I dette forløb skal I være små detektiver, som skal gå på kildekritisk opdagelse i taler, artikler, nyhedsklip mv. Det er jeres opgave at finde kildens egentlige budskab og/eller vurdere dens sandhedsværdi.
I introduceres bl.a. for historiefagets kildekritiske metode, ligesom I kommer til at arbejde med en tale, der vakte stor opmærksomhed i Danmark, da den blev holdt i 2003.
I skal desuden udfra en række artikler og nyhedsklip lave en kildekritisk analyse af historien om den amerikanske POW (Prisoner Of War) Jessica Lynch, som USA i 2003 befriede fra et hospital i Irak, hvor hun blev holdt fanget.
I vil derudover blive konfronteret med den historiske kildes troværdighed og få en større forståelse for den mangfoldighed i information, som historikere, journalister mv. står over for i arbejdet med kilder.