Kampen om historien – krigens start, del 1
Lektie:
Kort opgave: (5 min)
Lav en kort billedanalyse af Tintin
Herefter kort fælles snak om historiebrug og historisk formidling
Putins tale på dagen for invasionen:
Læs Putins tale ’Formålet er at beskytte mennesker’ (10-15 min)
Læsespørgsmål: (40 min)
Gå sammen i mindre grupper og besvar læsespørgsmål til Putins tale
Hvad er Putins argumenter for at gennemføre ”militære operationer” i Ukraine?
Lav en tabel, hvor hans argumenter opstilles
Hvilke argumenter er valide/invalide? Undersøg det og skriv jeres noter til hvert af Putins argumenter
Hvordan gør han brug af historien i sin argumentation? (historiebrug)
Opstil eksemplerne i en tabel
Undersøg hvorvidt eksemplerne er korrekte eller ej
Hvad mener Putin mon, når han siger, at de (Rusland) har:
”...modtaget et stadig større antal udtalelser fra Vesten med det indhold, at der ikke længere er grund til at rette sig efter de dokumenter, der beskriver udfaldet af Anden Verdenskrig, og som er underskrevet af det totalitære sovjetiske regime. Hvordan skal vi forholde os til det?”
Europa henter ca. 30-40% af sin energiforsyning (gas) fra Rusland. Hvad sker der, hvis Rusland eller Europa lukker for forsyningen? Gå på nettet og undersøg:
Hvilke umiddelbare konsekvenser kan det føre til? I Danmark? I Europa?
Hvilke tiltag kræver en sådan ændring i energiforsyningen for de europæiske lande? Og hvad er en eventuel tidshorisont?
Hvorfor lader det til, at store dele af befolkningen i Rusland bakker op om krigen?
Hvilke tiltag har Rusland foretaget for at styre kommunikationen?
Undersøg hvilke konflikter i det 21. århundrede der kan siges, at have været et forvarsel til, at Rusland ville gå ind i Ukraine.
Diskuter herefter hvorvidt vi i Vesten har været naive overfor den russiske politik
FN er pt i gang med at undersøge, hvorvidt der er tale om folkedrab i Ukraine.
Med udgangspunkt i Gregory Stantons otte stadier, og med jeres umiddelbare viden om krigen, skal I selv forsøge at besvare spørgsmålet: Er der folkedrab i Ukraine?
Hvilke punkter er der pt beviser på, at Rusland har ”krydset af”?
Kort video: (15 min)
Vi ser fælles 'Putins syn på konflikten – et præludium' (00:00-2:56)
Skriv løbende ned i punktform, hvad Putins synspunkter er.
Har han en pointe? Hvis ja, hvilke? Hvis nej, hvilke?
Spørgsmål:
Når I ser på dette kort, hvad tænker I så?
Opsamling: (10 min)
Fælles opsamling – inddrag evt. nedenstående billede i en snak om, hvorvidt Putins mål med krigen giver mening…
Lektie:
Læs .pdf-fil fra bogen ’Flere sider af Rusland’, s. 71-77, kap. Rusland i verden (se Canvas)