Den Store Krig (1914-1918) (Under opbygning)

Resumé:

Krig er forfærdelig - og forfærdelig spændende. Omkostningerne er katastrofale, og hvert menneskeliv en tragedie i sig selv, men krig er andet og mere end det, der foregår på slagmarkerne. Krig er politik, historie, kultur og teknologiudvikling. Et opgør med fortiden og en indvarsling af fremtiden. Samtidig ser man dybt ind i mennesket, hvis både værste og bedste sider blotlægges.

Første verdenskrig, også kaldet Den Store Krig, varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918, og ses ofte som forklaringen på, at 1900-tallet ikke blev det fremskridtets århundrede, som mange forudså, da man fejrede det nye århundredes ankomst. Krigen udspillede sig primært i Europa, men havde også brændpunkter i andre verdensdele. Da freden endelig kom, var flere end 9 millioner soldater døde, og 21 millioner såret på Europas slagmarker som følge af et miskmask af nationalisme, alliancer på kryds og tværs samt militært hovmod og inkompetence.

Det siges, at 1. verdenskrig blev udløst af ét skud. Det faldt i Sarajevo i Bosnien d. 28. juni 1914, da den serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand. Drabet udløste en række krigserklæringer fra de centrale lande i Europa som via alliancer havde forpligtet sig til at hjælpe hinanden i tilfælde af krig. Når drabet på ærkehertug Franz Ferdinand fik så voldsomme følger, skyldtes det, at der var så mange spændinger mellem Europas stormagter, at en krig længe havde ligget og ulmet. Der skulle bare pustes til gløderne, og så ville konflikterne bryde ud i lys lue.

Der var et utal af grunde til, at man så skævt til hinanden. Konkurrence på handlen med varer fra kolonierne ude i verden. Gammelt nag. Misundelse. Generel mistro. Forbitrelse over tabte krige. Således tørstede Frankrig efter hævn efter den fransk-preussiske krig i 1871, hvor det senere Tyskland havde erobret bl.a. Alsace-Lorraine-regionen. Tyskland indgik derfor en alliance med det mægtige Østrig-Ungarn, som herskede over det centrale Europa og Balkan. Frankrig indgik derpå en alliance med Rusland, da man var sikker på, at tyskerne ikke kunne holde til en krig på to fronter. Siden indgik også Storbritannien i alliancen. På denne måde forsøgte man at holde hinanden i skak.

Drabet på ærkehertugen fik den europæiske krudttønde til at eksplodere, og fra august 1914 var de forskellige alliancer kastet ud i et absurd slagteri. Generalerne førte på mange måder krig som i de tidligere århundreder, hvor hærene ramlede sammen på slagmarken, men den teknologiske udvikling med maskingeværer, tungt artilleri, kampvogne og kemisk krigsførelse gjorde, at den krigsform var forældet. Man fastholdt hinanden i langvarige, udmarvende og blodige skyttegravskrige, hvor millioner døde uden at krigen reelt udviklede sig.

1. verdenskrig blev således udkæmpet af Centralmagterne bestående af Tyskland og Østrig-Ungarn på den ene side og Ententemagterne (de allierede), Frankrig, Storbritannien, Rusland og Serbien på den anden side. Konflikten bredte sig, og i 1917 gik USA ind i krigen, ligesom lande som Italien, Rumænien og Det Osmanniske Rige - senere Tyrkiet - gik ind i krigen med deres egne regionale dagsordener. USA's indtræden på Ententemagternes side var mest markant, og bidrog til krigens afslutning, der endte med Centralmagternes militære nederlag og efterfølgende våbenstilstand 11. november 1918. Krigen blev formelt afsluttet ved Versaillesfreden i 1919, hvor Tyskland fik skylden for krigen og blev pålagt at betale store krigsskadeserstatninger til især Frankrig.

Det er imidlertid ikke blot, fordi krigen var en epokeskabende begivenhed, at den er spændende at studere. Det er den også, fordi der var tale om massekrig med meget store konsekvenser ikke blot for mændene ved fronterne, men også samfundene bag dem. Fire imperier forsvandt i revolter og nationalitetskampe, mens hele Europa blev kastet ud i politisk radikalisering. På den måde kan man trække en lige linje fra Vestfronten til gaskamrene i Auschwitz.

Det er altså en krig, hvor det er muligt at anlægge meget forskellige perspektiver: politik-, social-, økonomi-, køns-, militær-, teknologi-, erindrings-, kulturhistoriske m.v. I dette forløb vil vi kombinere disse tilgangsvinkler.

Vi vil dels studere krigen og den betydning den fik. Vi vil diskutere krigens årsager, se på soldaternes krig, kvindernes krig og på hvordan krigen blev fortalt og forstået mens den foregik. Vi skal arbejde med fredsaftalerne og det nye politiske europakort, som krigen skabte. Desuden skal vi undersøge, hvordan danske soldater, der kæmpede på Tysklands side, oplevede krigen. Slutteligt skal vi også arbejde med, hvordan krigen blev husket og brugt efter 1918.