Uddrag af Dekameron

I disse afsnit fortæller han om pestens hærgen i Firenze, og hvilken konsekvens den havde for byen og dens indbyggere. Kvinderne blev løsslupne og ændrede adfærd, da de fandt det svært at se nogen mening i at bevare dyden, eftersom de alligevel skulle dø.

I mangel af bedre blev det tidligere adfærdsmønster - især i de finere kredse - erstattet af desperate løsninger. Indbyggerne begyndte at gruppere sig på forskellige måder, nogle ved at isolere sig i små, lukkede og selvforsynende samfund, andre ved at flygte fra byen, andre ved at slå sig løs i druk og musik, samt ved at nyde det, der muligvis var afslutningen på deres liv.

Samfundets normer væltes, og skikke forgår, da folk enten flygtede eller døde. Døden blev en integreret del af hverdagen i så stor stil, at det ikke længere var af betydning, om det var et menneske eller et dyr, der blev offer for sygdommen.

Syv adelige unge damer og tre unge mænd beslutter at forlade Firenze sammen med deres tjenestefolk, for at undslippe og glemme pestens rædsler. De installerer sig på landsteder uden for byen de næste ti dage, hvor de lever med festmåltider, opvartning og selskabslege i kontrast til forholdene i Firenze.

Den første dag besluttes det at én af de ti skal være “overhoved” for en dag, for at sikre orden og lige fordeling af pligter. Som adspredelse fortæller de en historie hver dag, og da de tilbringer ti dage der bliver det til hundrede fortællinger.