Kilde: Breaking news

Jessica Lynch blev verdenshistorie. Men var historien sand? Befrielsen af hende var USAs stjernestund i Irak-krigen. Nu læner den mirakuløse redning af den 19-årige, blonde Private Lynch sig op ad løgnen. Hun var ikke i fare og blev godt behandlet, siger læger. Der gik Hollywood i den, lyder det.

Det er ikke bare én af historierne fra Irak-krigen. Det er historien over dem alle. Det er fortællingen, stort set hele den amerikanske selvforståelse under krigen hænger på. Det er det stof, der skaber moderne legender samt genererer journalistiske priser og skæbneberetninger i tykt bogformat. Det er den slags, der ophøjes til bredformat af Hollywood.

Og det er løgn, lyder det nu.

Jessica Lynch blev USAs ikon i Irak-krigen. Beretningen om hendes tilfangetagelse og dernæst ikke mindst befrielse udført af modige amerikanske specialstyrker blev krigens store, patriotiske øjeblik. Men ifølge britiske BBC var der i virkeligheden tale om et mediestunt, et spin. Det heroiske islæt var inspireret af og indstuderet som en action-film. Og dets valør var dermed på niveau med oplysningerne fra den irakiske informationsminister. Effekten var til gengæld fænomenal. En hel medieverden sang med på omkvædet om, at den amerikanske kriger er en ung, blond, tortureret pige, der i yderste stund og under overvældende fare reddes ud af kløerne på de sorte håndlangere fra ondskabens imperium.

I virkeligheden var de irakiske soldater flygtet, længe inden specialstyrkerne nåede frem til hospitalet, hvor Lynch lå. Og hun var tilmed i omsorgsfulde hænder. Sådan er sandheden bag den moderne amerikanske krigsmyte, ifølge BBCs program »Correspondent«. BBC har fundet og talt med læger og sygeplejersker på hospitalet, hvor Lynch blev undsat. Og konklusionen er, at sandheden om Private Lynch ikke havde noget med Breaking News - som det hedder i CNN-sprog - at gøre.

Baghold

Søndag 23. marts tog Jessica Lynchs konvoj med seks køretøjer et venstresving ud af byen Nasiriyah. De skulle være drejet til højre. Konvojen faldt i et baghold, og samtlige amerikanske soldater blev enten dræbt eller taget til fange.

Kort efter meldingen om bagholdet syntes amerikanske medier på rekordtid at være opdateret på den unge kvindes baggrund. Det var Lynch, der blev skrevet magtfulde portrætter af. Disse blev oversat eller afskrevet af europæiske medier.

Tidlig morgen 2. april blev den store forsamling af journalister, der holdt til i Doha i Qatar ved koalitionens militær- og medie-center, imidlertid vækket af militærets talsfolk. De blev kaldt til briefing. Ikke for at få historien om pågribelsen af Saddam Hussein, som enkelte troede, ifølge den britiske avis Guardian. Men for at få historien om befrielsen af Jessica Lynch.

Kort efter midnat havde amerikanske specialtropper stormet det lokale hospital i Nasiriyah. Sygehuset var stærkt bevogtet af irakiske soldater, hed det. Men trods heftig fjendtlig beskydning gennemførtes redningen. Specialtropperne havde deres eget infrarøde kamera med til at forevige aktionen. Mirakuløst nåede de frem til Lynch. Pigen, der allerede var kanoniseret som symbolet på den høje pris, Amerika betalte for sin stræben efter en retfærdig verden. Hun blev nu - lyslevende, med læbestift og et lille amerikansk flag på brystet - på en båre bragt ud til en Black Hawk-helikopter, der fløj hende i sikkerhed.

Action-film

Men amerikanerne mødte ved deres ankomst til hospitalet i virkeligheden ingen indædt kæmpende irakiske soldater. Kun en flok forbløffede læger, sygeplejersker og patienter. Det er sandheden, ifølge disse selv. Én af dem, Dr. Anmar Uday, mener - ifølge BBC - at amerikanerne må have vidst, at de ikke mødte modstand. De skød tilfældigt om sig og gennemførte afledningseksplosioner.

»Vi var overraskede. Hvorfor gøre dette? Der var intet militær, der var ingen soldater på hospitalet. Det var ligesom en Hollywood-film. De skreg »Go! Go! Go!«... De opførte et show, en action-film ligesom Sylvester Stallone eller Jackie Chan med spring, råb og bryden døre ind,« fortæller den irakiske læge.

Specialtroppernes kamera forevigede scenerne. Amerikanerne tog ingen chancer. Personale blev holdt fast, og en patient blev tilmed lænket til sin seng med håndjern, ifølge lægerne.

Få timer efter Lynchs befrielse marcherede nyheden triumferende gennem verdens nyhedsudsendelser. Med de grøntonede natoptagelser som dokumentation. Pentagon oplyste, at Lynch havde både skudsår og knivstik. General Vincent Brooks, amerikanernes talsmand i Doha, præsenterede videoen og nyheden ledsaget af ordene: »Nogle modige sjæle satte livet på spil for at gennemføre dette, loyale over for en trosbekendelse, de har om aldrig at efterlade en såret kammerat«.

Det nedadgående amerikanske aktiemarked steg pludselig over 100 point. En krig, hvis ende på dette tidspunkt syntes at fortone sig i et muligt Vietnam-scenarie med drab på lokale kvinder og børn samt tab af soldater for egen ild, havde igen den patriotiske fane hævet over al tvivl.

I farezonen

De irakiske læger står stærkt undrende over den officielle udlægning af historien om Jessica Lynch. Hun fik efter omstændighederne den bedst mulige behandling, siger de. Den unge kvinde fik den eneste specialseng på sygehuset. Og én af blot to sygeplejersker blev pålagt at tage sig specielt af Lynch.

»Vi gav hende tre enheder af blod. To af dem fra det medicinske personale selv, da der var mangel på blod,« siger Dr. Harith al-Houssona til BBC.

Al-Houssona oplyser, at han var den læge, der undersøgte og tog sig af den amerikanske soldat. Han registrerede, at Lynch var medtaget og havde en brækket arm, en brækket hofte og en forvredet ankel.

»Men der var ingen tegn på, at hun var blevet beskudt, ingen knivstik, kun følger af et trafikuheld... Jeg ved ikke, hvorfor de synes, der er vundet noget i at påstå, hun havde skudsår,« siger lægen.

To dage før det amerikanske undsættelseshold gik i aktion, forsøgte Al-Houssona tilmed at arrangere en overdragelse af Jessica Lynch til amerikanerne. Han fik hende ført ind i en ambulance og gav føreren besked på at køre til det amerikanske checkpoint. Da ambulancen nærmede sig amerikanerne, åbnede de imidlertid ild mod den. Føreren nåede at vende om og reddede dermed Lynch fra at blive offer for sine egne. Samt amerikanerne fra at slå deres allerede på dette tidspunkt mest elskede og fremtrædende soldat ihjel. Lynch måtte returneres til hospitalet.

Advokatbistand

To dage efter Jessica Lynch var bragt i sikkerhed, kom amerikanerne med endnu en heltehistorie.

En 32-årig irakisk advokat havde med stor risiko for eget liv været den, der skaffede de nødvendige oplysninger til aktionen. Advokaten havde set den unge amerikanske kvinde på hospitalet. »Han så en mand klædt helt i sort, som lænede sig ind over hende og slog hende med begge sider af hånden. »I det øjeblik besluttede jeg mig for at gøre noget«,« fortalte advokaten kort efter til Washington Post.

Han sneg sig ni kilometer forbi vagter og guerilla-tropper til amerikanerne. Faktisk gjorde han det tre gange for at komme med efterretninger, forlød det.

Også denne historie galopperede i triumf gennem alle vestlige medier.

Advokatens navn var Mohammed Odeh al-Rehaief. Han og familien fik kort efter asyl i USA.

Al-Rehaief planlægger, ifølge Associated Press, i dag at slå sig ned i Washington D.C., hvor han er blevet tilbudt en stilling i et lobbyistfirma. Til oktober udkommer desuden Al-Rehaiefs bog om redningen af Jessica Lynch. Den irakiske advokat fik stort set samtidig med sit asyl tillige en forlagskontrakt til en værdi af angiveligt knap 3,5 millioner kroner.

»Pinlig« aktion

Englændernes talsfolk i Doha, Qatar, hvor Lynch-befrielsen blev præsenteret for verden, havde længe været indebrændte over amerikanernes behandling af medierne, skriver The Guardian. Briternes chef i Doha, Simon Wren, afleverede mod slutningen af Irak-krigen endog et fire sider langt brev til sine overordnede. En klage over amerikanernes briefing i almindelighed og Lynch-episoden i særdeleshed. Han benævnte præsentationen af sidstnævnte som »pinlig«.

USAs testamente om krigen i Irak risikerer under alle omstændigheder nu at blive gennemlyst som et falskneri. En kalkuleret fabrikation, der skulle vinde verdens sympati mod at ofre sandheden. Der er ikke fundet masseødelæggelsesvåben. Ingen al-Qaeda forbindelser er godtjort. Og historien om den 19-årige blonde pige, der skulle personificere nationens renhed, står for fald og tager muligvis opmærksomheden væk fra det faktum, at USA væltede et grufuldt regime. Beretningens oprindelige hensigt kaster, i hvert fald ifølge avisen The Guardian, et gustent ekko tilbage: »Hendes redning vil gå over historien som et af de mest forbløffende eksempler på nyhedsmanipulation, der endnu er set. Det giver et bemærkelsesværdigt indblik i den reelle indflydelse fra Hollywood-producere på Pentagons mediefolk og har etableret en platform, fra hvilken USA håber at kunne præsentere sine fremtidige krige«.

Lynch-stemning

BBC har forsøgt at få adgang til den uredigerede natoptagelse fra specialtroppernes Lynch-aktion. Men forgæves.

Jessica Lynch selv er tavs. Hun lider af hukommelsestab, forlyder det. Den blonde small town girl vil »formentlig aldrig blive i stand til at erindre, hvad der skete«, lyder det fra officiel amerikansk side. Hun får for tiden »hjælp af researchere til at udfylde hullerne«, oplyser amerikanerne, ifølge The Guardian.

Men historien om Lynch i Irak-krigen voksede muligvis også allerede ved hendes tilfangetagelse op i en larger-than-life skala. Og dermed tillige ud af selvforståelsen hos den 19-årige soldat fra Palestine, West Virginia. Her »levede hun sit liv for enden af en jordvej, i en lille by, i en slugt, i et område, der er lige så rigt på skønhed, som det er fattigt på muligheder,« som Berlingske skrev, da Lynch i sin tid blev meldt savnet.

Og det er formentlig netop dér, historien begynder påny.

TV-giganten NBC planlægger en »Saving Private Lynch«-film, ifølge filmbladet Variety. En talsmand fra NBC er begejstret for historiens muligheder: »Historien er Misson: Impossible, men den er sand. Den er opløftende, heroisk, uimodståelig og dramatisk. Man ser denne slags i spionfilm og tænker på, om det virkelig kan være sandt. Nu ved vi, det er sandt«.

Filmen vil fokusere på Lynchs prøvelser og specialstyrkernes forberedelser med at komme hende til redning. Man kan forestille sig, at her kan begge udlægninger af historien om Jessica Lynch sikkert finde retfærdighed. Det amerikanske militær, fordi dets beretning kommer op på det brede lærred. Skeptikerne, fordi historien dermed havner, hvor den hører hjemme.

Af Mads Kastrup

Berlingske Tidende d. 23. maj, 2003 (opdateret d. 18. Juni, 2003)