1. Start med at opret wikistrukturen ved at skrive alle de ord/personer/bygninger/temaer, som I gerne vil have skal være en del af netop jeres wikipage. Når det er gjort begynder I med at arbejde med selve artiklerne. Hvis der dukker nye ting op, som I mener bør være med, så opret dem løbende.
a. Vælg ”New page”
b. Skriv en overordnet titel på siden, samt eventuelle ”tags” (stikord) à Tryk ”Create”
c. Begynd IKKE med at skrive på artiklen à Tryk først på ”Save” i edit-menuen, og læg mærke til, om titlen dukker op i menuen til venstre
d. Gå tilbage til punkt A og opret en ny side, som skal indeholde endnu en artikel
2. Når alle ord/personer/temaer/bygninger er registreret kan gruppen begynde at researche og skrive artikler. Den første side (som hedder ”home”) skal indeholde et resume af selve spillet. Hvad er historien/hvor foregår det? Sæt læseren ind i jeres verden. Gør fortællingen så detaljeret som mulig. Nøgleordene i dette resume skal linke til artiklerne i jeres wikipage.
3. I alle artikler skal det til slut nævnes:
a. På hvilken måde temaet er relevant i forhold til spillet
b. Hvor I har fundet jeres kildemateriale
c. Jeres kildekritiske overvejelser ift. spillet
OBS: Det er vigtigt, at I som gruppe taler sammen undervejs i hele forløbet. Alle har et ansvar for, at få nedfældet de personer/temaer/bygninger, som skal danne grundlag for jeres wikipage. Sørg for at gøre det med det samme, så I ikke glemmer værdifulde ideer. Skriv evt. uddybende stikord, da det kan være svært at huske fra gang til gang, hvorfor netop dette tema var interessant. Den færdige form på jeres wikipage, er dynamisk, så I bliver nødt til at gemme halvfærdige versioner. Vær opmærksom på, at aflevere et færdigt produkt!