Det arabiske forår - en kort introduktion

Det arabiske forår er en betegnelse for en bølge af folkelige protester og efterfølgende væbnede sammenstød, som har fundet sted i den arabiske verden (Mellemøsten og Nordafrika) siden slutningen af 2010.

Oprøret har ført til regimeskifte i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen og udløst en blodig borgerkrig i Syrien. I andre arabiske lande har man også oplevet store folkelige protester.

Den begivenhed, som de fleste betragter som oprørets anledning, var et dramatisk dødsfald i Tunesien 17. december 2010, hvor frugtsælgeren Mohamed Bouazizi satte ild på sig selv efter uretmæssigt at have fået konfiskeret sine varer. Efter knap en måneds demonstrationer valgte Tunesiens diktator gennem 23 år, Zine El Abidine Ben Ali, at flygte til Saudi-Arabien og udløste dermed en dominoeffekt af folkelige oprør over hele den arabiske verden.

Demonstranter i lande som Algeriet, Marokko, Egypten, Libyen, Jordan og Yemen gik på gaden i løbet af december-februar 2010-11 og forlangte demokrati, indflydelse og bedre økonomiske muligheder. I Egypten blev Tahrir-pladsen i Cairo centrum for omfattende demonstrationer mod præsident Hosni Mubarak, der havde styret landet siden 1981. Mubarak søgte hjælp hos militæret, som dog valgte at afsætte ham og i stedet danne et overgangsråd. Senere blev der afholdt både parlaments- og præsidentvalg, som i juni 2012 bragte Det Muslimske Broderskabs leder Mohamed Mursi til magten i Egypten. I begyndelsen af juli 2013 blev Mursi dog afsat ved et militærkup.

I to tilfælde, Libyen og Syrien, udviklede den civile protest sig først til borgerkrigslignende tilstande og senere til konflikter, der har involveret både lokale og internationale magter. Libyens diktator, Muammar Gaddafi, faldt, mens det syriske oprør stadig er i gang trods styrets hårdhændede indsats mod demonstranter og kampe mellem den syriske hær og væbnede modstandere.

(Bearbejdet fra Faktalink: http://www.faktalink.dk/titelliste/det-arabiske-foraar)