USA - borgerkrigen, 1861-1865

Optakten

Der er næppe noget land i verden, der har oplevet en så voldsom udvikling som USA i 1800–tallet. Den unge stat underlagde sig i løbet af første halvdel af 1800–tallet hele kontinentet fra Atlanterhavet til Stillehavet. Den havde i 1800 et befolkningstal på 5 millioner. Det voksede til 23 millioner i 1850 og 76 millioner i 1900. Det var mere end Storbritanniens og Frankrigs befolkninger tilsammen.

Selv om landbruget langt op i århundredet var USA’s vigtigste erhverv, var industrialiseringen alligevel allerede tidligt godt i gang. I 1860 havde USA 49.000 km. jernbanelinje, og man regner med, at der var beskæftiget ca. 1,3 millioner arbejdere i industrien.

Den økonomiske udvikling var imidlertid meget forskellig i de forskellige geografiske regioner. I sydstaterne var der meget lidt industri. Her var økonomien helt baseret på bomuldsproduktion på store plantager med sorte slaver som arbejdskraft. Det var herfra, den engelske bomuldsindustri hentede sine råvarer. Industrien var derimod placeret i de nordøstlige stater. De nordvestlige stater var næsten rene landbrugsstater, præget af almindelige familiebrug. I nordstaterne var slaveri forbudt.

Der var stærke modsætninger mellem nord og syd. Det drejede sig især om slaveriet, som sydstaterne ville bevare, mens modstanden mod slaveriet blev stadig stærkere i nord. Der var også økonomiske interessemodsætninger. Nordstaterne ønskede toldbeskyttelse af deres industri, mens sydstaterne ønskede frihandel, fordi toldpålæg ville betyde højere priser på industrivarer. I første halvdel af 1800–tallet havde man nogenlunde kunnet opretholde en politisk magtbalance mellem nord og syd, men nordstaternes store befolkningsmæssige og økonomiske vækst betød, at de uundgåeligt kom til at dominere politisk.

Frem for at blive domineret af nordstaterne foretrak sydstaterne at melde sig ud af unionen og skabe deres egen forbundsstat. Det accepterede nordstaterne ikke, og resultatet blev den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865.

Nordstaterne sejrede, og det betød, at unionen blev bevaret og slaveriet ophævet. Borgerkrigen kostede ca. 600.000 amerikanere livet – flere end USA’s samlede tab i de to verdenskrige, Korea-krigen og Vietnam-krigen. Den førte også til voldsomme materielle ødelæggelser i sydstaterne. Syden blev den fattige del af USA, hvilket ikke kun skyldtes ødelæggelserne, men også den ensidige afhængighed af bomuldsproduktionen og de voldsomme spændinger mellem de hvide og den undertrykte sorte befolkning, der levede i social og økonomisk elendighed.

Kilde: "Verden før 1914", Systime