Tekster til Den hemmelige krig

Hvad er der skrevet om filmen?

Før I skal arbejde med de tildelte scener I Den hemmelige krig, skal I læse nogle kildetekster om filmen. Det drejer sig om:

• Tekst fra Filmmagasinet EKKO

• Tekst fra forsvarsministeriets kritik af filmen

• Uddrag fra en universitetsrapport om filmen

I får i materialet også på forhånd udpeget filmens hovedpåstande. Der er blandt reaktionerne ikke nogen tvivl om, at de filmiske virkemidler er med til at påvirke dokumentarens fremstilling af sagen i en bestemt retning. Spørgsmålet er blot, om den går over grænsen for, hvad en dokumentar må, eller om den forbliver en troværdig dokumentar og blot benytter de filmiske virkemidler til at understrege budskabet og holde seerens opmærksomhed fangen?

Ekko skriver om Den hemmelige krig

Af Jørgen Ramskov / Ekko #43

“… Dokumentarfilmen skal kunne mere end at underholde og fortælle gode historier. Den skal vise os verden, give os noget at tænke på og noget at reagere på.

Men så kræver det også, at dokumentaristerne tager deres job alvorligt. Det betyder ikke regler, men omtanke – og bevidsthed om den aftale, man som dokumentarist indgår med publikum. Hvad er det for en film, jeg laver, hvad vil jeg med den, og hvordan får jeg publikum til at tro på filmen?

Hvad så med en anden regel: Du må ikke manipulere! Den holder heller ikke, for i det øjeblik, filmens grundtanke er tænkt, er manipulationen i gang. Der vælges en vinkel, der instrueres, der klippes, der rekonstrueres – kort sagt, der udelades og manipuleres. Men det er ikke i sig selv problemet, for som publikum ved vi godt, at Christoffer Guldbrandsen ikke var med de danske soldater, da de afleverede afghanske fanger til amerikanerne. Han kom først lang tid efter, men vi accepterer, at han bruger billeder af soldaterne i Den hemmelige krig for at vise os, hvad der foregik.

Og vi accepterer det – altså bortset fra statsministerens kobbel af spindoktorer – fordi instruktøren uafviseligt dokumenterer, at det er sket. At det var en del af sandheden.

Forsvarsministeriets kritik

• Skal genfindes hvis det kan lade sig gøre...

Rapport om Den hemmelige krig

Journalisternes fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet udarbejdede en rapport, der undersøgte filmen. Den findes bla. nederst på dette site:

De kom til nogle af følgende konklusioner:

Uddrag 1:

Undersøgelsens kommissorium lyder:

”Nyhedsavisen, Forsvarsministeriet og statsministeren har på en række punkter kritiseret dokumentarfilmen ”Den Hemmelige Krig” for ikke at være journalistisk redelig. Undersøgelsen skal klargøre punkt for punkt, om kritikken af journalistikken er berettiget eller uberettiget …”

Uddrag 2:

Der foregår i disse år en markant genreglidning mellem dokumentarprogrammer, dokumentarfilm og spillefilm. DHK er en dokumentarfilm, produceret til Danmarks Radio med støtte fra Det Danske Filminstitut. Præmisserne for filmens tilblivelse har dermed været, at der skulle anvendes såvel journalistiske som filmiske virkemidler.”

Uddrag 3:

“...Undersøgelsesgruppen har alene vurderet, om den dokumentation, som leveres i DHK, lever op til de standarder vedrørende korrekte oplysninger, der kan forventes i en dokumentarfilm af denne type – ikke om filmen har ret i sine påstande eller ej.

Den Hemmelige Krigs hovedpåstande er:

1) at regeringen gentagne gange vildledte Folketinget om, hvorvidt den havde kendskab til, at USA havde til hensigt ikke at overholde eller rent faktisk ikke overholdt Genève-konventionerne i forbindelse med krigen i Afghanistan;

Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at gøre den påstand gældende, at regeringen har givet Folketinget urigtige/vildledende oplysninger, når den oplyste, at fanger i Afghanistan ville blive behandlet i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionerne. I filmen vurderer en juridisk ekspert, at der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren. Når der rejses en så alvorlig anklage, havde det været ønskeligt, om instruktøren havde undersøgt, om der blandt juridiske eksperter er enighed om denne vurdering og i filmen gengivet, hvorvidt det er tilfældet.

2) at Danmark overtrådte Genève-konventionerne ved at overdrage ansvaret for personer tilbageholdt af danske soldater i Afghanistan til USA på et tidspunkt, hvor man vidste, at USA havde til hensigt ikke at behandle og rent faktisk heller ikke behandlede de tilbageholdte i overensstemmelse med Genève-konventionerne;

Filmen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at forsvarets håndtering af oplysninger fra en tolk, der havde arbejdet for det danske forsvar, har været af en sådan art, at den bør påkalde sig offentlighedens opmærksomhed og underkastes kritisk granskning. Filmen fremlægger endvidere tilstrækkelig dokumentation for, at de danske myndigheder, om de havde ønsket det, på et tidligt tidspunkt kunne have fået bevis for, at amerikanerne ikke overholdt Genève-konventionerne i Afghanistan.

3) at Danmark rutinemæssigt har overleveret fanger til amerikanerne – og på et tidspunkt, hvor man vidste, at amerikanerne havde til hensigt ikke at overholde eller rent faktisk ikke overholdt Genève-konventionerne;

Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at betvivle, at danske soldater alene overdrog fanger i amerikanernes varetægt de officielt opgivne to gange. Derimod fremlægger filmen ikke dokumentation for, at denne overlevering skulle være sket rutinemæssigt.

4) at de fanger, som danske soldater overdrog til amerikanerne, kunne være blevet udsat for tortur i Afghanistan eller senere, når de blev overført til Guantanamo-basen på Cuba.

Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at afghanere tilbageholdt af danske soldater sandsynligvis ikke blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionerne, da de senere blev overladt i amerikansk varetægt, og at det danske forsvars tilsyneladende mangel på interesse for i foråret 2002 eller senere at undersøge, hvad der skete med de tilbageholdte, da de blev bragt i amerikansk varetægt, bør påkalde sig offentlig opmærksomhed.

Filmen viser, at det ikke kan udelukkes, at fanger tilbageholdt af danske styrker og senere overladt i amerikansk varetægt kan være blevet udsat for tortur og/eller kan være blevet overført til Guantanamo. Derimod fremlægger filmen ingen dokumentation for, at det er særlig sandsynligt, at dette er sket.

Når filmen ikke kan dokumentere, at personer tilbageholdt af danske tropper senere er blevet udsat for tortur i amerikansk varetægt, kan man undre sig over, at instruktøren i filmens indledning har valgt at gøre netop påstanden om tortur til den bærende i filmen. Det må anses for at være problematisk, når filmens indledning sammenholdes med dens afslutning, hvori det på en sådan måde påstås, at der er grundlag for at rejse rigsretssag mod statsministeren, at seerne let kan få den opfattelse, at grundlaget gælder samtlige de forhold, der er blevet berørt i filmen, herunder torturpåstanden. Det bringer filmen intet belæg for.”

Uddrag 4:

Anvendelse af filmiske virkemidler:

Sammenfattende vurderer vi, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i DHK er forsvarlig ud fra de etiske normer, der er gældende i filmbranchen. De kan dog meget vel diskuteres ud fra smagsvurderinger. Det kan desuden anbefales at bruge en tydeligere markering af arkivstof især i film, der som denne har et kontroversielt journalistisk indhold.”