Danmark og fristaten Congo
Formål:
Få et indblik i Danmarks rolle i et af de grummeste kapitler i landets historie - koloniseringen af Congo
Lektie:
Hvad var de vigtigste pointer fra podcasten om 'Drabet på Lumumba'?
Hvilke eksempler på mørke kapitler af den danske historie, som måske er blevet glemt af den brede offentlighed i dag, har I fundet?.
Hvilke sider af vores fælles historie er vi ikke stolte over? Hvorfor?
Filmcentralen.dk
Dokumentar - Det danske Congo - Æventyr
Hjælperne (29:00)
Læg undervejs mærke til - og skriv noter, om Danmarks rolle i koloniseringen af Congo
Peter Tygesen rejser op ad den 2000 km lange Congoflod i kølvandet på de mange danskere, der i mere end ét århundrede bidrog til både én af verdens blodigste koloniseringer og til landets genopbygning. I tre film skildrer dokumentarserien, hvordan først opdagerne, så erobrerne og siden hjælperne kom til Congo. Folk som Albert Christoffersen, der i slutningen af 1800-tallet rejser under kommando af Henry Morton Stanley; fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen, der ender som general i den belgiske kolonihær og lægen Jakob Raft, der i 1960'erne leder Danmarks første ulandsprojekt i Congo. Rejsen gennem det smukke landskab og de hårrejsende arkivbilleder fortæller den glemte historie om vore landsmænds indflydelse på erobringen og opbygningen af den rigeste koloni i Afrika.
Opgaver:
Vælg én af nedenstående opgaver. Gå sammen 2 og 2.
Du er en af verdens første radioamatører og er rejst til Congo for at lave en radioreportage om, hvordan forholdene er under kong Leopolds Congo i 1907.
Du vælger selv vinkel på reportagen. Fx om vinklen er på danskerne, Leopolds officielle version, Edmund Morels version eller Congo set gennem de sortes øjne.
Lav en PechaKucha om Congo under kong Leopold. En PechaKucha er en PowerPoint med 20 billeder, hvor der automatisk skiftes til næste billede efter 20 sekunder.
Billederne skal samlet vise din fortælling - med din vinkel, som du vælger.
Søg evt. på engelsk for at finde flere billeder
Kildearbejde: Læs kilde 4.5.1 'Angreb på congolesiske oprørere'.
Skriv en kort opsummering af teksten
Hvordan forsvarer den danske løjtnant sit eget og sine mænds angreb?
Hvilke udfordringer havde han med nogle af sine egne soldater?
Hvem kom ham til undsætning, og hvad var udfaldet på angrebet?
Send jeres arbejde til jeee@tietgen.dk
Lektie:
Læs kapitlet 'Hvidt overherredømme og egne vaklende ben'
Arbejdsspørgsmål:
Hvad var den belgiske stats mål med Congo?
Hvordan sørgede Belgien for at tjene penge?
Beskriv de positive samt negative konsekvenser for afrikanerne af kolonitiden.
Hvilke forskellige årsagsforklaringer på afkoloniseringen findes der?