Konspirationsteorier (1923-2020)

Skjuler der sig en anden sandhed bag den, vi allerede kender til? 

Det mener konspirationsteoretikere, der forsøger at skabe alternative forklaringer på voldsomme begivenheder, mystiske hændelser og tilfældige sammentræf. Det kan være om, at Prinsesse Diana i virkeligheden blev dræbt af den engelske efterretningstjeneste. At de egentlige bagmænd bag 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad. At det demokratiske parti i USA går ind for slavehandel og fik Lincoln myrdet. Eller at vi alle bliver overvåget af rumvæsener og af Echelon. 

Konspirationsteorier viser sig nogle sjældne gange at have hold i virkeligheden, men oftest er de fiktive. De fascinerer og tiltrækker, fordi de tilbyder en forenklet, fortryllende og måske fordelagtig udlægning af verden. Men de kan også manipulere hele befolkningsgrupper og påvirke realpolitikken i forskellige dele af verden. 

I 2016 mente flere politiske eksperter eksempelvis, at florerende konspirationsteorier om Hillary Clinton var med til at koste hende præsidentvalget, og at konspirationsteorier, falske nyheder og andre produkter af det postfaktuelle samfund er med til at øge polariseringen i samfundet og undergrave sammenhængskraften. I 2020 voksede konspirationsnetværket QAnon sig stort i løbet af coronapandemien og præsident Donald Trumps valgkamp, hvilket fik flere sociale medier til at fjerne netværket fra deres platforme.