Kilde: Peter Kræmers brev

"Kære lillesøster

Du længes vist efter at høre lidt fra os herhjemme. Der er jo også en del at melde, så jeg forskrækker dig vel ikke, når jeg går lige løs på tingene.

Det tegner til at blive alvor nu med krigen. Der er allerede indkaldt. I dag har vi første mobildag her i Tyskland. Jeg skal stille på 3. dag, altså tirsdag. Nikolaj skal stille straks og er allerede rejst i dag. Christine og han var lige hjemme et smut i går. De var ikke videre fornøjede. Nis har vi ikke hørt fra. Han er velsagtens også i gang. Jeg skal også have skrevet til ham i dag, om det kan lade sig gøre. Man ved jo næsten ikke, hvorhen man kan skrive.

Til dig kan vi ikke skrive sådan uden videre. I går kunne man kun skrive åbne breve og postkort. I dag er det efter forlydenede helt forbudt. Da Anna Buhrkal er cyklet til Danmark i dag, fik jeg hende til at skrive et kort til dig derovre. Nu kommer imidlertid tante Jette fra Vamdrup herover efter lille Hans. Hun mener at være i stand til at få dette brev over grænsen (...)

Grænsen er delvist spærret. Danske undersåtter flygter, udvises, indespærres osv. Unge mænd indkaldes. Dags morgen rejste allerede ca. 30 her fra byen. Det var næsten udelukkende gifte mænd som Mathias Mygind, Anders Højer og så fremdeles. Du kan vel omtrent tænke dig, hvordan kvinder og børn forholder sig. Man skulle næsten ikke holde sådan noget for muligt i vor oplyste tid.

Jeg forstår ikke, at nogen kan påtage sig ansvaret derfor. Det hele udspinder fra en bagatel, som ingen er interesseret i. Og vi må hjælpe et folk, som vi... Nå, breve kan vel brydes i sådanne tider."

Brevet kom til Danmark, men Peter Kræmer overlevede ikke krigen.