Historisk metode og kildekritik

Selvom historikere anvender fremstillinger i deres undersøgelser, så er kildematerialet til syvende og sidst det eneste forbindelsesled mellem undersøgeren og den fortidige virkelighed. Kilderne er således fundamentet for den historiske undersøgelse. Ligesom når man bygger et hus skal fundamentet være i orden – ellers falder det hele meget nemt sammen. Det gælder også i historie og vi skal derfor se nærmere på, hvordan man arbejder med kilderne.

Arbejdet med kilder kaldes kildekritik og er et centralt led i faget historie. Kildekritikken går i alt sin enkelthed ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. For at finde ud af det, skal vi først og fremmest finde ud af, hvilke problemfelter kilden skal belyse. Kilderne taler ikke af sig selv; det er os, der skal stille den spørgsmål, og derfor er det naturligvis vigtigt, at vi ved, hvad vi gerne vil finde svar på i kilden.

Arbejder du f.eks. med studenterurolighederne på Den himmelske freds Plads i Beijing i 1989 og vil finde ud af, hvad der førte til militærets massakre på de studerende, må du gå til kilderne. Du har kilden ”Studenterdemonstration i Beijing” til din rådighed. Du kan nu stille kilden spørgsmålene: ”Hvad ønsker de studerende at opnå?”, ”hvorfor ønsker de at opnå netop disse mål?”, ”hvorfor kan myndighederne ikke acceptere de studerendes ønsker?” osv. Nogle af dine spørgsmål får du direkte svar på i kilden, andre må du finde svarene på i en historisk fremstilling – eller i andre kilder. For at kunne arbejde med kilder og for at kunne vurdere dine svar ud fra kilden, må du have nogle redskaber som gør dig i stand til at vurdere teksten som historisk kilde.

Forslag til kildegennemgang:

Når du læser historiske kildetekster, er det altid klogt at stille følgende spørgsmål til teksten, dog ikke nødvendigvis i den anførte rækkefølge:

1. Hvad er det for en kildetype (lovtekst, retsdokument, brev, tale, historieskrivning etc.)?

2. Hvem er kildens afsender?

3. Hvornår er kilden nedskrevet/fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)?

4. Er det en første- eller andenhåndskilde?

5. Hvem er modtageren?

6. Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)?

7. Hvad er forfatterens mål med kilden?

8. Hvad er kildens synsvinkel eller tendens?

Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)?

Kilder:

Kilder er et meget centralt begreb i faget historie. Kilderne er alle de skriftlige og ikke-skriftlige efterladenskaber, der findes fra en given periode i historien.

Der findes fx en kolossal mængde af efterladenskaber fra Nazitiden – bl.a. rester af de nazistiske udryddelseslejre og en lang række originale tekster skrevet af topnazister. Disse kilder er et vidnesbyrd om, at Det tredje Rige en gang har eksisteret og ikke bare er et fantasirige.

Kilderne giver os altså fast grund under fødderne hvad angår fx Nazismen, men vil man alene arbejde med kilder, så kommer man hurtigt til kort. Kilderne kan ofte være svære at forstå, fordi de bygger på en viden og indforståethed som man havde, dengang kilden blev til. Det gælder både skriftlige og ikke-skriftlige kilder.

For at forstå kilderne får man ofte brug for ekspertbistand. Denne bistand får vi ved at læse historikeres tolkninger af de fortidige kilder. Historikerens forskningsresultater vil i meget høj grad bygge på andre historikeres resultater. Vi bruger begrebet historiske fremstillinger om de bøger, som historikere har skrevet som et resultat af deres undersøgelser:

Den fortidige virkelighed > kilder > fremstillinger

kilder og fremstillinger > nye fremstillinger

Historiske fremstillinger:

Fremstillinger spiller en anden central rolle i historieforskningen, ved udarbejdelse af historiebøger og i enhver historieundervisning. Uden fremstillinger kommer man ingen vegne, når man arbejder med kilderne, da kilderne ikke bare taler af sig selv.

Men man skal i sit arbejde med de historiske fremstillinger være klar over, at det er en historikers tolkning af kilderne og andre fremstillinger. Man kan derfor i en historisk undersøgelse ikke nøjes med at bruge én historisk fremstilling. Man må holde forskellige fremstillinger op mod hinanden og supplere undersøgelsen med læsning af kilder.

Da alle historiske fremstillinger er subjektive, er det vigtigt at vide, hvem forfatteren er, hvad bogen hedder, og hvornår bogen er udkommet.

I modsætning til brug af kilderne, hvor vi helst vil have kilder så tæt som muligt på den tidsperiode, vi arbejder med, er vi mest interesserede i at få så nye fremstillinger som muligt. Når vi anvender fremstillinger er det en fordel, hvis den er skrevet mange år efter det, som den beskriver; både fordi kildegrundlaget således er mere mangfoldigt og fordi den bygger på nogle af de tidligere fremstillinger.

Internettet:

Hvem som helst kan lægge hvad som helst ud på nettet. Når du arbejder med internettet, skal du derfor først og fremmest gøre dig klart, hvem der er afsender. Der er f.eks. stor forskel på, om en hjemmeside er etableret af en tredjeklasse i Folkeskolen eller af Afdeling for Historie på Københavns Universitet.

Alt andet lige er de mest pålidelige informationskilder offentlige myndigheder, organisationer og institutioner, heriblandt universiteter og højere læreranstalter, men også større aviser og nyhedsbureauer vil ofte være ret pålidelige.

Sider der er produceret af politiske partier, private foreninger og enkeltpersoner må man forholde sig mere kritisk overfor.

Som udgangspunkt bør man som bruger af hjemmesider til opgaveskrivning stille sig selv følgende spørgsmål:

• Hvem har lavet websiden. Er det en privatperson eller en institution?
• Hvad er formålet med siden. Er den, der har lavet siden, personligt involveret i det, som siden fremlægger?
• Hvem er målgruppen for siden? Man kan ofte ud fra sproget, antal billeder og formidlingen i det hele taget finde ud af om hjemmesiden er beregnet til f.eks. for skolebørn, for unge under uddannelse, for studerende eller for videnskabeligt interesserede.
• Hvordan kan siden bruges til at belyse din problemstilling? Udvælg de dele af siden, du mener, at du kan bruge i dit arbejde. - Synsvinkel eller tendens.
• Er der noget i indholdet, der viser, at hjemmesiden har en bestemt politisk holdning eller belyser tingene ud fra en bestemt synsvinkel?

Når du har besvaret ovenstående spørgsmål, er du parat til at bruge den hjemmeside, du befinder dig på. Ikke før, for indholdets karakter og faglighed afhænger som alt øvrigt materiale, du bruger i historieundervisningen, af, hvem der har skrevet det.

Hvis man har anvendt materiale fra internettet skal det også anføres i litteraturlisten, normalt i et afsnit efter bog-listen. Princippet er det samme som for litteraturlisten: Der skal være en “titel”, en overskrift på det afsnit af en hjemmeside man har brugt, og så skal du skrive hele web-adressen (URL).