Borgerkrigens spor

USA's økonomiske mirakel

Mens krigen førte til ødelæggelser i syd, betød den industriel vækst i nord. Efter krigen nød industrien godt af en meget protektionistisk toldpolitik og en næsten fuldstændig frihed for lovregulering indadtil.

De øvrige betingelser for økonomisk vækst var optimale. Der var fremragende landbrugsjord til rådighed i næsten ubegrænsede mængder. Der var råvareforekomster af næsten enhver tænkelig art, og indvandring fra Europa bragte til stadighed nye forsyninger af arbejdskraft.

Floder, kanaler og jernbaner bandt de forskellige regioner sammen i øst, og i 1869 blev den første jernbaneforbindelse fra Atlanterhavskysten til Stillehavskysten færdig –senere kom der yderligere fire såkaldte ”transkontinentale” banelinjer til. Hele det ”vilde Vesten” blev taget i besiddelse af nybyggere, og indianerne blev drevet sammen i reservater.

Fra 1850 til 1900 næsten tredobledes det dyrkede areal (fra 119 mio. ha til 339 mio. ha), og værdien af industriproduktionen blev 7-doblet.

På næsten alle teknologiske og industrielle områder blev USA nu førende på verdensplan. Det første el-kraftværk byggedes i New York i 1882, og i 1887 begyndte driften af eldrevne sporvogne. Det gav grundlag for en helt ny industri. Olieindustrien begyndte så småt omkring 1870 og var vokset til en kæmpeindustri omkring 1900. Bilindustrien var i sin spæde start i 1890’erne, men i 1909 begyndte Henry Ford at serieproducere en enkelt og billig model – Ford T, som menigmand havde råd til. Henry Fords revolutionerende samlebåndsproduktion blev efterlignet i mange andre industrier.

Der er mange rent økonomiske årsager til den enestående amerikanske udvikling, men flere – ikke mindst amerikanske – historikere fremhæver også betydningen af en særlig amerikansk mentalitet. Den skulle være karakteriseret ved individualisme, foretagsomhed og respekt for rigdom og forretningsmæssig succes, og i forbindelse hermed også overbevisningen om, at muligheden for økonomisk succes var åben for alle, der havde modet og viljen. Denne mentalitet opfattes som et produkt af USA’s særlige historie som et indvandrerland, skabt af nybyggere. Frederick J. Turner hævdede således at den var skabt af ”the frontier”, den grænse mellem vildmarken og det bebyggede land, som i 1800–tallet til stadighed blev forskudt mod vest. Livet som nybygger ved denne ”frontier” skabte handlekraftige, frihedselskende, individualistisk indstillede mennesker, der udnyttede de muligheder, der fandtes i form af fri, ubeboet jord. Ekspansion – både i rent territoriel forstand og i økonomisk forstand – blev en naturlig tilstand. Andre historikere trækker det historiske perspektiv endnu længere tilbage, når de skal forklare den særlige amerikanske mentalitet.