelbert Bryant dengang til pressen.

Historiske mærkedage fyrer op

Episoden i 1998 vakte Astrid Nonbo Andersens interesse for spørgsmålet om en dansk undskyldning og erstatning for kolonialisme, og i dag er netop dette emne case i hendes ph.d. afhandling.

Fakta

Danmark var den 7. største slavehandlernation under den transatlantiske slavehandel.

Den transatlantiske slavehandel foregik fra 1500-1800 tallet. De fleste slaver var afrikanere, der blev fanget eller købt af europæere, som transporterede dem til kolonierne i Nord- og Sydamerika.

I mellemtiden er hun blevet idehistoriker og ph.d.-studerende med forskningsfeltet anger- og undskyldningspolitik.

»Op til historiske mærkedage træder holdningerne til den danske kolonitid skarpest frem,« fortæller hun. Og kolonihistorien fylder stadig meget mere på øerne end i den danske debat.

Et eksempel er den lokale græsrodsbevægelse (ACCRA), der arbejder mod anerkendelse og en form for genoprejsning fra Danmark mod 2017 – 100-året for det danske salg – som næste milepæl.

»En undskyldning vil gøre en verden til forskel for beboerne på Jomfruøerne,« udtaler Shelley Moorhead, der er leder af bevægelsen, til Videnskab.dk.

Derfor vil Jomfruøerne have en undskyldning

Under den transatlantiske slavehandel var Danmark involveret i transporten af omkring 100.000 slaver fra Afrika til de tidligere Dansk Vestindiske øer. Her arbejdede de under umenneskelige vilkår i sukkerplantagerne.

Danmark var det første land, der indførte et slavehandelsforbud (1792), men først i 1848 blev slaverne i det tidligere Dansk Vestindien frie – 15 år efter de britiske slaver.

Siden forsøgte Danmark at sælge øerne, og det lykkedes i 1917, hvor USA købte dem af militærstrategiske årsager for 25 millioner dollar i guld. Jomfruøerne blev ’unincorporated territory’ under USA, og dermed var det caribiske kolonieventyr slut for Danmark.

»Men for folk på øerne fortsatte kolonihistorien. Nogle af de største problemer i samfundet – fattigdom og kriminalitet - hænger efter mange lokales opfattelse sammen med kolonialismen,« forklarer Astrid Nonbo Andersen.

Forskeren har blandt andet undersøgt det lokale biblioteks mikrofilm med gamle aviser og interviewet lokale politikere og borgere på øerne om holdningen til undskyldning og erstatning.

En stat kan godt være skyldig

En af Astrid Nonbos Andersen pointer er, at officielle statslige undskyldninger er et udtryk for en ændring i den måde, vi tænker begrebet 'stat' på.

Fakta

Siden 1998 er kravet om undskyldning blevet rejst af skiftende NGO'er i det tidligere Dansk Vestindien og for et par år siden stiftedes græsrodsbevægelsen African-Caribbean Reparations and Resettlement Alliance (ACRRA), der arbejder for en officiel dansk anerkendelse af og genoprejsning for slaveriet.

Engang betalte den stat, der tabte en krig, en bod til vinderne. Men det ændrede sig efter 2. verdenskrig, da Tyskland ikke skulle betale til de allierede.

Tyskland valgte at betale erstatning til Israel, som blev betragtet som repræsentant for ofrene. Senere har tyske ledere påtaget sig moralsk skyld for holocaust.

Tyskland er en model for en ny forståelse af staten som moralsk skyldig, der vinder genklang andre steder i verden.

Danmark har før undskyldt for Thule

Mange argumenterer for, at de gamle kolonimagter skal gøre ligesom Tyskland og påtage sig økonomisk og moralsk skyld for historiske uretfærdigheder begået under kolonitiden - som eksempelvis slaveri.

»I 1990’erne resulterer denne bevægelse i en række officielle undskyldninger blandt andet for kolonitidens forbrydelser,« siger Astrid Nonbo Andersen.

Storbritannien undskylder og betaler erstatning til maorierne i New Zealand, Canada for sin behandling af Canadas oprindelige befolkning, og Poul Nyrup Rasmussen (S) undskylder på Danmarks vegne for tvangsforflyttelsen af Thule-befolkningen.

Vi kan ikke blande os i amerikansk indenrigspolitik

Danmark har aldrig undskyldt for slavetiden. Det er der fire grunde til, forklarer Astrid Nonbo Andersen:

. Kolonihistorien er ikke særlig nærværende i den danske historieforståelse. Derfor er der ikke et pres fra den danske befolkning. »Undskyldninger fra stater gives meget sjældent uden et pres enten udefra eller fra befolkningen,« siger Astrid Nonbo Andersen.

. Den danske stat frygter muligvis, at en undskyldning for slaveriet leder til et krav om en økonomisk erstatning. Nogle undskyldninger bliver fulgt af erstatninger. For eksempel blev Poul Nyrup Rasmussens undskyldning til Grønland fulgt op med penge til en lufthavn.

. Danmark afventer, at FN tager endelig stilling til spørgsmålet om erstatninger for den transatlantiske slavehandel. Emnet blev drøftet i 2001 på konferencen Durban 1, men der var ikke enighed om emnet.

. Jomfruøerne er en del af USA, og alle diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Jomfruøerne skal godkendes i Washington. USA gav først en officiel undskyldning for blandt andet slaveriet i 2009 og har ikke siden betalt erstatning. »Det ville og vil derfor stadig blive betragtet som utidig indblanding i amerikansk indenrigspolitik, hvis Danmark først undskylder og måske siden betaler kompensation for slaveriet,« forklarer Astrid Nonbo Andersen.

Giver en undskyldning mening?

I 1998 afviste daværende udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), de første krav om en undskyldning for dansk deltagelse i den transatlantiske slavehandel med ordene:

»Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri.«

Der findes dog flere eksempler på undskyldninger for historiske uretfærdigheder, hvor hverken gruppen, der blev udsat for selve overgrebet, eller gerningsmændene længere er i live.

Fakta

Menneskerettighedskrænkelser dømmes normalt på grundlag af gældende ret, dvs. FN's to menneskerettighedskonventioner fra1966, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 eller de menneskerettigheder, der er indskrevet i nationale forfatninger.

I 2004 undskyldte Tyskland eksempelvis for folkemordet på herero-folket i 1904-1907 i det nuværende Namibia.

Danmark undskylder måske en dag

»For slaverne og deres efterkommere på Jomfruøerne sluttede historien hverken i 1848 eller 1917. Nogle hævder, at effekterne stadig kan mærkes i dag. For dem vil Niels Helvegs Petersens argument svare til, at man sagde til efterkommere af ofre for nazisme, at deres historie ikke betyder noget. «

Men tror du, Danmark kommer til at give en undskyldning?

»Måske ikke lige nu, men det er en politisk beslutning, så det kan ændre sig. Hvis USA en dag åbner mulighed for, at Danmark kan give en undskyldning og eventuelt en form for kompensation - og der er et ønske om det i befolkningen – så kan det ske,« siger Astrid Nonbo Andersen.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) ønsker ikke at kommentere muligheden for en officiel undskyldning til Dansk Vestindien. Regeringen har nemlig ikke taget stilling til spørgsmålet, lyder det.