Podcast - som selvstudie

Format til podcast

Der er forskellige formater, man kan vælge, når man laver en podcast. Her er fem forskellige måder man typisk udtrykker sig på.

1. Solo-podcast: Her er det kun en speaker uden andre deltagere.

2. Multihost-podcast: Her er der flere værter der taler. Det er et format der oftest bliver brugt både i podcast og i radioen. To værter der taler skaber bedre flow og mere dynamik ind i fremlæggelsen.

3. Interview-podcast: En populær genre inden for faglige podcast. Her interviewer podcast-værten oftest en gæst, der kommer med faglig indsigt.

4. Narration-podcast: Her formidler en fortæller dokumentarisk, fagligt, eller fiktivt indhold. Podcasten kan indeholde lydeffekter, lydscener, interviews, men hele fortællingen holdes sammen og kommenteres af speakeren.

5. Radio-drama: Lyd-teater eller -film. Her er der flere deltagere der spiller forskellige roller, der er lydeffekter og musik.

Skrivetips til manuskript

• Normal talehastighed er typisk mellem 130 til 150 ord i minuttet

• Skriv korte sætninger

• Overvej om dine sætninger kan splitte op i flere sætninger.

• Ved interview skriv kun spørgsmål og brug noter til svar

• Undgå forkortelser

• Undgå både verbalsubstantiver (-ing og -else) og passiver (-s).

• Manuskript læses bedst ved:

  • Skriftstørrelse 14

  • Linjeskift efter hver sætning

  • Skriv tal og målenheder som hele ord. Km = kilometer, 100 = ethundrede etc.

  • Skriv gerne svære ord fonetisk (som de lyder). Socialisation= so-sja-li-sjon

Et radioprogram om republikkens fødsel og død samt Napoleons vej til magten.

Beskrivelse af program: Den tidlige franske republik løb hurtigt ind i problemer. En krig med Østrig forandrede den franske republik radikalt. Den unge republiks reaktion på de eksterne trusler fik republikken til tage drastiske skridt. Dette medførte et rædselsregime, der med hård hånd opretholdt republikkens idealer. Dette skabte dog ikke den ønskede enhed for republikken, og skiftende grupperinger overtog magten i landet. I dette kaos lykkedes det en talentfuld officer i den franske hær at tilrane sig magten i Frankrig.

Jyllandsposten skrev: ”Fantastisk gennemgang. DAGE DER FORANDREDE HISTORIEN, skaber overblik og forklarer årsager og sammenhænge”

Politiken skrev: ”Historie når det er bedst. DAGE DER FORANDREDE HISTORIEN, formår at levendegøre historie med inddragelse af autentiske kilder fra dengang. Man føler sig helt fremme på første sæde”

EB ******. ”Sådan skal det gøres. Napoleons vej til magten har det hele. Intriger, brudte alliancer, stormagtspolitik og ikke mindst blod. Robespierre fremstilles genialt som den komplekse skurk, der ville det gode, men endte med at gøre det onde.”

Information: ”Indsigtsfulde analyser af den franske revolution giver ikke kun forståelse af, hvad der skete under den franske revolution. Vi får samtidigt også en forståelse af fødslen af det nationale Europa”

Berlingske Tidende skrev: ”De liberale værdier som vores samfund bygger på, afdækkes i dette glimrende radioprogram.”

En genre inden for historie er biografien. Det er en genre, hvor man forsøger at forstå enkelte personers handlinger og holdninger inden for en bestemt periode.

Det kan være store personer såsom Stauning, Hitler, Martin Luther King, Ronald Reagan, Christian 4., Julius Cæsar og mange andre.

Men det kan også være almindelige mennesker som fx en gårdejer, en person fra ungdomsoprøret, en udvandrer til Amerika og mange andre.

En biografisk tilgang til historie tager udgangspunkt i, at mennesket er historieskabende. At det enkelte menneskes valg kan ændre historien.

Målet med opgaven er, at udvikle historisk forståelse for, hvorfor og hvordan historiske personer handlede som de gjorde. Her forsøger i at få et “indefra” blik af jeres historiske person.

Lav en interviewpodcast hvor I interviewer en historisk person.

Interviewet skal komme ind på:

• Personens samtid. Hvad skete der i den periode som personen levede og hvordan har det påvirket personen?

• Personens opvækst og karriere

• Centrale begivenheder som person har deltaget i

• Centrale tanker og ideer som person har

• Personens betydning for historiens udvikling

• Forhold mellem individet som aktør og strukturernes betydning for individet

En genre inden for historie er biografien. Det er en genre, hvor man forsøger at forstå enkelte personers handlinger og holdninger inden for en bestemt periode.

Det kan være store personer såsom Stauning, Hitler, Martin Luther King, Ronald Reagan, Christian 4., Julius Cæsar og mange andre.

Men det kan også være almindelige mennesker såsom en gårdejer, en person fra ungdomsoprøret, en udvandrer til Amerika og mange andre.

En biografisk tilgang til historie tager udgangspunkt i at mennesket er historieskabende. At det enkelte menneskes valg kan ændre historien.

Målet med opgaven er, at udvikle historisk forståelse for, hvorfor og hvordan historiske personer handlede som de gjorde.

Her forsøger I at få et “udefra” blik af jeres historiske person.

Lav en interviewpodcast, hvor I interviewer historiske eksperter, der undersøger og diskuterer historiske personers historiske betydning.

Interviewet skal komme ind på;

• Personens samtid. Hvad skete der i den periode som personen levede i, og hvordan har det påvirket personen?

• Personens opvækst og karriere

• Centrale begivenheder som person har deltaget i

• Centrale tanker og ideer som person har

• Personens betydning for historiens udvikling

Opgave: Lav en podcast om hvordan middelalderen er brugt i nutiden og andre tider efter middelalderen.

Læses inden:

• Anders Hassing og Christian Vollmond, “Fra fortid til historie”, Columbus (afsnittet “Historiefag og historiebrug”)

• Artiklen: Den mørke middelalder - Ulven og Uglen

Jeres podcast skal indeholde:

• En redegørelse om middelalderen som periode. Hvordan middelalderen er blevet fortolket i forskellige perioder.

• I skal finde en case, hvor nogen bruger middelalderen til noget andet end professionel forskning og undervisning.

• Forklar hvordan historie bruges. Brug afsnittet “Historiefag og historiebrug” fra “Fortid tid til historie”

Casen kan være:

• Film, computerspil, politiske udtalelser, kunst, vendinger i sproget der henviser til middelalderen og andet.

Forskellige typer af historiebrug:

• Historie som læremester: Historien bruges til at fortælle om, hvorfor vi gør noget bestemt i dag.

  • Eksempel: “Vi har i dag et EU-samarbejde fordi to verdenskrige lagde Europa i ruiner. Samarbejde er vejen frem.”

• Historie som perspektiv eller spejl: Historien bruges til at afspejle det særegne eller specielle ved vores nutid.

  • Eksempel: “Vores ide om, at vi er individer, er ny. For 200 år siden betragtede folk sig først og fremmest som del af en gruppe, familie eller landsbyfællesskab.” eller “Vær glad for penicillin og vacciner. For 150 år siden døde folk ofte af sygdomme som polio, tuberkulose eller en almindelig lungebetændelse.”

• Historie som identitetsdannelse: Historien bruges til at fortælle, hvem vi er i dag.

  • Eksempel: “Vores vikinge-fortid har gjort danskerne til et folkefærd med høj grad af eventyrlyst.”

• Historie som argument: Når historien bruges som argument for at retfærdiggøre nutidige eller fremtidige handlinger.

  • Eksempel: “EU er nødvendig, da historien har vist, at et Europa uden samarbejde, er et Europa i krig”. Historien kan også bruges som argument for en bestemt handling er forkert. Eksempel: “Hvis vi lader populistiske partier slå rod i vores demokrati, risikere vi at ende, som det fascistiske Italien eller Nazi-Tyskland.”

• Historie som underholdning: Historie kan også godt bruges til ren underholdning. Der findes et utal af historiske, film, computerspil, radioprogrammer og podcast som er skabt til at underholde mennesker i deres fritid. Museer beskæftiger sig også med formidling, som ofte både er informativ og underholdende.

• Historie som videnskab og fag: Historie er naturligvis også et videnskabeligt fagområde, Et fagområde, der undersøger fortiden systematisk og kritisk. Disse undersøgelser bliver publiceret i videnskabelige bøger, undervisningsbøger, artikler, museumsudstillinger og dokumentarfilm.

Opgaven skal komme ind på følgende spørgsmål:

• Hvilken middelalder-fortid beskrives der?

  • Periode, geografi, personer, sted osv?

  • Hvordan bliver perioden fortolket og fremstillet.

  • Hvad er fokus; kultur, ideer, individer, økonomi, materielle forhold, politik, militær osv?

  • Hvad lægges der vægt på og hvad ignoreres?

  • Bliver fortiden fortolket negativ eller positivt?

• Hvilken forståelse af nutiden kan aflæses i materialet?

  • Hvad er materialets ophavssituation - hvordan er det du undersøger blevet til?

  • Er der nogen eller noget, der bliver fremstillet positiv eller negativt i dag?

• Fremtidsforventninger?

  • Meget historie handler også om forventninger til fremtiden.

  • Kan der ses nogle forventninger til fremtiden af materialet?

• Hvilket historiesyn ses der i det du undersøger?

  • Progressivt = historien går mod noget bedre. Optimisme

  • Regressivt = historien bevæger sig mod en dårlige tilstand. Pessimisme

  • Kritisk = historien har ikke nogen bestemt retning. Historien og historiske perioder skal forstås ud fra periodens egne præmisser.

Eksempler på historie-podcast:

Lyt til én eller flere af nedenstående podcasts, og lad jer inspirere til jeres videre arbejde.

• Vi lytter i fællesskab til én podcast