Over Atlanten

I perioden fra cirka 1500-1867 anslår man, at 11-12 millioner afrikanere fra det vestlige og det vestligt-centrale Afrika krydsede Atlanterhavet som slaver. Dette var to-tre gange så mange som de (frivillige) indvandrere fra Europa i Amerika i tiden før 1840. Af de slaver, som kom om bord i Afrika, døde cirka 15 % under den atlantiske overfart og en stor del af de slaver, som kom i land på den anden side af Atlanten døde inden for de første 3 år.

Oven i de femten procent skal også lægges den store dødelighed blandt de tilfangetagne afrikanere under marchen til kysten og det ofte lange og grumme ophold og opbevaringen i forternes ”slavehuller” eller fængsler før deres endelige transport over havet. Idet man ser på selve overfarten eller den såkaldte ’Mellem Passage’ skal man også betragte selve overfartens varighed (2 til flere måneder) og stederne i Afrika, hvor slaverne blev købt og kom om bord samt længden (helt op til 1 år!), de indkøbte slaver var tvunget til at opholde sig i skibenes skrog før selve overfarten. Samtidig er det klogt at have de tilfangetagne afrikaneres sundhedstilstand på det tidspunkt, hvor de blev købt, in mente. Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at en stor del af de indkøbte slaver allerede før påbegyndelsen af overfarten var syge, led af underernæring, af mæslinger og forskellige mangelsygdomme såsom skørbug, som de havde pådraget sig i slavehullerne. På denne baggrund fremstår lægerne heller ikke som inkompetente, men konfronteret med mange forskellige sygdomsproducerende faktorer, som de slet ikke var herrer over. Således kan vi også konkludere, at slavernes dødelighed under overfarten kun er en del af slaveriets historie og derfor kun toppen af isbjerget, som har mange af sine rødder før selve sejladsen over Atlanterhavet.

Nogle af slaverne forsøgte at begå selvmord om bord på skibene. En metode til dette var at sulte sig ihjel. Enhver død slave medførte et økonomisk tab, så man anvendte mundspærrer til at tvinge munden op og tvangsfodre de genstridige slaver. Fra: slavespillet.dk

Kosten, den begrænsede mængde drikkevand til rådighed under overfarten, den meget voldelige, ofte sadistiske, fremfærd og den ganske ubegribelige bortførsel fra det fædrene land og ens familie af, hvad afrikanerne ofte opfattede som hvide kannibaler, førte til mange selvmord og også mange oprør blandt slaverne, især så længe Afrikas kyst stadig var i syne.

Oven i disse forhold beskrev de engelske modstandere af slavehandlen (især William Wilberforce og Thomas Clarkson) indgående de horrible forhold om bord på slaveskibene og manglen på plads og luft for de sammenstuvede og sammenlænkede slaver under dæk, der konstant var søsyge og led af stor tørst.