Af Ulrikke Moustgaard, d. 12/12-12
Teksten er fra WoMen Dialogue, som produceres af KVINFO. KVINFO er Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. WoMen Dialogue støtter dansk-arabisk samarbejde, debat og erfaringsudveksling om emner, der relaterer sig til køn og kvinders rettigheder.
Ulrikke Moustgaard er redaktør af magasinet Kvinden & Samfundet, Dansk Kvindesamfund.
Vold mod kvinder er et stort problem i Egypten, men der var gode nyheder, før revolutionen i 2011 brød ud. Nu venter et nyt parlamentsvalg, som kan blive dårligt nyt for voldsramte, vurderer egyptisk ekspert.
Hver gang 36-årige Zeinabs mand har lyst til seksuelt samkvem, bliver han truende. Han beordrer brutalt sin kone til at tage tøjet af, og hvis Zeinab udtrykker sin utilfredshed med hans adfærd, begynder han at kaste hende rundt i hjemmet, mens han taler vulgært til hende. Nægter hun ham hans ønske, slår han hende, til hun besvimer, og voldtager hende herefter.
Zeinab, mor til tre børn og bosat i Egyptens hovedstad Kairo, er en af flere voldsofre, der stod frem med navn og billede i en artikel om vold mod kvinder i Egyptens uafhængige og engelsksprogede avis Daily News i september 2012.
Hun er en del af en skræmmende global statistik: Overalt i verden bliver kvinder i alle aldre og fra alle sociale baggrunde hver dag udsat for vold. Det gælder også i Egypten.
Otte ud af ti kvinder fra alle klasser er udsat for vold
Hvor mange egyptiske kvinder, der udsættes for vold, er der forskellige tal på. I artiklen, som Zeinab er interviewet til, anslås det, at godt hver tredje egyptiske kvinde (28 procent) oplever vold inden for ægteskabet. Men ser man på vold mod kvinder begået i hjemmet bredt – og af flere end blot ægtemanden, såsom fædre og brødre – er tallet langt højere.
Det viser en undersøgelse fra 2009 lavet af det egyptiske center for rehabilitering af torturofre, El Nadim. Her siger næsten otte ud af ti kvinder (79 %), at de har udsat for vold derhjemme. I over halvdelen (55%) af tilfældene er voldsmanden en ægtemand. Den resterende halvdel tegner fædre (20 %), brødre (12 %) og ægtemandens familie (5 %) sig for.
”Tallene viser, at vold mod kvinder stadig er vidt udbredt i alle sociale klasser,” siger Dr. Magda Adly, grundlægger og leder af El Nadim og førende egyptisk feminist samt ekspert i vold og menneskerettigheder.
El Nadim koordinerede det første feltstudie i Egypten nogensinde (1994-1995) om forekomsten af vold mod kvinder i landet – og om kvinders opfattelse af og holdninger til volden.
Dengang var vold mod kvinder ikke noget, man talte meget om. Den gængse holdning blandt embedsmænd, visse fagfolk og nogle højtstående kvinder var, at vold mod kvinder ikke fandtes i landets kultur, var forbundet med analfabetisme og uvidenhed, og at når det fandt sted, havde kvinder ikke noget imod det.
El Nadims undersøgelse, der senere blev præsenteret til FN’s fjerde kvindekonference i Beijing, viste et markant andet billede af situationen: Vold mod kvinder fandtes i høj grad. Det var almindeligt kendt – og var ikke begrænset til en bestemt klasse, socialt eller uddannelsesmæssigt. Vold blev brugt og anerkendt af mænd som et lejlighedsvist men nødvendigt middel til at få styr på kvinder i deres familie. Og kvinder led på grund af volden. De brød sig ikke om vold og foretrak et liv uden vold – forudsat at de havde et sted at bo, ikke blev stigmatiseret i lokalsamfundet og ikke mistede deres børn, hvis de forsøgte at slippe væk fra et voldeligt forhold.
Skilsmisselov med effekt
Siden dengang har der været flere positive udviklinger på området. Først og fremmest hos kvinderne selv, fortæller Dr. Magda Adly.
”Forskellen på i dag og for 15 år siden er i kvinders holdning til og reaktion på vold mod kvinder. Flere og flere kvinder vil gerne benytte sig af rådgivningscentre for at få støtte. Og flere kvinder beder om juridisk støtte,” siger hun.
Men der har også været fremskridt, når det gælder den formelle del af området – lovgivningen. Vold mod kvinder er ikke kriminaliseret. Men i 2000 indførte Egypten den såkaldte Khoula-lov, der gør det nemmere for kvinder at få en skilsmisse – og at få den hurtigt.
Khoula-loven indebærer, at en kvinde kan opnå skilsmisse hurtigt, hvis hun har været udsat for vold i ægteskabet eller er ulykkelig af andre årsager – mod at hun afstår fra alle krav om økonomisk forsørgelse fra manden og mod tilbagebetaling af sin eventuelle brudepris til manden.
”Khoula gjorde skilsmisse lettere i alle trin af den juridiske proces – herunder også tidsfaktoren. Skilsmissesagen kan afsluttes inden for et år, og det er en rimelig tid i sammenligning med tidligere, hvor en skilsmisse kunne tage mange år, og dommeren til slut alligevel kunne fælde en dom, der ikke gav kvinden skilsmisse. Khoula har åbnet døren for et nyt liv fri for vold, men der er stadig mange hindringer. Især når det gælder økonomiske midler,” siger Dr. Magda Adly.
I forhold til vold har Khoula-loven været et positiv skridt. En undersøgelse lavet af Egyptens nationale kvinderåd viste nemlig, at to-tredjedele af de kvinder, der havde forlangt Khoula, angav vold som den primære årsag, skriver egyptiske Daily News. Men ingen roser uden torne: Efter at have fortalt deres ægtemænd, at de ville skilles, blev 80 procent af kvinderne udsat for vold igen af manden, viste undersøgelsen.
Men en forbedret skilsmisselov løser ikke volden mod kvinderne. Derfor har det længe været El Nadims og andre kvinde- og menneskerettighedsorganisationers ønske at få vold i hjemmet skrevet ind i den egyptiske straffelovgivning.
”Den aktuelle egyptiske straffelov har ingen specielle artikler, der adresserer vold i hjemmet. Så hvis en kvinde rejser en klagesag, behandler domstolene sagen som enhver voldssag – og hvis kvindens skader kan kureres inden for tre uger, forsøger dommerne at løse problemet mellem hustruen og hendes mand fredeligt. De fleste tilfælde, hvor en sag er gået igennem, og der er fældet dom med straf, har der været tale om store alvorlige skader som benbrud i kroppen, vold med døden til følge eller voldtægt,” siger Dr. Magda Adly.
El Nadim har lavet et forslag til et lovudkast, der kriminaliserer vold i hjemmet. Det blev offentliggjort i februar 2012 og sendt til det egyptiske parlament.
”Den politiske vilje har meget stor betydning. Hvis vold i hjemmet kriminaliseres, vil budskabet nå bredt ud i befolkningen og hjælpe menneskerettighedsorganisationer og kvindeorganisationer med at bekæmpe vold mod kvinder,” siger hun.
Men den politiske situation i Egypten overhalede lovforslaget. I juni 2012 blev parlamentet opløst, og et nyt parlament er endnu ikke blevet valgt.
Nu frygter både El Nadim og andre organisationer, hvad situationen og et kommende valg vil betyde for kvinderne i Egypten.
Nye toner om kvinder
I kølvandet på det folkelige oprør i Egypten, hvor den daværende præsident Hosni Mubarak trak sig i februar 2011, holdt landet parlamentsvalg, som endte med en overvældende sejr til Det Muslimske Broderskab, hvis Friheds- og Retfærdighedsparti fik over 47 procent af stemmerne.
Fra samme parti kom Mohamed Mursi, der i juni blev valgt til landets nye præsident.
De islamistiske partier er kendt for at have en radikal anderledes holdning til kvinders rolle i samfundet end den, det tidligere styre stod for. Selvom Hosni Mubarak var forhadt, stod han for flere politiske tiltag i favør for kvinders muligheder og rettigheder. Khoula-loven var en af dem. En anden var kvindekvoter i parlamentet. Og hans hustru, Egyptens tidligere førstedame Suzanne Mubarak, udnævnte sig selv til en frontkæmper for kvinders rettigheder.
Suzanne Mubarak var også forkvinde for det egyptiske nationalråd for kvinder. Rådet blev etableret i 2000, rapporterer til præsidenten og er det eneste officielle organ i Egypten, der er nedsat for at komme med forslag til nationale politikker om kvinder og virke for at implementere internationale konventioner som FN’s kvindekonvention CEDAW.
Hvad de islamistiske partier med Det Muslimske Broderskab i spidsen synes om den udvikling, stod klart allerede da kandidaterne til det nu opløste parlament førte valgkamp og siden blev valgt ind.
De har skubbet på for at rulle kvinders rettigheder tilbage – herunder kvinders ret til skilsmisse. Især er de utilfredse med Khoula-loven, da de mener, den
ødelægger familien og kun er blevet vedtaget for at behage den tidligere præsidentfrue.
”De politiske islamiske partier er imod kvinders rettigheder. De støtter kvindelig omskæring, og de vil have ægteskabsalderen for kvinder sat ned – siden 2008 har den været 18 år. Nogle af dem er imod lovforslag mod sexchikane, deres argument er, at det er kvindens ansvar. Så hvis de bliver genvalgt, vil selv de rettigheder, der allerede var opnået for kvinder i sidste årti, nu komme i farezonen,” siger Dr. Magda Adly.
Forfatning uden kvinder
Spændingen og ængstelsen for Egyptens politiske fremtid er stor. Egypten er splittet. Parlamentet skal genvælges. Men præsidentvalget står fast.
Også præsident Mohammed Morsis holdning til kvinders plads og ret i samfundet har været en kilde til bekymring hos kvindeorganisationer. For eksempel er der blevet spekuleret i, om han ville opløse det Mubarak-nedsatte nationalråd for kvinder, og i stedet erstatte det med et nationalråd for familien. Det er dog ikke sket endnu. Tværtimod fik det nationale kvinderåd besøg af Morsi i midten af november, hvor de gav ham kommentarer til udkastet til Egyptens nye forfatning.
El Nadim samarbejder ikke med det nationale kvinderåd.
Organisationen har – sammen med 17 ligesindede ngo’er i en koalition – stærke utvetydige meninger om Egyptens kommende forfatning.
”Det seneste forfatningsudkast har ingen referencer til kvinders rettigheder. Tidligere versioner havde et afsnit, der nævnte ligestilling, men endte med sætningen ”forudsat at det ikke strider mod sharia” (islamisk lov, red.). Det affødte en stor offentlig debat, hvor de feministiske organisationer tog afstand fra denne sætning, og enden blev, at hele afsnittet blev taget ud – efter rådgivning fra det nationale kvinderåd,” siger Dr. Magda Adly.
Koalitionen af de 17 ngo’er sendte herefter deres eget materiale og forslag til et afsnit om kvinders rettigheder i den kommende forfatning til forfatningsrådet. Det hele blev ignoreret.
Om El Nadims lovforslag, der kriminaliserer vold i hjemmet, også bliver ignoreret – eller om det tværtimod vil blive taget imod og indgå i ny lovgivning i Egypten – vil fremtiden vise, når et nyt parlament skal vælges.