Se de første 3 minutter af video'en "Parkour Tutorial" og læs herefter artiklen "Parkour" der findes herunder.
Parkour
Om parkour
Parkour er i de senere blevet mere og mere populær blandt unge i danmark og resten af verden. Parkour handler om at bevæge sig hurtigt og effektivt fra A til B typisk i et bymiljø. I parkour bruger man typisk engelske betegnelser for bevægelser - eller "Movements".
Det er almindeligt for parkourudøvere at bruge videooptagelser, dels i forbindelse med træning og udvikling af forskellige movements, dels for at lægge dem på YouTube o.l. for at vise andre hvad man kan og hvordan man har udviklet sig.
Parkour handler om at udvikle sin kropsbevidsthed og rykke sine fysiske og mentale grænser for hvad kroppen kan præstere. Parkour er desuden ikke en konkurrencesport, men handler om at hjælpe hinanden til at udvikle sig - bl.a. ved videooptagelser og feedback.
Parkour udøves ofte i nærmiljøet, hvilket både kan være motiverende samtidig med, at det stiller krav til udøvernes kreativitet og tilpasningsevne. Da der ikke er nogle regler hvordan eller hvornår man bruge hvilke movements i parkour, er det op til den enkelte at vurdere hvordan en forhindring passeres.
Flow og udtryk
Flow er et nøglebegreb i parkour. Flow skal forstås som udtrykket i bevægelsen - altså en ubrudt, flydende bevægelse. Flow i en bevægelse eller sammensat bevægelse kan også beskrives som en balance mellem udøverens kropslige evner og bevægelsens sværhedsgrad.
Når en bevægelse er i flow, skal det føles for udøveren, (såvel som eventuelle tilskuere) som en ubesværet bevægelse i en fast rytme og tempo, der er nydelsesfuld at udføre og se på.
Historie
Parkour stammer fra Frankrig, hvor en gruppe unge fyre begyndte at træne udenfor i byens rum. De var inspireret af en gammel træningsmetode kaldet Méthode Naturelle, som blandt andet blev brugt til at træne soldater i flugt igennem junglen i Vietnamkrigen. Gruppen kaldte sig Yamakasi.
Parkour blev langsomt mere og mere udbredt og med film som "James Bond - Casino Royale" gik det stærkt.
Er parkour gymnastik?
Selvom parkour har en række ligheder som bevægelsesmønstrer og flow, adskiller det sig alligevel tilstrækkelig meget på flere andre punkter, til ikke at være gymnastik.
Dels adskiller det sig på et æstetisk (udseendemæssigt) plan, hvor parkour har et mere 'råt'- eller 'street'-agtigt look. Dels er der en væsentlig kulturforskel på bl.a. træningsform og fremvisning, hvor parkour træning fremstår mere frit, legende, eksperimenterende og kreativt (der er ingen regler i parkour) mod gymnastikkens stringente træning og parkour har typisk heller ikke organiseret et publikum til en opvisning som gymnastik, men nærmere en åben live-optræden eller evt. via. onlinemedier som YouTube.
Sikkerhed
Når man træner parkour er det vigtigt, at man hjælper og passer på hinanden. Det handler om stille og roligt at rykke sin egen grænse i et tempo hvor man føler sig tryg.
Det er desuden væsenligt at overveje om der er nogle sikkerhedsrisiko forbundet med de faciliteter man bruger - er det glat, står tingene fast, er der skarpe kanter eller hjørner m.m.
Begyndere kan med fordel starte med at øve sig indendøre (i eksempelvis en gymnastiksal) hvor man kan kontrollere omgivelserne eller udendøre med relevant udstyr (rullemåtte, nedspringsmåtte, skumplint m.m.).
Legen, fordybelsen og fortællingen
Legen, fordybelsen og fortællingen kan bruges til at beskrive fokusområderne i parkour.
Legen
Det kreative og eksperimenterende i legen er grundlæggende i parkour. Parkour er en fantastisk disciplin i forhold til elevernes forskellige forudsætninger mht. motorik, fysisk styke, smidighed m.m., da parkour netop handler om at tilpasse de kropslige teknikker til udfordringerne, så de er i balance med hinanden. Differentiering er således indbygget i sporten.
Forskellige elever vil møde udfordringer forskellige steder i parkour - udfordringer som tilpasses til hver deres niveau.
Fordybelsen
Selvom der ikke som sådan er regler i parkour, er der stadig en række færdigheder, "Basic Movements", som man kan lære og arbejde. I fordybelsen ligger læringen i gentagelsen og gennem en se-og-prøv praksis og ikke gennem instrukser.
Læreren kan evt. placere video'er ved forskellige stationer, som grupper på skift kan se og efterligne. Grupperne kan hjælpe- og give hinanden feedback.
Det er en fordel at eleverne vender tilbage til stationerne igen, så de oplever at de er blevet bedre - det kan bl.a. understøttes med egne videooptagelser.
Fortællingen
I fortællingen er der fokus på æstetikken og udtrykket i øvelsen - altså hvordan det skønhedsmæssigt ser ud. I denne del kan eleverne, gerne i grupper, forsøge at sammensætte bevægelser i en rækkefølge der giver mening.
Det er også i fortællingen en evt. præsentation ligger. Det er vigtigt, at eleverne får god tid til at udvikle og arbejde med historien i fortællingen inden en præsentation.
Efterhånden som fortællingen begynder at tage form, kan man vende tilbage til fordybelsen og arbejde med underlæggende musik, timing i bevægelserne, perfektionering af bevægelserne m.m.
- Peter Elmelund van Ee
December 2014