Kilde: Den utrolige historie om en irakisk helt

Berlingske Tidende d. 4. april, 2003

Hvis ikke det havde været for en 32-årig irakisk mand, så var den amerikanske soldat Jessica Lynch (billedet) ikke blevet reddet i denne uge. Redningsmanden ofrede alt, hvad han havde, for at hjælpe hende.

WASHINGTON

Mohammed er den utænkelige helt.

Han er en 32-årig irakisk advokat, som har studeret en smule jura og engelsk, og som ind til for nyligt levede en efter irakiske forhold komfortabel tilværelse i byen Nasiriyah. Sammen med sin kone og sin seks-årige datter Abir - »blomst« - boede han i et lille hus, han havde en russisk bil, og familien passede sig selv og sørgede for ikke at komme regimet på tværs.

Sådan kunne resten af hans liv formentlig have udspillet sig.

Men pludselig styrtede verden sammen, krigen kom til Irak, krigen kom til Nasiryah, himlen blev oplyst af bomber og fosforgranater, og et tilfælde bragte ham i en situation, som kom til at bestemme familiens skæbne.

I sidste uge besøgte han det lokale Saddam Hospital, hvor hans kone er sygeplejerske, og han bemærkede, at det vrimlede med medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker på stedet.

En læge fortalte ham, at de holdt en amerikansk soldat som fange.

Lægen tog Mohammed med op til fangens værelse, og gennem et glasvindue så han en ung kvinde ligge svøbt i gips og bandager, og han så en mand klædt helt i sort, som lænede sig ind over hende og slog hende med begge sider af hånden.

»I det øjeblik besluttede jeg mig for at gøre noget,« fortæller den 32-årige advokat til Washington Post.

Det gjorde han.

Leverede varen Samme aften vandrede han ni kilometer fra sit hjem og gennem Nasiriyah, forbi sikkerhedsstyrker og guerillatropper og ud til byens østside, hvor han fandt de amerikanske marineinfanterister. Han gik hen imod dem med armene i vejret.

»Hvad vil du,« spurgte soldaten.

»Jeg har vigtig informationer om en kvindesoldat på sygehus,« sagde han på sit bedste engelsk.

Soldaten førte ham ind til sin overordnede, som førte ham videre i systemet, og til sidste endte han hos efterretningsfolkene.

Det var interessante nyheder, han kom med. Søndag 23. marts var en amerikansk forsyningskonvoj blevet lokket i baghold ved Nasiryah, og fem af de 15 soldater i konvojen var blevet fremvist på irakisk TV. Det var uvist, hvad der var sket med de øvrige 11.

Det kunne være en af de fem - eller en af de 11 - som lå på sygehuset, konkluderede efterretningsagenterne.

De bad Mohammed skaffe flere oplysninger, og det gjorde han.

To gange gik han ind på sygehuset, og han begyndte at optælle antallet af soldater på stedet og stoppede, da han nåede til 41.

Hele tiden skulle han være på vagt, fordi sikkerhedsstyrkerne formentlig allerede var opmærksomme på hans mistænkelige gøren og laden, og han holdt udkik efter både sikkerhedssoldater og sygehusansatte, som kunne finde på at angive ham. Han sendte sin kone og datter i skjul hos venner, og det viste sig at være en god indskydelse.

Samme aften kom sikkerhedsstyrkerne på besøg i familiens hjem og ransagede det fra top til bund.

Fik udsat amputation Under sit sidste besøg på sygehuset erfarede han, at sikkerhedsstyrkerne havde givet ordre til at amputere kvindens ben, og han tog kontakt til en læge og overtalte ham til at udskyde operationen.

Han sneg sig også ind til soldaten og klappede hende på hænderne og sagde: »Bare rolig. Bare rolig. Alt skal nok gå.«

Til slut vandrede han og hans kone og datter ud til de amerikanske linjer, og han tegnede to kort over sygehuset og gjorde rede for, hvor de irakiske sikkerhedssoldater holdt til, hvordan amerikanerne skulle trænge ind på sygehuset, og han havde også fundet et jævnt stykke jord, hvor de kunne lande med helikopterne. Kortene passede til punkt og prikke, hans oplysninger var så præcise som et foto, viste det sig senere.

Onsdag morgen i denne uge satte amerikanske frømænd, rangers og marineinfanterister en redningsaktion i gang, og soldaten kom ud.

Soldaten var den 19-årige Jessica Lynch, hvis forsvinden ugen forinden havde grebet hele USA, og hvis tilbagevenden - i live - satte landet på den anden ende, fik aktiemarkedet til at stige over 100 point, og egenhændigt vendte tendensen i dækningen af krigen.

Men ingen redning, ingen global propagandasejr, intet moralsk løft uden en 32-årig iraker.

Det er en pointe, som flere militærfolk understregede i går, og det er en pointe, hvis storpolitiske relevans er uomtvistelig.

USAs bedste ven Washington Post og USA Today fandt natten til i går den 32-årige Mohammed - hvis efternavn bliver tilbageholdt - i en flygtningelejr ved Umm Qasr. Han og hans familie opgav alt, hvad de havde, for at redde en amerikansk kvinde. De kom vandrende gennem Nasiryah og ud til de amerikanske stillinger uden andet end det tøj, de havde på kroppen, og et tæppe. Siden har de fået tøj af amerikanerne - en MTV T-shirt til Mohammeds kone og en militær skjorte, der er alt for stor, til Abir.

En amerikansk oberstløjtnant, Rick Long, bød i går familien på feltrationer i sit telt.

»Mohammed og hans familie er en inspiration for os alle,« sagde oberstløjtnanten.

Mohammed vil gerne hjælpe, hvor han kan, og måske kan hans kone arbejde som sygeplejerske på et felthospital, måske kan han også assistere, og han vil ikke have noget imod at komme til USA - men ikke permanent, understreger han.

»Når Saddam og hans soldater er væk, så vender jeg hjem, og mit hjem er i Nasiryah,« fastslår han.