4. modul

Lektie til i dag:

http://danmark.systime.dk/?id=p505

http://danmark.systime.dk/?id=p506

http://danmark.systime.dk/?id=p507

+ svar på arbejdsspørgsmål

Formål:

Få et indblik i enevældens fald, treårskrigen og krigen i 1864 samt få en forståelse for Danmarks rolle i Europa i perioden 1848-1864/(2015)

Kort opgave:

• Find et billede der viser underskrivelsen af Junigrundloven og indsæt det i dine noter

• Forklar Junigrundlovens betydning for den almindelige borger i Danmark

Arbejdsspørgsmål:

Enevældens fald 1848

• Forklar hvad der ligger i begrebet ”nationalliberalisme”

• Hvorfor var den nationalliberale bevægelse en trussel mod en række stater, heriblandt den danske?

• Hvad var henholdsvis de danske og de slesvig-holstenske nationalliberales krav?

• Hvilke valgmuligheder havde kong Frederik d. 7. I 1848, da han stod over for henvendelserne fra de danske og de slesvig-holstenske nationalliberales krav? Hvorfor valgte han, som han gjorde?

• På hvilke måder var den danske junigrundlov af 1849 usædvanligt demokratisk – og på hvilken måde blev den revideret i konservativ retning?

De slesvigske krige 1848-1864

• Hvilke holdninger kommer til udtryk i de to hærchefers proklamationer?

• Hvorfor blandede Det tyske Forbund og Preussen sig i konflikten?

• Hvilke problemer indebar den fredsordning, der afsluttede krigen?

Krigen 1864 – og tabet af Slesvig-Holsten

• Forklar hvorfor datidens danske politikere anså en krig for næsten uundgåelig

• Sammenlign de to billeder af Dannevirkestillingen. Hvorfor opgav den danske hær denne befæstning, som befolkningen i almindelighed havde stor tiltro til?

• Hvilken betydning fik stormen på Dybbøl i dansk og preussisk/tysk historie?

Dybbøl som symbol:

Bjørn Østergaard, museumsinspektør, fortæller om den symbolske betydning af Slaget ved Dybbøl

Danmark som småstat?

• Læs et uddrag af ’Danmark – en småstat mellem stormagter’

  • Undersøg hvilken betydning nederlaget i 1864 og den følgende fredsslutning fik for Danmarks rolle i Europa og den førte udenrigspolitik frem til og med 2. Verdenskrig

  • Hvilken udenrigs- og forsvarspolitik førte Danmark op til og under 1. Verdenskrig, i mellemkrigstiden og i 2. Verdenskrig?

  • Hvilke personer var særligt væsentlige i udformningen af Danmarks udenrigspolitik?

  • Er Danmark stadig en småstat, eller har vores selvopfattelse ændret sig? Hvis ja, hvorfor?

Opsamling:

• To par går sammen og fremlægger deres kildearbejde for hinanden

Lektie:

http://danmark.systime.dk/?id=p512

http://danmark.systime.dk/?id=p159

http://danmark.systime.dk/?id=p529

http://danmark.systime.dk/?id=p530

+ svar på arbejdsspørgsmål

1866-grundloven og Forfatningskampen

• Hvorfor måtte der indføres en ny grundlov efter 1864?

• Hvorfor havde de nationalliberale tabt begejstringen for den almindelige valgret?

• Forklar den grundtanke, der ligger bag Estrups krav om, at den besiddende del af befolkningen skal have flertallet i Landstinget

• På hvilke områder vil man efter moderne opfattelse anse 1866-grundloven for udemokratisk?

Hvem havde magten?

• Hvilke samfundsgrupper ønskede enevælden afskaffet?

• Vurder stænderforsamlingernes betydning. Indebar de en reel indskrænkelse af kongens enevældige magt?

• Hvilken demokratiopfattelse ligger der bag grundloven af 1866?

Partier – magtens nye organer

• Hvorfor ledte grundlovens indførelse i 1849 til dannelsen af organiserede partier?

• Hvorfor blev det samfundsklasserne, der blev grundlag for dannelsen af partier?

• Hvilke af de tre nævnte partier fik størst indflydelse på statens styre op til 1900 – og hvorfor?

Magten lokalt

• Hvem havde magten i lokalsamfundene på land og i by før 1849?

• Hvordan kan det være, at gårdejere overtog magten i landbosamfundene

• Hvordan kunne arbejderne i byerne gøre deres indflydelse gældende lokalt?