Den Korte Avis, april 3, 2017
Den 31. marts var det 100 år siden, Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars. Statsministeren var i den forbindelse taget dertil og holdt tale på Sankt Thomas. Forud havde det været debatteret herhjemme, hvorvidt vi burde undskylde for vores tid som slavenation. Ifølge DR’s korrespondent Steffen Kretz er der imidlertid ikke lokal interesse i en undskyldning på De Vestindiske Øer.
Dansk Vestindien
Den europæiske slavehandel med afrikanere var allerede veletableret, da Danmark i 1671 grundlagde Vestindisk-Guinesisk Handelskompagni og fra 1673 sendte de første afrikanske slaver til Dansk Vestindien. Slaverne blev købt på Afrikas vestkyst ved Guineabugten af lokale slavehandlere, der havde fremskaffet slaverne under grusomme omstændigheder fra kontinentets indre.
Kåre Lauring, museumsinspektør ved Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg, beskrev den 14. september 2001 i Berlingske Tidende (gengivet i bogen Slaveri fra oldtid til nutid) den danske slavehandels økonomiske omkostninger. Den gennemsnitlige pris for en slave var 95 rigsdaler. Til sammenligning fik en dansk matros om bord på et slaveskib i 1750 3-4 rigsdaler om måneden. Administrationen til de danske forter på Guineakysten var omkostningstung, de enkelte rejser var langvarige, slavehandelen var risikofuld og omfanget for begrænset til at være rentabelt.
Slavehandelen var også dyr i form af tab af menneskeliv. Skibsfarten over Atlanten kostede omkring 33% af søfolkene livet og omkring 15% af afrikanernes liv. Når de var kommet til Vestindien, steg europæernes dødsrate til det tyvedobbelte og afrikanernes til det dobbelte.
Vestindisk-Guinesisk Handelskompagni vurderede, at slavehandelen var en dårlig forretning og besluttede derfor i 1734, efter et tab på over 200.000 rigsdaler, at trække sig ud af denne handel. Også for de efterfølgende aktører blev slavehandelen en underskudsforretning.
I 1792 forbød Danmark slavehandel med virkning fra 1803. Andre vestlige lande fulgte efter, og i 1848 forbød Danmark slaveri. I de følgende årtier forsøgte Danmark af afhænde Dansk Vestindien, og i 1917 overtog USA øerne for 25 millioner dollar, hvorefter de fik navnet De Amerikanske Jomfruøer.
Krav om erstatning og undskyldning
Aktivistgruppen African-Caribbean Reparations & Resettlement Alliance (ACRRA) blev dannet i 2004. De mødtes i 2005 med Institut for Menneskerettigheder i København og fremsatte herefter en erklæring, der gjorde Danmark direkte ansvarlig for at have påført afrikanere i de nuværende Amerikanske Jomfruøer følelsesmæssig, fysisk, økonomisk og kulturel skade.
ACRRA’s leder Shelley Moorhead udtalte i 2007, at beboerne i De Amerikanske Jomfruøer er ramt af mange økonomiske og sociale dårligdomme som følge af slaveriet, såsom områdets udtalte fattigdom og analfabetisme og folks manglende evne til at håndtere penge.
I 2013 udtalte Moorhead, at Danmark bør kompensere for fortidens synder ved at investere i alternativ energi, sundhed og uddannelse, herunder at slaveefterkommere i De Amerikanske Jomfruøer får en gratis universitetsuddannelse i Danmark.