Statistik:

Økonomi og politik i Mellemøsten - statements‬‬

Nedenfor er samlet en række statements om regionale strukturer og problemer i Mellemøsten og Nordafrika. De er formuleret inden Det arabiske forår.

De enkelte statements er hentet forskellige steder, men kan alle læses i Anders Jerichow: Mellemøstkonflikter, Gyldendal, København 2009, s. 194-201.

RINGE VÆKST

”I de seneste 20 år har den økonomiske vækst i de arabiske samfund været den laveste i verden bortset fra Afrika syd for Sahara. Med en årlig vækst på 0,5 % vil det tage den gennemsnitlige arabiske borger 140 år at fordoble hans eller hendes indkomst, mens det i andre regioner kan gøres på mindre end 10 år.”

(Arab Human Development Report, UNDP, 2003)

STAT OG MAGT

• Selvom de fleste arabiske forfatninger taler om, at statens suverænitet bygger på folkets beslutning, er den folkelige deltagelse begrænset.

• Magthavernes legitimitet bygger på religiøse eller stammemæssige traditioner eller revolutionære, nationalistiske eller populistiske bevægelser.

• Nogle regimer forsøger at afstive deres legitimitet ved at foregive, at de er det eneste bolværk imod fundamentalistisk tyranni, kaos eller statsligt sammenbrud.

• Politiske partier og lignende forbydes med henvisning til, at der ikke er plads til den type forandring.

• Statsmagter overlever ved brug af kontrol og propaganda og ved at marginalisere eliten med trusler og løfter…

(Forfatterne til Arab Human Development Report, UNDP, 2005)

”UMIDDELBART NØDVENDIGT”

• Total respekt for grundlæggende menings-, ytrings- og organisationsfrihed.

• En afslutning af alle former for marginalisering og diskriminering af sociale grupper og mindretal.

• Garanti for domstoles uafhængighed og en afslutning af militære tribunaler og andre særdomstole.

• En afslutning af ”undtagelsestilstande”, som er blevet permanente regeringstiltag i den arabiske verden.

(Forfatterne til Arab Human Development Report, UNDP, 2005)

DEMOKRATISK UNDERSKUD

Fire teorier om årsagen til ufrihed:

• Kulturelle, religiøse traditioner?

• Afhængigheden af vestlig kapitalisme og dens undergravning af udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika?

• Rentiér-økonomi, hvor statslig centralisme har fremmet klientilisme og hindret folkelig deltagelse i politiske beslutningsprocesser?

• Stormagters diktat, der ikke har tilladt Arabien at udvikle sit statssystem gennem krige og magtspil ligesom i Europa?

(Lars Erslev Andersen: ”Hvorfor har de arabiske lande ikke udviklet demokrati?”, Mellemøst-Information nr 2, 2005)

PÅ SPIL

Den arabiske reform-debat rummede fra starten en mængde ubekendte:

• Det var uvist, om de herskende regimers opgivelse af deres magt-monopol ville føre til demokrati eller andre totalitære styreformer.

• Det var uvist, om politisk demokratisering af den arabiske verden nødvendigvis ville føre til ansvarlige regeringer.

• Det var uvist, om økonomisk liberalisering af Arabien ville bidrage til at mindske uligheden mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige borgere.

• Det var uvist, om den arabiske verdens fremtidige regeringer ville ønske og være i stand til at indføre en konflikt-forebyggende sikkerheds- og samarbejdsstruktur.

• Det var uvist, hvilken rolle religion ville eller kunne få i den fremtidige politiske orden.

(Anders Jerichow: Mellemøstkonflikter, 2009)

Politik og uddannelse

Find materiale

Sundhed

Find materiale

Kvinders rettigheder

Tabel 1. Uligheder mellem mænd og kvinder

Gender Inequality Index er en målemetode, der måler på skævfordelingen mellem kvinder og mænd på områderne reproduktiv sundhed, medbestemmelse og arbejdsmarkedsdeltagelse. Ved at se på reproduktiv sundhed (f.eks. mødredødelighed, brugen af prævention), medbestemmelse (deltagelse i politik) og arbejdsdeltagelse finder man uligheder mellem kvinder og mænd i et land. Indikatoren er et tillæg til FN's indeks for menneskelig udvikling, HDI, for at få flere aspekter af udviklingen.

HDI-indekset er ligeledes udvidet med "HDI-justeret for skævfordeling (IHDI)" og "Den flerdimensionelle fattigdomsindeks (MPI)".

Værdierne er mellem 0 (fuldstændig lighed) og 1 (fuldstændig ulighed).

Bearbejdet fra: Janus G. Rasmussen og Jacob G. Sørensen: Mellemøsten under forandring, Columbus, København 2012, s. 81

Figur 1. Indeks for skævdeling mellem køn

Klik på figuren for at forstørre den.

Tabel 2. Fødselsrate i Egypten

Fra: http://www.unicef.org/infobycountry/egypt_statistics.html

Tabel 3. Antal børn og familiestørrelse